Lærere uenige om udbyttet af AT

47 procent af lærerne vurderer, at udbyttet af almen studieforberedelse (AT) ikke står mål med ressourcerne.
Det viser ny evaluering af AT, som Danmarks Evalueringsinstitut har gennemført for Undervisningsministeriet.

Lærerne er dog generelt blevet mere positive i vurderingen af AT. I 2008 mente 74 procent, at udbyttet af AT ikke stod mål med ressourcerne

Forskel på fag
Der er forskel på de forskellige faggruppers vurdering af, om AT er en god investering ressource- og tidsmæssigt.
Flest samfundsvidenskabelige lærere – 67 procent  – vurderer, at AT er en god investering.
Hvorimod kun 38 procent af de naturvidenskabelige lærere er enige med dem. De naturvidenskabelige læreres kritik lyder blandt andet på, at det er svært at se det studieforberedende element i AT.

Lette og svære faglige mål
Der er forskel på, hvor let det er at indfri de forskellige faglige mål for AT, vurderer lærerne.
Mere end tre ud af fire lærere oplever, at det er let eller overvejende let at omsætte de faglige mål for AT i undervisningen i forhold til, at eleverne skal kunne tilegne sig viden om en sag med anvendelse af relevante fag og faglige metoder og kunne perspektivere sagen. 

For ambitiøst
Til gengæld synes 60 procent af lærerne, at det er svært eller overvejende svært at omsætte de faglige mål for AT i undervisningen, så eleverne lærer at demonstrere indsigt i videnskabelig tankegang og gøre sig elementære videnskabsteoretiske overvejelser i forhold til en konkret sag. 
Lærerne begrunder det med, at de opfatter det meget ambitiøst for eleverne på det tidspunkt, fordi der er en del uklarhed om netop ambitionerne og betydningen af de faglige mål. Uklarheden eksisterer internt mellem lærerne på samme skole, men derudover oplever lærerne også, at der er forskellige opfattelser og praksis skolerne imellem.

Videnskabsteori eller metode?
Der er især forskel på, om der lægges vægt på videnskabsteori i en mere filosofisk optik eller på videnskabelig metode og metodeindsigt.

En lærer forklarer i et fokusgruppeinterview:

”På min skole har vi forstået det sådan, at vi ikke længere skal undervise eleverne i videnskabsteori, men derimod lære dem om metode og metodebrug. Det, synes jeg, er en rigtig god udvikling. Men det er også lige præcis her, at vi kan støde op imod hinanden i en eksamenssituation. Der kan komme en censor fra en skole, hvor de beskæftiger sig med videnskabsteori, der kommer til os, som koncentrerer os om metode,” siger han og uddyber:
”Og det hænger meget sammen med, at ministeriet har sagt mange forskellige ting, samtidig  der mange forskellige lærere, der har hørt det på forskellige konferencer.”

Forvirring om AT
Evalueringen peger altså på, at der hersker forskellige fortolkninger af, hvad eleverne skal kunne i AT, og hvad AT skal indeholde – både mellem skoler og indbyrdes blandt lærere på samme skole.
Det oplever eleverne også:

”Jeg har måske savnet en generel følelse af, at lærerne var enige om, hvad det gik ud på.  AT-forløbene har været meget præget af, at der har været meget forvirring om, hvad man gik ind til,” siger en elev i evalueringen.

Gode karakterer er ikke kvalitet
Karaktererne i AT er væsentlig højere end de gennemsnitlige karakterer for de mundtlige prøver i fagene.
Hvor der stort set er en ligeså stor andel, der får 7 i AT, som i de øvrige mundtlige fag generelt, er der væsentlige flere, der har fået 12 og 10, og færre der har fået karakterer under 7.
Men ifølge censorerne er de høje karakterer ikke ensbetydende med, at elevernes udbytte af AT er højt.

”I forhold til eksamensformen så er de høje karakterer ikke lig med god kvalitet. Det skyldes, at kriterierne er så diffuse – og det skal ikke gå ud over eleven. Men hvis man kunne rydde op i, hvilke elementer man skulle snakke om, så kunne det give mening. Men lige nu er det helt vildt forskelligt,” siger en lærer i evalueringen.

Det videnskabelige halter 
Samlet set fortæller censorerne, at de oplever en meget stor spredning blandt eleverne. Elever med gode forudsætninger får meget ud af AT, mens elever med dårligere forudsætninger får for lidt ud af AT.

Elevernes præstation til eksamen lever heller ikke op til alle de faglige mål for AT, vurderer censorerne i evalueringen.
63 procent af censorerne mener, at eleverne i mindre grad eller slet ikke demonstrerer indsigt i videnskabelig tankegang eller gør sig elementære videnskabsteoretiske overvejelser i forhold til den konkrete sag.
Et andet fagligt mål for AT går på, at eleven skal vurdere de forskellige fags og faglige metoders muligheder og begrænsninger i forhold til den konkrete sag. Her vurderer 48 procent af censorerne, at eleverne ikke formår det.

Synopsen frustrerer
Censorerne udtrykker desuden en frustration over, at synopsen ikke tæller i karaktergivningen, fordi det er svært at finde ud af, hvilken status den har.

”Det her med, at synopsen ikke tæller, men så alligevel gør den. Det fungerer ikke og frustrerer både elever og lærere. Så enten skal man lave det om eller droppe den,” foreslår en lærer i evalueringen.

Læs hvad tre lærere mener om AT