Artikel
Lærere skal se gennem fingre med snyd i vurdering af SRP
Eksamen møde lærere elev shutterstock

Lærere skal se gennem fingre med snyd i vurdering af SRP

Lærere og censorere må ikke sanktionere snyd gennem karakteren eller i det mundtlige forsvar, hvis en elev har snydt i SRP/SOP/EOP-opgaven.

I den seneste tid har gymnasielærere problematiseret, at de kan ende i en kunstig situation, når landets afgangselever mundtligt skal forsvare studeretningsprojektet (SRP), studieområdeprojektet (SOP) eller erhvervsområdeprojektet (EOP).

Lærerne må nemlig ikke reagere under eksamenssituationen eller i karaktergivningen, hvis de har mistanke om, at eleven har snydt i opgaven.  

Forkvinde for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS) Ingrid Kjærgaard synes, at beslutningen om, at lærer og censor ikke må sanktionere snyd, er ærgerlig.

“Det er ærgerligt, fordi det giver en mærkelig eksamenssituation for både lærere og elev. Der er en bred opfattelse blandt elever, at den mundtlige eksamen netop viser, at man ikke har snydt, fordi man får mulighed for at bevise, hvad man kan,” siger hun og fortsætter: 

“Den mærkelige eksamenssituation giver en mindre tillidsfuld relation mellem lærer og elev. Nogle elever har måske ladet sig inspirere for meget af tidligere opgaver uden at være bevidste om, at de har plagieret og derfor tror de ikke, at de har snydt. Det har de ikke mulighed for at blive udfordret på, inden det får store konsekvenser,” siger hun og forklarer, at der er mange gråzoner i forhold til snyd, der kan være svære at navigere i.  

Lærer og censor har i dag adgang til en række teknologier, der kan scanne opgaven for plagiat og opdage, om der er tale om snyd i en opgave. Denne information kan lærer og censor dog ikke bruge til særlig meget, da de ikke må sanktionere snyd – hverken gennem karakteren eller ved elevens mundtlige forsvar. Dette står nemlig klart beskrevet i retningslinjerne for eksamen fra Børne- og Undervisningsministeriet.  

Vigtigt at beskytte elevernes retssikkerhed
Formand for Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) Tomas Kepler har svært ved at se problemet i, at lærer og censor ikke må lade mistanke om snyd påvirke den mundtlige eksamen eller karakteren. 

“Jeg kan godt forstå, at det kan være en frustrerende situation. Men jeg har svært ved at se, at det kan være anderledes. Hvis man som censor har mistanke om snyd, skal man indberette det til skolens leder efter eksamen, og så er det lederens ansvar at undersøge og afgøre sagen. Det samme gælder ved skriftlige opgaver. Det har som sådan intet med en karaktergivning at gøre. Det er sådan, det er nødt til at være.” 

Ifølge GL-formanden er lærer og censor nødt til at bedømme eleven ud fra en nøgtern tilgang, fordi det ikke er nok at have mistanke.

“En formodning om snyd skal følge reglerne i forvaltningsloven. Det betyder for eksempel, at det først skal afgøres efter prøven, om der ud fra en samlet vurdering er tale om snyd. Og så skal eleven jo også have mulighed for at blive hørt,” siger Tomas Kepler.

Han mener derfor, at diskussionen ikke handler om, hvorvidt læreren skal agere objektivt i en kunstig situation. Diskussionen bør i stedet være, hvordan snyd håndteres. 

Der er så mange problemstillinger forbundet med snyd.

Tomas Kepler, formand
GL

“Vi er udfordrede i forhold til diverse digitale platforme og tjenester, hvor ulovlig hjælp til opgaven tilbydes. Derfor er jeg også glad for, at vi med det mundtlige forsvar nu har fået mulighed for at teste elevernes ejerskab til opgaven.”

Tomas Kepler peger på, at der i dag er gode teknologier til at opdage snyd eksempelvis overvågningsprogrammer. Men ifølge ham er det værd at stille spørgsmål om, hvor meget de må bevæge sig ind i elevernes private sfære. 

“Det er vigtigt at beskytte elevernes retssikkerhed, hvilket er en af grundene til, at der er så mange problemstillinger forbundet med snyd.”  

Rektor kan trække huen tilbage 
Lærer og censor skal agere uvidende under den mundtlige eksamen, hvis de har opdaget snyd i det afsluttende studieretningsprojekt. Det er nemlig først, når karakteren er givet, at de kan involvere rektor, som kan igangsætte en større process med partshøring og klageadgang.

Man er uskyldig, indtil det modsatte er bevist.

Birgitte Vedersø, formand
Danske Gymnasier

Først derefter kan rektor beslutte, om karakteren skal erstattes med -3, eller om eleven i værste fald skal bortvises, hvilket betyder, at eleven ikke kan tage sin studentereksamen det år. Formand for Danske Gymnasier Birgitte Vedersø er dog tilfreds med modellen med det mundtlige forsvar. 

“Jeg synes, at vi skal huske, at vi har fået modellen, for at der ikke er uopdaget snyd i forbindelse med den skriftlige del af SRP’en. Modellen tager udgangpunkt i et sundt dansk retsprincip, hvor man er uskyldig, indtil det modsatte er bevist,” siger hun.  

Ifølge Birgitte Vedersø er ingen skoler interesserede i, at processen for mistanke om snyd skal trækkes i langdrag. Hun forklarer, at lærer og censor er nødt til at give en karakter i tilfælde af, at en elev frifindes for snyd. Der er intet nyt i selve processen om, at rektor kan trække huen tilbage, hvis en elev har snydt i SRP. 

“Det håndterer vi, som vi plejer,” siger Birgitte Vedersø. 

Fagbladet Gymnasieskolen har henvendt sig til Børne- og Undevisningsministeriet på baggrund af DGS’s kritik om, at eleverne ikke får oplysninger om retningslinjerne i forhold til snyd i forbindelse med det afsluttende studieprojekt.   

Til det svarer ministeriet:

”Børne- og Undervisningsministeriet oplyser, at det ifølge eksamensbekendtgørelsen påhviler den enkelte institution at oplyse elever og kursister om regler og retningslinjer i forbindelse med prøver og eksamen på de gymnasiale uddannelser, herunder blandt andet om mulige sanktioner i forbindelse med snyd og plagiat i forbindelse med større skriftlige opgaver. Ministeriet udarbejder således ikke særligt materiale herom til elever og kursister.”

Kommentar til artiklen

Skriv et svar

Anbefalede stofområder
Anbefalede emner

Artikler

Meninger

Anmeldelser

Ingen resultater