Langt flere gymnasier kører med underskud

Fire ud af ti skoler, der udbyder gymnasiale uddannelser, kører nu med underskud. Det vil med andre ord sige, at eleverne får undervisning for flere penge, end skolerne reelt set får ind i taxameterkroner.

Det viser en opgørelse fra Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) baseret på nye tal fra Børne- og Undervisningsministeriet.

84 af de institutioner, som uddanner studenter, havde i 2018 underskud, hvilket er mere end en fordobling i forhold til året før. 

For første gang i mange år og måske nogensinde er der et samlet underskud i sektoren. Det er godt nok “kun” på 4 millioner kroner, men til sammenligning var der i 2017 et samlet overskud på 250 millioner kroner.

6 millioner kroner i underskud
Det er med andre ord slut med at lægge penge til side til dårlige tider. 

Det bekræfter rektor på Københavns VUC (KVUC) Anita Lindquist Henriksen.

“Når vi er blevet ramt af så store besparelser i flere år, har vi skåret helt ind til marven, og derfor havde vi underskud sidste år og kører med underskud i år,” siger hun.

KVUC havde et underskud på to procent af omsætningen i 2018, hvilket svarer til 6 millioner kroner.

Hun henviser til, at VUC også er blevet ramt af besparelser langt ud over omprioriteringsbidraget for eksempel på fjernundervisning og gymnasiale suppeleringskurser.

“De fleste af vores midler er båndlagt til lønninger, og derfor er der grænser for, hvor meget vi kan skære på en uddannelsesinstitution, uden det går ud over kerneydelsen, og at vi lader vores kursister i stikken,” siger Anita Lindquist Henriksen.

Hun siger, at målet er, at KVUC ikke skal have underskud i 2020. 

“Det er selvfølgelig ikke holdbart at køre med underskud i flere år. Det er en gave, at omprioriteringsbidraget bliver sløjfet fra 2020, men vi mangler stadig penge til genopretning,” siger Anita Lindquist Henriksen.

Hver 25-øre bliver vendt
Frederikshavns Handelsskole havde sidste år et underskud på otte procent af skolens omsætning. Det var et usædvanligt år, og i år forventer ledelsen, at skolen går i nul.

Men det kræver også, at hver en 25 øre bliver vendt, fortæller direktør Brian Andersson.

“Vi har afskediget medarbejdere i alle afdelinger. Vores lærere underviser mere, vores teknisk administrative personale laver mere, og vi er færre i ledelsen. Vi er presset økonomisk, og der er et stort efterslæb efter flere års besparelser,” siger Brian Andersson.

Han er derfor også “utroligt tilfreds med”, at regeringen har meldt ud, at omprioriteringsbidraget stopper fra næste år. 

Radikale ønsker 230 millioner kroner ekstra til næste år
I sidste uge offentliggjorde regeringen sit finanslovsudspil for 2020. Her har regeringen ikke afsat penge til ekstra midler til de gymnasiale uddannelser i 2020, men vil stoppe omprioriteringsbidraget.

Radikale Venstre mener dog, det er for uambitiøst, og går til forhandlingerne med et ønske om at investere 230 millioner kroner ekstra i ungdomsuddannelserne til næste år.  

“Vi skal ikke bare stoppe blødningen, men vi skal også have liv i patienten igen,” siger ordfører for ungdomsuddannelser Anne Sophie Callesen.

Hun er ikke overrasket over, at mange gymnasiale institutioner kører med underskud.

“Besparelser og faldende ungdomsårgange er en giftig cocktail for skolerne. Det er svært at bedrive god undervisning uden midlerne til det,” siger Anne Sophie Callesen.

Finansminister Nicolai Wammen (S) sagde i sidste uge på et pressemøde, at der er en forhandlingsreserve på 2,1 milliarder kroner, som er afsat til ønsker fra partierne, som forhandler finanslov med regeringen. Nicolai Wammen sagde desuden, at han også er klar til at forhandle om midler til uddannelse.

Læs: Finansloven: Gymnasier får næppe flere penge til næste år

GL: Gymnasier har stort efterslæb
Formand for Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) Tomas Kepler glæder sig over, at Radikale Venstre tager investeringer i ungdomsuddannelser med til finanslovsforhandlingerne.
“Underskuddet på skolerne er endnu et tegn på, at besparelserne på gymnasierne er voldsomme. Det er derfor også helt afgørende, at omprioriteringsbidraget stopper, men skolerne og lærerne er så pressede, at der er brug for yderligere investeringer i uddannelserne i de kommende år. Fire års besparelser har skabt et stort efterslæb,” siger Tomas Kepler.

Brug for blodtransfusion
Det er rektor på Herlev Gymnasium Jan Vistisen enig i. 

På Herlev Gymnasium var der i 2018 et underskud på knap to procent af omsætningen, og i år er der også kalkuleret med et underskud. 

“Vi har reduceret i personalet og skåret ned på alt, hvad vi kan. Vi bliver nødt til at køre med underskud for at få tingene til at hænge sammen,” siger Jan Vistisen.

Målet er, at gymnasiets regnskab skal gå i nul i 2020. 

Han glæder sig også over, at omprioriteringsbidraget stopper, men han mener, at besparelserne på gymnasierne har været så store, at der er behov for at geninvestere i uddannelse.
“Vi er glade for, at blødningen er stoppet, nu har vi brug for en blodtransfusion,” siger Jan Vistisen.