Elever lærer for lidt af lærernes rettelser

Der bliver skrevet som aldrig før i gymnasiet. Hver måned afleverer danske gymnasieelever stribevis af rapporter, stile, tekstanalyser, synopser og studieretningsprojekter. For skriftlighed hører ikke længere kun hjemme i dansktimerne, men i alle fag.

Det betyder ikke kun arbejde for eleverne, men også for lærerne, der skal rette de mange opgaver.

De fleste lærere giver imidlertid feedback på en lidt gammeldags måde: Fejlene bliver rettet, og der suppleres med et par kommentarer og en karakter. Men det lærer eleverne alt for lidt af, lyder det fra professor i fagdidaktik Ellen Krogh fra Institut for Kulturvidenskaber på Syddansk Universitet.

”Der er ingen tvivl om, at den traditionelle rettemetode stadig er den dominerende praksis. Det er sådan, lærere har lært at arbejde med skriftligt arbejde. Men der er brug for, at der sker noget andet,” siger Ellen Krogh.

Hun har forsket i skriftlighed i mange år og er en af landets førende eksperter på feltet. Aktuelt er hun leder af et stort forskningsprojekt, der undersøger, hvad der sker med unges skriftlige arbejde fra 9. klasse til 3.g.

”Der er en masse læringspotentiale i skrivning, der ikke bliver brugt tilstrækkeligt i dag, fordi mange lærere og gymnasier ikke arbejder ud fra en overordnet ide om, hvordan feedback skal være, for at eleverne lærer mest,” siger hun.

Giv feedback undervejs
Flere og flere gymnasier har dog fået øjnene op for, at der er brug for nye rettemetoder, vurderer Ellen Krogh.

Det skyldes ifølge skriveforskeren blandt andet, at mange efteruddannelseskurser i de sidste fem år har haft fokus på skrivedidaktik og faglig skrivning – herunder rettestrategier, og at Undervisningsministeriet har sat gang i flere udviklingsprojekter med samme tema.

”Mange skoler og lærere arbejder systematisk med at finde en god praksis – både i faggrupperne og på tværs af fagene. Det nye er, at det ikke kun er dansklærerne, der er interesserede,” siger hun.

Ifølge Ellen Krogh viser al den nyeste forskning på området, at elever lærer mest af at få feedback undervejs i skriveprocessen.

”Det er der en entydig forskningsmæssig dokumentation for,” fastslår hun.  

Man kan for eksempel bede eleverne om at aflevere udkast undervejs og give dem feedback på, hvad der virker, og hvad der skal ændres, før de skriver den endelige opgave. Så har eleverne mulighed for at forbedre deres produkt undervejs og få en fornemmelse for, hvilket fagligt niveau de kan stræbe efter ved at gøre en ekstra indsats.

”Det er langt mere meningsfuldt for eleverne at få at vide undervejs, hvordan de kan blive bedre. Det forpligter dem på at anvende kommentarer og vejledning her og nu. De lærer ikke ret meget af at få en opgave tilbage med en karakter og kommentarer om alle deres fejl, to uger efter de har afleveret den. Så er de for længst videre,” siger Ellen Krogh.

For at give feedback undervejs kræver det, at man tilrettelægger arbejdet med det skriftlige som en længere proces, forklarer hun.

”Hellere skrive en opgave mindre og så arbejde mere med processen,” lyder hendes anbefaling.

Skriver på skolen
På mange gymnasier arbejder man med omlagt skriftlighed, der går ud på, at eleverne bruger undervisningstimer på skolen til at skrive opgaver. Her er det netop meningen, at eleverne får vejledning af læreren undervejs i skriveprocessen. Til gengæld bruger læreren så mindre tid på at rette den færdige aflevering.

Ellen Krogh er positiv over for metoden:

”Arbejdstid på skolen giver mulighed for at arbejde med skrivning som en proces. Eleverne kan både få feedback af læreren og af hinanden.”

Hun er overbevist om, at omlagt skriftlighed vil blive mere og mere udbredt. Men man skal ikke tro, at det er nogen nem løsning, lyder det fra skriveforskeren.

”Også den metode kræver, at lærerne udvikler en hensigtsmæssig didaktik. Der skal være en systematik omkring det, for at det bliver effektivt,” siger hun.

De elever, der har svært ved at komme i gang med de skriftlige opgaver, vil få ekstra meget ud af at arbejde henne på skolen, pointerer hun.

Fokuser på ét område
Men der er også gode måder at rette på, selvom man først giver respons, når eleverne får deres opgave tilbage, understreger Ellen Krogh.

En mulighed er såkaldt fokuseret retning, hvor man nøjes med at rette noget af opgaven grundigt igennem rent sprogligt. I stedet fokuserer man på et bestemt område, for eksempel noget indholdsmæssigt, hvordan man laver gode afsnit eller skriver på en argumenterende måde.

”Her er det oplagt at tænke opgaverne igennem for en længere periode og planlægge, hvad målene for de enkelte opgaver skal være, så der sker en progression,” forklarer Ellen Krogh.

Det er helt afgørende, at man tydeligt har forklaret eleverne, hvad formålet er med, at man kun har gennemrettet den første side, og hvad de skal lære af det, påpeger hun.

En anden mulighed er at give eleverne mulighed for selv at vælge tre punkter, som de gerne vil have respons på.

”Det træner deres evne til at evaluere sig selv og lave strategier,” siger Ellen Krogh.

Det er dog ikke kun gode retteteknikker, der gør, at eleverne lærer noget af at formulere sig på skrift. Selve udformningen af opgaverne betyder også noget. Og den måde man i det hele taget tænker skriveundervisning på, understreger hun.  

”Det er mest almindeligt med opgaver, hvor eleverne skal dokumentere, at de har lært noget. Men de lærer mere af opgaver, hvor de selv skal undersøge noget – og det er også langt sjovere,” siger Ellen Krogh.