Gymnasielærerne har fået nok af løgn og manipulation om deres arbejdstid. Debatten går nu også på Facebook. Efter finansministerens udmelding af krav til gymnasielærernes overenskomst skriver en historie- og dansklærer på Bjarne Corydons side.
”Jeg er selv gymnasielærer, og jeg underviser ikke kun ni timer. Det gør ingen af mine kolleger – og du ved det godt. Jeres statistik er jo en manipulation, for den medregner rektor, uddannelsesledere og studievejledere. Med andre ord arbejder min kolleger og jeg automatisk færre timer, hvis man ansætter endnu en uddannelsesleder eller studievejleder. Det er jo useriøst. Du er næppe ubegavet, så du er selvfølgelig klar over, at det grænser til en løgn,” skriver gymnasielærer Asger Wille til Bjarne Corydon.
Bjarne Corydon har ikke svaret på henvendelsen, men der er til gengæld opbakning bag gymnasielærerens indlæg. I skrivende stund har 1.529 angivet, at de ”synes godt om” hans opsang til finansministeren og 53 har kommenteret.
Se indlæg og debat her.
Kommentar til artiklen
Eller opret med din email
Klik her, hvis du har glemt din adgangskode