Lærerne tager fat på overenskomstkrav

En ny overenskomst kommer ikke til at løse alle gymnasielærernes problemer.

Det var en af pointerne til det første medlemsmøde om OK 21, som Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) afholdt i går på handelsgymnasiet Niels Brock i København.

“Hvis man som lærer har en forventning om, at overenskomsten kommer til at løse alle problemer for eksempel i forhold til de massive nedskæringer eller en underfinansieret gymnasiereform, så bliver man skuffet,” sagde GL’s formand Tomas Kepler og uddybede:

“En overenskomst kommer næppe til at føre 1,5 milliarder kroner tilbage til sektoren eller til at løse problemer med gymnasiereformen. De problemer skal vi angribe ved siden af, for vi forhandler ikke finanslov, men overenskomst.”

For selvom der er mange forhold, der påvirker lærernes arbejdsforhold, så er man nødt til at holde for øje, hvilke der har med overenskomsten at gøre, understregede GL’s formand, der delte forholdene op i tre kategorier: 

• Centralt bestemte forhold så som nedskæringer, reformer og andre politiske tiltag. 
• Centrale overenskomstforhandlinger som for eksempel løn, pension og barsel. 
• Lokale forhold på institutionerne, så som lokale aftaler og lokal løn.

“Lokale forhold er ikke overenskomststof, men de er vigtige faktorer for, hvordan arbejdslivet som gymnasielærer er. Derfor starter vi et projekt op sideløbende med overenskomstforhandlingerne, hvor vi vil støtte det lokale spor, fordi det er vigtigt at få skabt stærkere handlekraftige lokale fællesskaber,” fortalte Tomas Kepler og tilføjede:

“For uanset hvad vi får løst ved overenskomstforhandlingerne, så har vi brug for at stå sammen ude på arbejdspladserne mellem overenskomstforhandlingerne og få tacklet de problemer, vi har.”

Læs:  GL vil involvere lærere i at skabe bedre arbejdsforhold

Skiller sig ud 
Gymnasielærerne står ikke alene ved overenskomstforhandlingerne, men er med i et bredere forhandlingsfællesskab med Akademikerne (AC), fortalte Asger Boe Wille, der er en af GL’s to næstformænd.

“Vi er i AC, fordi vi derved står stærkere. Men det kræver også, at vi finder nogle fælles dagsordener, som vi kan se os selv i,” forklarede Asger Boe Wille.

“Vores udfordring er, at gymnasielærernes arbejdstid er en lidt underlig hybrid, hvor vi har nogle benhårde lukkede skemaer og timer, som skal afholdes, samtidig med at vi har en årsnorm, hvor merarbejde kan mases ind og afspadseres på andre tidspunkter. Men de forhold har andre medarbejdere under AC ikke i samme grad,” sagde Asger Boe Wille, der dog oplever en begyndende erkendelse af gymnasielærernes udfordringer.

Akkorder fra før OK 13 er ikke realistiske
GL’s hovedbestyrelse har udpeget seks udfordringer, som skal adresseres ved de næste overenskomstforhandlinger, fortalte Anders Bærholm Frikke, der er den anden af GL’s næstformænd.

• Den ujævne arbejdsbelastning.
• Manglende åbenhed og medindflydelse i planlægningen på en række skoler.
• At arbejdsgiverne kan skønne merarbejde væk.
• At deltidsansatte skal stå til rådighed i samme omfang som fuldtidsansatte.
• Det psykisk arbejdsmiljø.
• Særligt for erhvervsgymnasier: At der ikke udmøntes samme lokalløn som for andre statsansatte akademikere.

“Men det er ikke en udtømmende liste – vi tager i dag hul på en lang række medlemsmøder, hvor vi gerne vil drøfte med jer, hvilke udfordringer I oplever,” sagde Anders Bærholm Frikke og tilføjede:

“I vores bud har vi indtænkt den ramme, som GL står i. Vi ønsker at være realistiske i forhold til, hvad vi kan have forhåbninger om at opnå. Derfor har vi heller ikke skrevet, at vi ønsker os tilbage til før 2013, selvom nogle medlemmer måske håber på det. Men vi vurderer, at det slet ikke er realistisk.”

Det reagerede en fremmødt lærer på:

“Jeg bryder mig ikke om at høre igen og igen, at vi aldrig kommer tilbage til lignende forhold fra før 2013. Jeg kan godt forstå, at man op til en overenskomstforhandling er nødt til at være realistisk på den korte bane, men man kunne vel godt arbejde på den lange bane på at få en form for akkorder,” sagde han.

“Man skal selvfølgelig heller ikke sige aldrig, men på den korte bane er vi nødt til at sige, at det ikke er realistisk. Og den forventningsafstemning er vi i GL nødt til at have med jer lærere,” sagde Tomas Kepler.

“Og de penge, der mangler, kommer jo desværre ikke tilbage til sektoren igen,” indskød Anders Bærholm Frikke.

“Problemet er vel også, at når ressourcen er forsvundet, så vil akkorderne bliver endnu skrappere,” tilføjede en lærer fra salen.

Løn er ikke vigtigst
Derefter var der tid til at diskutere i grupper, hvilke af gymnasielærernes udfordringer der skal adresseres ved OK 21.

Ujævn arbejdsbelastning, manglende åbenhed og merarbejde gik igen, da GL’s formand og næstformænd lyttede til de fremmødte læreres tilbagemeldinger.

“De tre er de mest presserende udfordringer, men de hænger også lidt sammen. Vi oplever konstant et arbejdspres, som er svært at diskutere med ledelsen, som ikke vil sige noget om, hvordan vores opgaveportfolio er sat sammen,” lød det fra en gruppe lærere, som tilføjede:

“Selvom det kan virke urimeligt, at vi får mindre løn på erhvervsgymnasierne, så er det mindre vigtigt end ujævn arbejsbelastning og manglende åbenhed.”

Maksimum på konfrontationstimer
Et forslag fra lærerne gik også på at indføre et maksimum på konfrontationstimer per uge.

“Vi oplever for eksempel kolleger, der har 32 undervisningstimer om ugen,” forklarede en lærer.

“Det er et spændende forslag, som vi skal diskutere grundigt. Vi kan jo risikere at blive ramt af den laveste fællesnævner, hvis det er den dårligste skole, der sætter standarden for alle andre steder,” svarede Anders Bærholm Frikke og tilføjede:

“På den anden side kan man sige, at hvis udviklingen går i retning af, at alle lærere underviser hele tiden, så kunne forslaget være et plus. Det er bare ikke min vurdering, at vi er dér endnu.”

Debatten fortsatte lidt over den planlagte tid og vil fortsætte i den kommende tid på forskellige skoler rundt i landet.

Den 13. august skal tillidsrepræsentanter samles til et ekstraordinært repræsentantskabsmøde og beslutte, hvilke krav GL skal gå videre med.

Overenskomstforhandlingerne starter i januar 2021.