Lærerne skal løbe stærkere

Der er god grund til at slappe af i sommerferien i år. En del lærere kommer nemlig til at løbe stærkere, når skolen begynder igen. 
En opgørelse fra Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) viser, at der ”planlægges med en arbejdsintensivering” på et flertal af skolerne. Opgørelsen er baseret på informationer fra tillidsrepræsentanterne, og den viser, at der planlægges med en arbejdsintensivering på 115 ud af 189 gymnasiale uddannelser. Mange steder begrundes det med, at lærerne har fået løn­stigninger ved den seneste overenskomst. 
Det gælder også mange af de steder, hvor skolens seneste regnskab viser et pænt overskud. Samlet set har den gymnasiale sektor et overskud på over en halv milliard kroner (se nyhed side 5). 
Ud over de skoler, hvor arbejdsintensiveringen skrues op, er der ifølge opgørelsen 34 skoler, hvor tillidsrepræsentanten endnu ikke ved eller kan vurdere, hvad ledelsens planlægning kommer til at betyde for det næste skoleår. 
Samlet set tegner der sig et billede af, at mange lærere skal løbe stærkere eller, som mange ledere måske foretrækker at sige, skal arbejde mere effektivt eller anderledes. For selvom mange lærere skal løse flere opgaver og stå flere timer foran eleverne til næste år, så har de stadig en 37-timers arbejdsuge i gennemsnit fordelt over hele året.

Mindre forberedelse 
Det bekymrer lærerne, at de på papiret har flere opgaver til næste år. Det fortæller Jesper Thomsen Lemke, som er kommende tillidsrepræsentant på Risskov Gymnasium i Aarhus. 
”De fleste lærere er kede af det, fordi de gerne vil gøre deres arbejde ordentligt. Vi tror ikke, at man kan gøre det samme arbejde på mindre tid – vi kan ikke arbejde mere intensivt over et helt år,” siger Jesper Thomsen Lemke, som peger på, at det sandsynligvis vil betyde, at lærerne må forberede sig mindre. 
Han har netop fået sin egen opgaveportefølje for næste skoleår. Her kan han se, at de hold, han i år har 1.000 timer til, har han efter sommerferien 900 timer til. 
Jesper Thomsen Lemke peger på, at det vil være en god idé, at hvis der endelig skal effektiviseres, så bør det gøres ”intelligent.” Det kunne for eksempel være med studietimer, hvor eleverne selv skal arbejde på opgaver, og hvor læreren skal forberede sig mindre. 
”Ledelsen må anvise, hvordan vi skal holde os inden for vores arbejdstid,” siger Jesper Thomsen Lemke.

Svært at vide 
På nuværende tidspunkt er det umuligt at få et fuldstændigt overblik over, hvor mange opgaver den enkelte skal løse til næste skoleår, og hvor lang tid de skal bruge på opgaverne. Den opgørelse kan i virkeligheden først laves, når lærerne går på sommerferie i 2014. Derfor er mange lærere usikre på, hvordan næste skoleår bliver, lyder det fra mange tillidsrepræsentanter. 
Mange steder ligger det dog fast, at der skal ske en arbejdsintensivering, men hvad det betyder for den enkelte, kan være svært at sige. 
”Nogle steder er der meldt ud, at lærere skal have det, som svarer til et C-niveauhold ekstra til næste år. Det kan også være andre opgaver, som den enkelte lærer får flere af. Det betyder, at lærerne kommer til at løbe stærkere,” siger Knud Skovgaard Larsen, som er formand for områdebestyrelsen for erhvervsgymnasier og -akademier for hhx. 
Han siger, at den typiske forklaring på effektiviseringerne er, at skolerne vil hente de lønstigninger hjem, som skolerne fik ved overenskomsten. 
Knud Skovgaard Larsen understreger dog samtidig, at ledelsens udmeldinger om, hvilke opgaver lærerne skal løse til næste år, er baseret på skøn. Det er umuligt på forhånd at vide, hvor lang tid lærerne bruger på at løse deres opgaver. 
”Med tidsregistrering kan det vise sig, at lærerne bruger mere tid, end de har fået tildelt til opgaverne. Så er der to veje at gå: Enten må lærerne få færre opgaver, eller også må de honoreres for deres overarbejde,” siger Knud Skovgaard Larsen, som dog frygter, at ledelsen vil sige til den enkelte, at han/hun må løbe hurtigere eller forberede sig mindre.

Uklar udregning 
Med den nye overenskomst er akkorderne væk, og når lærerne nu får deres opgaveportefølje for næste år, er det også begyndelsen på en ny arbejdskultur. Det betyder også, at det nogle steder er svært at gennemskue, hvordan ledelsen regner ud, hvor mange opgaver den enkelte skal løse til næste år. 
Det gælder for eksempel på Gefion Gymnasium i København. 
”Det er budgettal, og vi ved ikke, hvordan det kommer til at gå. Det virker, som om der bliver planlagt med, at lærerne får lidt flere opgaver, men det er ikke gennemskueligt,” siger tillidsrepræsentant Jakob Hermann. 
Ledelsen har meldt ud, at lønstigningerne, som lærerne fik ved overenskomsten, skal finansieres ved effektiviseringer. Det er også blevet meldt ud, at der bliver skåret i rettereduktionen, og at ledelsen budgetterer med 5 minutters mindre forberedelse til et modul på 90 minutter. 
”Det betyder, at lærerne samlet set skal lave mere på den samme tid til næste skoleår,” siger Jakob Hermann. 
Dertil kommer, at lærerne på gymnasiet er usikre på, hvordan ledelsen vil håndtere tidsregistrering. 
”Hvad sker der, hvis man arbejder for meget eller for lidt? Vi ved ikke, hvordan det vil blive håndteret,” siger Jakob Hermann.