Lærersamarbejde trumfer fokus på køn

Hvorfor klarer pigerne sig bedre end drengene i gymnasiet? 
Den problemstilling havde længe irriteret rektor Torben Poulsen fra Aalborghus Gymnasium. Han drøftede det med uddannelsesleder Jesper Vinther, Professionshøjskolen University College Nordjylland (UCN), og de blev enige om sammen at undersøge det nærmere i et projekt under Region Nordjylland. 
Tre andre uddannelsesinstitutioner meldte sig på banen. Så i 2011 startede projektet op med 7 klasser og 42 lærere fra Aalborghus Gymnasium, Nørresundby Gymnasium og HF, VUC Hjørring, Thisted Gymnasium og HF-Kursus og Vesthimmerlands Gymnasium og HF. 
UCN har længe arbejdet med læringsmiljø og pædagogisk analyse, den såkaldte LP-model, men især i folkeskoleregi, derfor var de interesserede i at afprøve modellen i gymnasiet. LP-modellen er en pædagogisk analysemodel, hvor man fokuserer på læringsmiljøets betydning for elevernes sociale og faglige læring. 
”Man anvender ikke en bestemt pædagogisk metode, men kigger på eleven og faktorer omkring eleven. Hvilke faktorer kan man ændre på for at få eleven til at lære mere? Man vender altså tingene lidt på hovedet og tager udgangspunkt i, at det ikke er eleven, der er problemet, men nogle ting omkring eleven, som gør, at eleven ikke kan lære nok,” forklarer Jesper Vinther. 
Når man benytter LP-modellen, bliver alle elevers faglige og sociale kompetencer først kortlagt ved hjælp af et spørgeskema til elever og lærere. 
“Kortlægningen skal bruges til, at man kan undre sig, når man sammenligner lærernes og elevernes svar. Det skal sætte gang i den pædagogiske samtale,” fortæller Jesper Vinther. 

Nye perspektiver 
Maria Brandtoft er en af de lærere, som er med i projektet. Hun deltager med en ren drenge hf-klasse fra Nørresundby Gymnasium og HF. 
”Det er givtigt for undervisningen og for lærerens blik på klasserumskulturen at have LP’s fokus på, hvilke faktorer vi kan ændre på, og hvilke vi ikke kan gøre noget ved. Det har hjulpet mig som lærer,” siger Maria Brandtoft. 
Lærer Karin Munk er tovholder for projektet på Aalborghus Gymnasium. Hun synes, at det har været lærerigt at bruge LP-modellen til at analysere klassens problematikker. 
”Det har givet nye perspektiver at lade være med at opfatte det, som om Peter har et problem. Og i stedet at se på, hvad der egentlig påvirker Peter, og hvad vi kan gøre ved det. Hvis der ikke sker en ændring af Peters adfærd efter 14 dage, må der et nyt tiltag til,” fortæller Karin Munk. 
Alle de involverede lærere var i starten af projektet på e-læringskurser, hvor de blandt andet lærte om LP-modellen. Det har været godt for lærersamarbejdet, vurderer lærer Lasse Jensen, Nørresundby Gymnasium og HF. 
”Derefter havde vi alle et fælles begrebsapparat, der gjorde det lettere at finde frem til løsninger i klasserne,” siger han.

