Artikel
Lærere efterlyser flere krav til elever
No image

Lærere efterlyser flere krav til elever

Gymnasiet og hf er en succes målt i antallet af elever, men samtidig kæmper nogle lærere med flere umotiverede og uengagerede elever. Arbejdsmiljøkonsulent opfordrer ledelsen til at tage lærernes frustrationer alvorligt.

Denne artikel er hentet fra arkiv og er ikke optimeret til det nye design.

Lærerne kan i disse år glæde sig over, at det strømmer ind med nye elever på gymnasierne og hf. For nogle lærere bliver glæden dog blandet med frustrationer. De oplever, at flere af de nye elever er umotiverede og er blevet sværere at undervise.
Nogle lærere mener, at ledelsen behandler eleverne som ”kunder” og efterlyser i stedet, at der bliver stillet større krav til dem.
Thorbjørn Razga har været lærer siden 1997 og underviser i psykologi og idræt på Københavns Åbne Gymnasium. Han mener, at ledelsen i gymnasiet og hf skal tage et større ansvar for den store udfordring, det er for lærerne, at så mange forskellige elever begynder på en gymnasial uddannelse.
”Der er en større forskel på, hvad eleverne fagligt set kan i dag i forhold til tidligere. Som lærer kræver det meget mere af dig med så mange forskellige typer elever. Det kan være en udfordring at få nogle elever til at læse lektier, mens andre er fagligt dygtige og keder sig, hvis de ikke bliver udfordret,” siger han.
Thorbjørn Razga mener, der er en fare for, at ledelsen gør det til den enkelte lærers problem at løse de nye udfordringer, der er i dagens gymnasie- og hf-klasser. Han efterlyser derfor, at ledelsen er meget tydelig i sin politik på skolen og giver fuld opbakning til lærerne i forhold til elever, som kan være en udfordring.
”Når ledelsen optager mange umotiverede elever, så må den også træde mere i karakter og stille krav til eleverne. Jeg ved, at mange lærere efterlyser, at ledelsen træder mere i karakter og eventuelt smider elever ud, hvis de ikke lever op til rimelige krav,” siger Thorbjørn Razga.
Han er bange for, at mange lærere vil gå ned på det, hvis de skal kæmpe for at motivere elever, som ikke er motiverede for at modtage undervisning.
”Hvis læreren ikke er en entertainer og underholder i hver time, mener nogle elever, at de kan melde sig ud. Der mangler fokus på, at læring også kræver hårdt arbejde og tager tid,” siger han.

Skaber uro
Thorbjørn Razga mener, der i dag er flere elever, som ikke er undervisningsparate, end tidligere.
”Nogle har ikke selvdisciplinen til at lave lektier, de gider ikke deltage i gruppearbejde, de skaber uro og kommer for sent. Der er sket et skred, i forhold til hvad jeg tidligere nåede i min undervisning, og hvad jeg når nu. Det er stressende, og det går ud over din selvforståelse som lærer. Jeg er censor og kan se, at tendensen går igen på andre skoler.”
Han understreger, at han ikke ønsker sig tilbage til de ”gode gamle dage”, da kun et mindretal af de unge tog en studentereksamen. Han mener, det er godt, at mange unge får en ungdomsuddannelse, men det kræver også, at ledelsen tager de nye udfordringer meget alvorligt og ikke kun betragter de mange elever som kunder i butikken. 

Livs udfordring
Peter Lindhardt er 59 år, lærer og har arbejdet i det private erhvervsliv i 20 år. Alligevel har han haft karrierens største udfordringer som lærer. Den allerstørste fik han sidste skoleår, da han underviste en hf-klasse på Slagelse Gymnasium i matematik.
”Der var seks-syv stykker i klassen, som absolut ikke var interesserede i at lære noget. De var provokerende, meget støjende og skabte uro. Det er enormt belastende at forsøge at undervise dem, som gerne vil lære noget, samtidig med at en gruppe ødelægger det for andre,” siger Peter Lindhardt.
Han fik opbakning og gode råd af sin ledelse, men som han siger, er det i sidste ende ham, som står alene sammen med klassen.
”Det er svært at bevare arbejdsglæden, når du står med så vanskelig en klasse. Den faglige spredning var kæmpestor. Nogle af dem burde starte på sjetteklassesniveau i matematik,” siger Peter Lindhardt.

