Lasse tog springet fra pendler til øbo: ”Det er ren 6720 Happiness”

I et år har han taget turen fra Brønshøj til Varde og retur flere gange om ugen.

Varde Gymnasium og HF var nemlig den eneste skole, der kaldte Lasse Harder Schousboe til samtale og tilbød ham et job, da han i foråret 2017 sendte ansøgninger af sted til gymnasier over hele landet. 

”Det har været hårdt at pendle så langt, men det var den eneste måde, jeg kunne få foden indenfor i gymnasieverdenen på,” siger Lasse Harder Schousboe.

På det vestjyske gymnasium kunne han blive fastansat, komme i pædagogikum og få timer i alle sine tre fag, idræt, mediefag og erhvervsøkonomi. Derfor så han det som et drømmejob.

”Men man hiver ikke lige familien op og flytter tværs over landet, før man ved, at man er havnet det rigtige sted,” siger Lasse Harder Schousboe, der derfor blev pendler.

Læs: Lasse må pendle 296 kilometer til arbejde

Men nu har han taget springet. 1. juli flyttede han til Fanø med sin kone og deres tre børn på 5, 7 og 9 år – og er nu kun 30 kilometer og 45 minutter fra sin arbejdsplads.

”Indtil videre er det helt fantastisk. Der er ro, imødekommenhed og tid til at snakke. Det er ren 6720 Happiness,” siger han med et grin.  

Savnede familien
I de tre første måneder havde Lasse Harder Schousboe to skemafrie dage om ugen – siden blot en enkelt. Hver uge var han derfor hjemme i Brønshøj en dag eller to ud over weekenden. De resterende aftener tilbragte han i en lejlighed i Varde, han havde lejet.

Han er ikke i tvivl om, hvad der har været det sværeste ved at være pendler.

”Selve transporttiden har ikke været det store problem. Den har jeg brugt på at forberede min undervisning. Det er savnet af familien, der har været det hårdeste. Selvfølgelig har jeg snakket i telefon med min kone og mine børn de aftener, hvor jeg var i Varde, men det er ikke det samme som at kunne krybe sammen i sofaen og vende dagen.”

Plan B
I løbet af foråret blev savnet af familien for stort. Desuden stod det klart, at han ikke kunne få nogen skemafrie dage i dette skoleår. Lasse Harder Schousboe begyndte derfor at søge job på Sjælland og i Odense, fordi det umiddelbart var den nemmeste løsning. Men 20 ansøgninger gav intet resultat, og derfor blev plan B en realitet.

”Jeg vidste, at jeg ville fortsætte med at være gymnasielærer, og min kone og jeg havde jo snakket om, at det kunne være en mulighed at flytte. Så vi fokuserede på, hvordan vi kunne få det bedste ud af situationen og gøre flytningen til et positivt tilvalg,” fortæller han.

Løsningen blev at flytte til Fanø. Her var der alt det, familien efterspurgte: smuk natur, et lille lokalsamfund, masser af fritidsaktiviteter og så lidt trafik, at børnene kan færdes på egen hånd.

”Det har været en stor beslutning, og vi har været i tvivl – mest i forhold til børnene, der skulle skifte skole. Men det var befriende, da beslutningen var taget. Og nu, hvor vi kan se, at børnene trives rigtig godt, går alt andet også meget nemmere,” siger Lasse Harder Schousboe.

Nu er det så til gengæld hans kone, der må pendle. Med tre hjemmearbejdsdage om ugen tager hun turen med toget til arbejdspladsen i København to gange ugentligt.

Lasse Harder Schousboe har flest timer i idræt og mediefag, men underviser også i erhvervsøkonomi.

Glad for skolen
Lige fra første dag har Lasse Harder Schousboe været rigtig glad for at være på Varde Gymnasium og HF, og det har været den helt afgørende del af beslutningen om at blive på skolen og flytte til Fanø.

”Som lærer var det første år fantastisk. Jeg har oplevet et superdejligt kollegialt fællesskab og en stor opmærksomhed,” siger han.

Mange af kollegerne har fulgt med i hans pendlerliv og haft fuld forståelse for, at han ville se tiden an, før han besluttede, om han og familien skulle flytte.

”Mange troede ikke, at jeg ville blive efter det første år, når min familie ikke var flyttet med i første omgang. Det er jo den virkelighed, man som udkantsgymnasium er vant til.”

Sværere at få job
Lasse Harder Schousboe er langt fra den eneste, der har mærket, at kampen om stillingerne på landets gymnasier er hård.

I de seneste tre år har nedskæringer og nedgang i antallet af elever betydet fyringer på skolerne. Det har gjort det sværere at få job som gymnasielærer – ikke mindst for nyuddannede og lærere med begrænset erfaring.

I foråret 2018 var der knap 1.200 færre lærere på stx og VUC i forhold til foråret 2015, og med udsigt til fortsatte besparelser og faldende ungdomsårgange er fremtidsudsigterne mørke.

For Lasse Harder Schousboe var vejen til en fast stilling, at han accepterede, at jobbet lå i den anden ende af landet. Pak fordommene væk og vær åben for alle muligheder, lyder hans opfordring til andre, der er på jobjagt.

”De snakker lidt mere jysk herovre end i København, men ellers er der altså ikke den store forskel,” siger han.

Desuden er mange udkantsgymnasier små skoler, og det kan være en fordel. Det er i hvert fald det, han selv oplever på Varde Gymnasium og HF, hvor der er omkring 575 elever og 50 lærere.

”Der er kortere vej til ledelsen, og jeg kan være med til at præge skolen og sætte nye initiativer i søen,” siger Lasse Harder Schousboe.