Undervisning kræver opdragelse 
På Nørresundby Gymnasium og HF har lærerne været meget fokuserede på at skabe faste regler for eleverne i de to deltagende klasser for at sikre, at eleverne deltager mere i undervisningen. Det betyder, at eleverne får fravær, hvis de har glemt bøger, bruger mobilen eller computeren til andet end undervisning i timen, ikke laver lektier eller kommer for sent. Og reglerne bliver håndhævet med hård hånd – også af ledelsen, og det er en forudsætning, understreger lærerne. 
”Eleverne slog sig i tøjret til at begynde med. Men da de opdagede, at alle lærere var enige om reglerne, accepterede de dem. Det tog faktisk kun en måned, og nu har vi en utrolig aktiv klassekultur. Eleverne er blevet meget mere disciplinerede end elever fra lignende studieretninger,” siger Maria Brandtoft. 
På Nørresundby Gymnasium og HF har de helt bevidst valgt klasser med studieretninger, hvor der typisk er en del gymnasiefremmede elever. Der har været afsat ekstra tid til flere møder mellem lærerne i projektet. 
”Vi har kunnet sætte tidligere ind med tiltag, hvis der var ændringer i klassedynamikken. Jeg tror også, at eleverne har følt sig taget alvorligt, fordi vi ofte har været hurtige til at vende tilbage, når vi har drøftet noget med de andre lærere,” siger Maria Brandtoft. 
”I gymnasieverdenen har vi nok haft en form for berøringsangst for at opdrage på eleverne. Men sandheden er jo, at skal vi rumme alle de forskellige elevtyper, er vi nødt til at opdrage også. Ellers kan vi ikke lære dem noget,” tilføjer Lasse Jensen. 
Men de har også oplevet ulemper ved reglerne: 
”Det tager tid med alle de kontrolinstanser, og på sin vis umyndiggør vi eleverne. Det er synd for de dygtigste elever. De svageste elever er dog glade for det og har meget gavn af det,” siger Lasse Jensen. 
Hans team blev dog enig om at slække på reglerne til sidst for at gøre eleverne mere studieparate. 
På Aalborghus Gymnasium har man haft kønnet undervisningsdifferentiering som hovedfokus, fortæller lærer Kim Krog Larsen. 
“Jeg synes ikke, at LP-modellen kom helt ind under huden på mig. Til gengæld havde jeg meget fokus på kønnet undervisning, hvor jeg mere bevidst eksperimenterede med gruppesammensætning, arbejdsformer, feedback og så videre,” siger han. 
Lærernes nære samarbejde og møder om klassen resulterede også her i, at de kunne slå ned på dårlig klasserumskultur tidligt. For eksempel da en dreng blev mobbet, blev det opdaget og stoppet tidligere end normalt, vurderer lærerne.

Elever agerer forskelligt i fagene 
Til hvert lærerteam er der en coach tilknyttet fra UCN, som blandt andet har observeret undervisningen. Det har både Lasse Jensen og Maria Brandtoft haft glæde af. 
”Det har været interessant, at coachen har observeret elevernes sociale mønster i de forskellige fag. Nogle elever agerer jo forskelligt i fagene, og det kan være svært at være opmærksom på som lærer,” siger Lasse Jensen. 
Karin Munk og hendes kolleger oplevede for eksempel en elev som passiv, og som om han ikke havde lavet lektier. En coach bemærkede, at han tydeligvis var mødt op til hver time velforberedt med noter, men alligevel formåede han ikke at deltage i undervisningen. Første tiltag var at være lidt opmærksom på ham, men også i det hele taget at nå at have øjenkontakt med alle elever i hver time. 
”Jeg kender det jo godt fra mig selv. Får man øjenkontakt, er det en form for bekræftelse. Det er bare så vigtigt, at eleverne føler sig set af læreren og ikke overset,” siger Karin Munk.

Lærere modsiger tese 
Projektet kører endnu et år, så det er for tidligt at drage de endelige konklusioner. Men en midtvejsevaluering viser dog tegn på, at tesen om en stor og generel forskel mellem drenge og piger i undervisningen ikke helt holder. Det er for unuanceret. Det fastslås i midtvejsevalueringens analyse:  
“Lærerne udtrykker generelt skepsis mod at tillægge kønnet for stor betydning i forståelse af læringsmotivation, læringsadfærd, faglige resultater med mere. De individuelle forskelle spiller ifølge lærerne en langt større rolle end de kønsbetingede, og faktorer som alder og social baggrund vurderes som vigtigere forklaringsfaktorer.” 
Maria Brandtoft er enig: 
“Jeg tror ikke, at kønsperspektivet har så meget at sige. Der kan være lige så store forskelle mellem drenge og drenge og mellem piger og piger. Det havde jeg nok lidt på fornemmelsen, men det er da godt at få tesen afprøvet,” siger Maria Brandtoft. 
Torben Poulsen understreger, at det endnu ikke er den endelige konklusion, men indrømmer, at det kniber med dokumentationen for, at der er så stor forskel på drenge og piger i undervisningssammenhæng. 
“Efter min opfattelse har det mest berigende ved projektet været teorien om LP-modellen og samarbejdet mellem coachene og lærerne. I fremtiden skal vi have en fast aftale om sådan et samarbejde, for det er virkelig noget, der rykker,” siger han. 

Læs mere om lærernes erfaringer med LP-modellen i ”LP-model skal tilpasses gymnasiet” på gymnasieskolen.dk