Stemmer fra lærerværelset – Almen studieforberedelse

Lever udbyttet af AT op til de anvendte ressourcer?

Afhænger af studieretning

Det gode udbytte af AT er, når elev­erne begynder at se, at der er forskel på svarene, de får, når de stiller spørgsmål med det ene og det andet fag, og alt efter hvilken metode de anvender. AT bliver på den måde hængt op på noget konkret og er ikke bare en abstrakt metodesnak.

Der er nogle studieretninger, hvor det er lettere at lave et tværfagligt arbejde end andre. I de studieretninger, hvor fagene ligger lidt op ad hinanden, kan eleverne hurtigere se idéen med AT.

Jeg har gode erfaringer med samfundsfag og naturgeografi, de fag supplerer hinanden rigtigt godt. Eleverne kan se, at det samme emne bliver behandlet ud fra forskellige fag og dermed også med forskellige fags metoder.

Det er sværere med en sproglig studieretning. Der er jo ikke den store forskel på, om man bruger engelsk eller fransk, metoden er den samme. Lærerne prøver at få noget fra et andet fakultet ind ved at trække fag som fysik eller biologi ind. Det er ikke nødvendigvis fag, der appellerer til sprog­elever. Opgaven bliver vanskeligere, da man som lærer skal motivere eleverne, samtidig med at man skal lære dem at tænke tværfagligt. Det er lettere, hvis eleverne er motiverede på forhånd.

Jannie Wilsted, Svendborg Gymnasium og HF, underviser i samfundsfag, dansk og idræt, 54 år
 

Gaber over for meget

Jeg synes, at AT favner omkring for meget. Det er rigtig fint, at elev­erne får metodekendskab, for det fik de ikke tidligere, og det kan de bruge på universiteterne. Men jeg synes, der bliver krævet for meget af dem, når de både skal kunne skrive store skriftlige opgaver, som ikke har noget med metode at gøre, og så direkte bagefter skal lave AT-eksamen. Jeg synes ikke, eleverne får nok udbytte af AT i forhold til, hvad man forventer af dem, og hvor meget arbejde der lægges i det.

Problemet for mig at se er, at det primært kun er de dygtigste elever, der klarer sig godt i AT, og som får meget ud af faget. Jeg vil foreslå, at man slår SRP og AT sammen og øver eleverne i at skrive store skriftlige opgaver, hvor der indgår noget metode.

Jeg synes ikke, eleverne er hverken modne eller klædt godt nok på til AT. Det er meget abstrakt for dem. Nu er der også kommet innovation ind i det, og så skal de lige pludselig også kunne favne og forstå det, samtidig med at de skal have metoderne på plads. Faget gaber over for meget.

Matilde Malmberg, Paderup Gymnasium, underviser i dansk og religion, 36 år

Sagen skal i centrum

Det afhænger meget af det enkelte AT-forløb. Hvis man finder en god sag og et godt emne, så er udbyttet fint. Den sidste justering, der er sket med hensyn til AT, hvor sagen er kommet i centrum, er en meget positiv udvikling, som har gjort det nemmere at lave gode AT-forløb.

Da vi startede med AT, var det mest metoder og en lille smule videnskabsteori, der skulle være i centrum. Det var ofte skyld i, at de forløb, vi fik strikket sammen, blev noget søgt.

Jeg tilhører naturvidenskabsgruppen, og det er ikke altid lige til højrebenet for naturvidenskab at lave AT-forløb. Men det er blevet nemmere at lave forløb, hvor der er et fagligt udbytte og en mere naturlig sammenhæng mellem to eller flere fag.

Hvis man selv får lov til at finde nogle fag, hvor man kan bidrage med noget fagligt og finde mening, så synes jeg, vi kan lave nogle gode forløb. Der er gode AT-forløb og mindre gode AT-forløb. Det er ikke så sort-hvidt, hvad udbyttet bliver.

Jacob Nielsen, Slagelse Gymnasium, underviser i fysik og matematik, 53 år