Fravær og SU
Flere elever lagde ikke skjul på, at de kun kom til timerne for ikke at få fravær.
”Nogle elever burde måske aldrig være begyndt, men det er vanskeligt at sætte grænsen, da der også er nogle fagligt svage elever, som tager sig sammen og ender med at få en eksamen,” siger Peter Lindhardt, som understreger, at han har haft mange klasser, hvor det er gået godt.

Meldte sig ud
Camilla Zacho har været gymnasielærer i 10 år, men har nu fået job i DTUs kommunikationsafdeling.
Hun mistede lysten til at være gymnasielærer efter sin seneste ansættelse på Ørestad Gymnasium.
”Nogle af eleverne var meget uengagerede og havde nærmest meldt sig ud af min undervisning. Hvis jeg sagde til dem, at de skulle lukke computerskærmen ned, for at få deres opmærksomhed, kunne de ikke acceptere det og begyndte at diskutere med mig,” siger Camilla Zacho, som underviste i biologi, bioteknologi og matematik.
Camilla Zacho har ikke tidligere oplevet, at eleverne åbenlyst viste, at de var ligeglade med undervisningen.
I to af de fire klasser, hun havde, var der mange elever, som mødte uforberedte op til timerne og var meget uengagerede i gruppearbejde.
Camilla Zacho understreger, at hun har været glad for at være lærer og har fået meget positiv respons fra eleverne. 
”Jeg lavede varieret undervisning og præsenterede eleverne for mange forskellige arbejdsformer, men over for nogle af dem var det som at bokse i en pude, og så ender du med at miste motivationen. Jeg gider ikke stå med en løftet pegefinger hele tiden,” siger hun.
Hun mener, at gymnasierne skal blive bedre til at stille krav til eleverne.
”Hvis 95 procent af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse, skal gymnasierne indrette sig efter eleverne. Omvendt må der også stilles krav til eleverne. Min erfaring er, at de skoler, der stiller krav til eleverne, får nogle meget velfungerende klasser. Problemet opstår, når skolen ikke stiller eksplicitte krav til eleverne,” siger hun og understreger, at stort set alle hendes klasser har været velfungerende.

Stresser
Gitte Leve Clausen er arbejdsmiljøkonsulent i AM-Gruppen, som blandt andet rådgiver gymnasier om godt arbejdsmiljø. Hun holder også kurser for arbejdsmiljørepræsentanter på gymnasier.
Hun genkender, at det er en udfordring for nogle lærere, at en meget bred gruppe af elever begynder i gymnasiet. Det kan være stressende at skulle favne en stor klasse, hvor nogle elever er umotiverede, mens andre har store forventninger til et højt fagligt niveau. Samtidig har eleverne ikke den samme respekt for lærerne, som de havde tidligere, påpeger Gitte Leve Clausen.
Hun mener, det er vigtigt, at ledelsen lytter til og støtter lærerne i disse udfordringer.
”Medarbejderne bliver ikke stærkere, end ledelsen gør dem til. Ledelsen skal tage dialogen og lytte til lærerne. Hvis en lærer kommer med frustrationer, må ledelsen sige: Hvad kan vi gøre for at hjælpe dig? I stedet for at sige: Det må vi lære at leve med.”
Hun mener, at dialogen på skolen er meget vigtig, så den enkelte lærer ikke føler sig alene.
”Det er vigtigt, at lærerne og ledelsen snakker om, hvordan de håndterer klasserne. Hvad er for eksempel holdningen til elever, som kommer for sent? Det giver styrke til nye unge lærere, at de ved, at alle lærere bakker op om nogle fælles regler,” siger Gitte Leve Clausen.

Kommentar til artiklen

Skriv et svar

Anbefalede stofområder
Anbefalede emner

Artikler

Meninger

Anmeldelser

Ingen resultater