Lærere om regeringens forslag: Øget fjernundervisning forringer kvaliteten

Det er intenst, og læringen går hurtigt, når eleverne skal nå et års pensum i et fag på fem, otte eller tolv uger.

Derfor er det også en særdeles dårlig idé, at eleverne i højere grad skal sidde derhjemme og lære matematik, sprog eller naturvidenskab på de gymnasiale suppleringskurser (GSK). Det fortæller to lærere, som begge har erfaring med at undervise elever på GSK på VUC.

Regeringen skriver i finanslovsforslaget, at 37 procent af GSK skal være fjernundervisning.

Det vil dog betyde en forringet kvalitet i undervisningen, mener Mette Riemann Lindholt, som underviser i tysk på Aarhus HF & VUC.

“For nogle elever vil det være meget problematisk at lære sprog som fjernundervisning. Det er bedre at lære udtale og at få forklaret grammatik i klasselokalet. Det kræver i hvert fald et godt forhåndskendskab til sproget, og at du er meget selvdisciplineret, hvis du skal studere online,” siger Mette Riemann Lindholt.

Svært at spørge ind til emnerne
Lene Hedegaard Jensen, som underviser i kemi på Københavns VUC (KVUC) er enig i, at fjernundervisning langt fra er optimalt for alle typer elever.

“Nogle elever har stort behov for at spørge ind til emnerne for at forstå og lære, og de har brug for feedback af en lærer i klasselokalet. Vi bruger også meget gruppearbejde, hvor eleverne kan snakke om opgaverne,” siger hun.

Kemi er et af de fag, hvor regeringen i forbindelse med finanslovsudspillet har lagt op til, at fjernundervisning kun skal fylde en mindre del af undervisningen.

Lene Hedegaard Jensen, som også er tillidsrepræsentant på KVUC, mener, at forslaget alligevel er helt forkert.

“Jeg undrer mig over, at regeringen i et finanslovsforslag så specifikt går ned og blander sig i, hvordan vi tilrettelægger vores undervisning,” siger Lene Hedegaard Jensen.

Hun påpeger, at for nogle kursister kan GSK som fjernundervisning være ideelt. Det kan for eksempel være voksne, som har fuldtidsarbejde eller bor i udlandet, men ifølge Lene Hedegaard Jensen vil fjernundervisning ikke være velegnet for mange af de unge, som netop er blevet færdig med gymnasiet.

Undervisning fra 8 til 15
For eksempel er der elever, som tager et fem ugers sommerkursus, hvor de er til undervisning fra klokken 8 til 15 hver dag og også har hjemmearbejde.

“Jeg kan ikke forestille mig, hvordan det skal kunne lade sig gøre at gennemføre et så intenst forløb som fjernundervisning. Mere fjernundervisning på GSK vil betyde, at færre gennemfører og består kurserne,” siger Lene Hedegaard Jensen og uddyber:

“Der er simpelthen ikke tid fra dag til dag til at give den feedback, som er nødvendig. På hold tilrettelagt som fjernundervisning kan man jo kun give feedback individuelt – men det tager også ekstra tid. På hold med fremmøde er det muligt, fordi meget kan klares i klassediskussioner eller ved fælles gennemgang.”

I dag er hun i gang med de første lektioner i et otte ugers forløb for en gruppe unge studenter, som skal opgradere kemi fra C- til B-niveau. Tre elever, som er i gang med et forsøg om ionforbindelser, fortæller, at de vil studere henholdsvis medicin, ernæring og til tandlæge, men mangler kemi B for at blive optaget på studierne.

Tyske gloser online
Mette Riemann Lindholt har også erfaring med GSK i tysk som fjernundervisning. Her skal eleverne blandt andet igennem flere forløb, hvor de skal læse tekster og skrive opgaver om et emne. Læreren retter så opgaven og sender feedback tilbage til eleven. Eleven skal også læse op af en tekst og tale frit på tysk om et emne og optage sig selv på en lydfil, så læreren kan høre eleven og give feedback.

“For nogle elever, som har et godt forhåndskendskab til tysk – for eksempel fordi de har været skiguide i Østrig – er online-undervisning fint. Men for størstedelen af eleverne giver det ikke god mening,” siger Mette Riemann Lindholt.

Hun fortæller, at der også er elever på holdene, som kun akkurat består, fordi de får støtte og feedback af læreren i klasserummet.

“Jeg havde et hold på 30 elever i foråret, hvor en dumpede, og resten bestod. Havde det været fjernundervisning, vil jeg tro, at en tredjedel ikke havde bestået, eller var droppet ud inden eksamen,” siger hun.

Ministeren: Færre har brug for GSK
Det har ikke været muligt at få et interview med undervisningsminister Merete Riisager (LA) om, at lærerne mener, at færre kursister ifølge dem vil bestå ved øget brug af fjernundervisning.

Hun skriver dog i en mail, at institutionerne i forbindelse med omlægningen skal sikre, at undervisningen tilrettelægges med løbende opfølgning og test for at sikre progression i elevernes læring.

“Men jeg vil naturligvis følge med i udviklingen på GSK. For mig at se er det vigtigt, at vi kontinuerligt ser på, hvordan vi bruger pengene i uddannelsessystemet bedst muligt,” skriver Merete Riisager.

Hun skriver også, hun forventer, at behovet for GSK generelt fremadrettet vil blive mindre.

“Med gymnasiereformen har vi netop haft fokus på, at det ikke skulle være nødvendigt at supplere sin studentereksamen efterfølgende. Det er blandt andet derfor, at vi nu har færre studieretninger, og de er centralt fastsatte, så vi sikrer, at studieretningerne giver adgang til videregående uddannelser. Vi har også indført krav om obligatorisk matematik B, der historisk set har været et af de fag på GSK, som flest har suppleret med. Den ændring er netop en konsekvens af de mange supplerende matematikkurser på GSK. Hvad angår sprogfagene, udgør andelen af kursister på de fag samlet set kun cirka 14 procent af det samlede antal kursister,” skriver undervisningsministeren.