Lærere: Periode uden karakterer kan være gavnligt

Det kan måske lette presset på stressede elever, hvis der bliver skåret ned på karaktergivningen i gymnasiet.

Det mener lærerne Lene Møller Hansen, Anne-Sofie Svendsen og Nicklas Munk. De underviser til daglig i religion, engelsk, historie og samfundsfag på Herlev Gymnasium og oplever alle tre, at deres elever generelt er meget optagede af deres karakterer.

”Det er ikke alle eleverne, men jeg tror bestemt, det er noget, som de fleste gymnasielærere kan genkende. Jeg har for eksempel haft elever, der har været ved studievejlederen, fordi de har været ved at gå ned med stress,” siger Anne-Sofie Svendsen.

Derfor kan det være en god idé at undlade karaktererne i for eksempel det første halve år på gymnasiet, synes lærerne.

”På den måde kan eleverne måske nemmere finde sig til rette og få en bedre forståelse for, hvad det egentlig er, de skal lære i stedet for at fokusere på karaktertallet,” siger Lene Møller Hansen.

Fokus på præstation
En ny undersøgelse fra Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS) viser, at knap hver tredje elev er bange for at række hånden op i timerne, fordi de frygter, at det vil påvirke deres karakterer negativt, hvis de siger noget forkert.
Undersøgelsen er foretaget blandt 6.490 gymnasielever og har fået DGS til at efterlyse mindre karaktergivning i gymnasiet.

Lærerne fra Herlev Gymnasium oplever også, at nogle elever er bange for at række hånden op i timerne. Ifølge Nicklas Munk kan karakterræset dog også få nogle af de unge til at gå i den modsatte grøft.

”Jeg har for eksempel en hel klasse, hvor de nærmest står på nakken af hinanden for at præstere. Dér handler det om at række hånden op og hele tiden være dén, der har svaret på alt,” siger Nicklas Munk.

Han mener, at elevernes frygt for ikke at kunne præstere hænger sammen med, at de er vokset op i et samfund, hvor de stærkeste hyldes, og de svageste bliver betragtet som en byrde.

”Eleverne bliver jo også påvirkede af konkurrencestaten og stiller tårnhøje krav til sig selv, fordi de er bange for, at de ellers bliver ’sådan nogle, der ikke bidrager til samfundet’. Det er nærmest deres største frygt,” siger Nicklas Munk.

Acceptabelt at fejle
Derfor forsøger alle tre lærere også at forklare deres elever, at det ikke er en falliterklæring, hvis man ikke har det rigtige svar – og at verden ikke går under, hvis man ikke får høje karakterer i alle fag.

”Jeg synes, vi som lærere har et ansvar for at etablere en god klasserumskultur, hvor det er acceptabelt at fejle. Jeg noterer det jo ikke i min lille, sorte bog, hver gang en elev svarer forkert på et spørgsmål,” siger Anne-Sofie Svendsen.

Hun mener, at eleverne hurtigt bliver kede af at svare forkert, fordi de føler, at de ikke er dygtige nok.

”Derfor er det vigtigt at forklare dem, at vi faktisk ikke forventer, at de skal kunne det hele på den halve tid. Det er jo svært at lære, og det skal vi huske at fortælle dem,” siger Anne-Sofie Svendsen.

Fælles ansvar
Både Lene Møller Hansen, Anne-Sofie Svendsen og Nicklas Munk håber, at politikerne vil tage elevernes frygt for at fejle alvorligt.

”Der er efter min mening behov for en diskursændring i samfundet. Vi er så fokuserede på resultater og tempo, at vi helt glemmer den enkelte elev,” siger Nicklas Munk.

Lærerne mener, at selvom eleverne langt hen ad vejen lægger pres på sig selv, så ligger ansvaret for at fremelske en god læringskultur først og fremmest hos gymnasierne og politikerne.

”Selvfølgelig er der behov, at eleverne selv tager ansvar, men vi skal også huske på, at de stadig er meget unge. Det er vores opgave, ikke kun som lærere, men også som samfund at hjælpe dem godt på vej,” siger Lene Møller Hansen.