Lærere om optagelsesprøven til gymnasiet: Den ser lidt svær ud

Den 14. juni bliver der skrevet et nyt uddannelseshistorisk kapitel i Danmark. For første gang skal elever til en centralt stillet, skriftlig optagelsesprøve for at komme i gymnasiet.

Mindst 4.000 elever, som ikke er uddannelsesparate, men som har søgt ind på gymnasiet eller hf, skal til optagelsesprøven.

De har fire timer til at svare på spørgsmål, skrive og løse opgaver i dansk, matematik, engelsk og fysik/kemi.

Undervisningsministeriet har lagt det første vejledende opgavesæt ud på ministeriets hjemmeside.

Den umiddelbare vurdering af opgavesættet er, at det er rimeligt svært, lyder det fra flere faglige foreninger og en uddannelsesleder. Vurderingen er, at en række elever, som i dag går i gymnasiet, ikke ville være der, hvis de skulle have bestået optagelsesprøven.

Nederst i denne artikel er et link til prøvesættet.

“Jeg har elever, som ikke ville have bestået den her prøve,” siger Jytte Melin, som er formand for Handelsgymnasiernes Matematiklærerforening og arbejder på Learnmark Gymnasium HHX i Horsens.

Hende vender vi tilbage til om lidt. Først skal vi vide lidt mere om, hvad optagelsesprøven er for en størrelse.

Fysik/kemi er for svært
Det skal understreges, at det offentliggjorte opgavesæt er vejledende. Undervisningsministeriet skriver, at omfang og sværhedsgrad kan blive justeret, og at de foreløbige erfaringer med opgavesættet peger på, at niveauet i fysik/kemi-prøven er for højt, og at det også kan være tilfældet i matematikdelen. Derimod kan niveauet i engelskprøven være for lavt, skriver ministeriet.

Det er muligt at opnå 100 point i alt i opgavesættet. Udgangspunktet er, at eleven skal have mindst 80 point for at bestå prøven og mindst 15 point i hvert fag for at komme på gymnasiet. Det skal dog understreges, at det er et udgangspunkt, og det kan for eksempel blive justeret til 13 point i et af fagene, hvis det viser sig, at prøvedelen for det fag var for svært.

80 ud af 100 point og mindst 15 point i hvert fag betyder med andre ord, at der ikke er råd til mange fejl, og man kan ikke falde helt igennem i for eksempel fysik/kemi og hente gennemsnittet op i de andre fag.

Ifølge Undervisningsministeriet skal en bestået optagelsesprøve svare til karakteren 4 ved folkeskolens afgangseksamen i de fire fag.

Flere elever havde ikke bestået
Jytte Melin har som et helt uvidenskabeligt forsøg testet to af sine 1. g klasser i matematikdelen af det vejledende opgavesæt. Det vil med andre ord sige elever, som har fået næsten et års undervisning i matematik siden grundskolen.     

“Umiddelbart synes de fleste, at prøven var nem. Men omkring en fjerdedel fik kun 20 point eller under. Det skal dog tilføjes, at de gennemførte prøven på cirka en halv time, som måske kan forklare noget af resultatet. Elever, som søger ind på hhx, vil sikkert klare sig mindre godt i fysik/kemi, og derfor skal de nok ikke have mange fejl i matematik, hvis de skal have 80 point i alt,” siger Jytte Melin, som også peger på, at nogle elever nok vil være meget nervøse til optagelsesprøven i modsætning til hendes elever, som tog prøven for sjov.

Jytte Melins elever skimmede også fysik/kemi-delen igennem, og konklusionen var klar.

“Flere sagde, at de ikke ville have bestået testen, som den ser ud nu. Jeg tror ikke, der er tvivl om, at prøven vil sortere flere ansøgere fra,” siger Jytte Melin.

Det har mine elever svært ved
Michael Agermose Jensen er formand for Fysiklærerforeningen, som repræsenterer fysiklærere i gymnasiet.

Foreningens bestyrelse har set på det vejledende opgavesæt, og medlemmerne er glade for, at Undervisningsministeriet skriver, at de foreløbige erfaringer peger på, at niveauet i fysik/kemi-prøven er for højt.

Han fremhæver en af opgaverne, hvor eleverne blandt andet skal udpege nogle punkter på et koordinatsystem.

“Det er der også nogle af mine elever, som har svært ved, og det er elever, som er kommet direkte ind på gymnasiet og har et rimeligt højt niveau,” siger Michael Agermose Jensen, som arbejder på Christianshavns Gymnasium i København.

Find ti fejl
Som tidligere nævnt i artiklen, så skriver Undervisningsministeriet, at niveauet i engelskprøven kan være for lavt.

Det er formand for Erhvervsgymnasiernes Engelsklære​rforening Majbrit Ahrensbeg Christensen dog ikke enig i.

“Jeg tror, nogle af mine elever ville være faldet fra, hvis de skulle bestå denne her prøve. Hvis den her prøve tester til et 4-tal i folkeskolen, så er de bedste elever virkelig dygtige,” siger hun.

I engelskprøven skal eleverne blandt andet finde 10 fejl i en tekst og skrive det korrekte ord. Den del af prøven kan give 10 point.

“Nogle af fejlene er relativt svære at finde, mener jeg. Jeg synes, der er forholdsvis meget fokus på grammatik i prøven, men det ville være mere relevant at teste læse- og tekstforståelse,” siger Majbrit Ahrensberg Christensen, som underviser på hhx i Tradium i Randers.

Hun hæfter sig også ved, at eleverne som udgangspunkt skal have mindst 15 point i hvert fag og dermed ikke kan falde igennem i et fag.

“Jeg har nogle elever, som ikke klarer sig særligt godt i sprogfag, men er rigtig gode til økonomi. Mange elever, som søger hhx, ønsker at slippe for naturvidenskab, så er det underligt at teste dem i fysik/kemi,” siger Majbrit Ahrensberg Christensen.

Sådan er reglerne for hf
Optagelsesprøven er den samme for elever, som søger ind på hf. Men hf-ansøgerne skal dog som udgangspunkt kun opnå 60 point i alt og mindst 10 point i hvert fag.

Uddannelsesleder på Viborg Gymnasium & HF Pernille Højgaard-Hansen er bange for, at optagelsesprøven vil sortere elever fra, som tidligere er kommet ind på en ungdomsuddannelse og har klaret sig fint.

Hun er især bange for, at prøven vil ramme hf-ansøgere.

“Prøven er bred, og eleverne skal klare sig godt i alle fire fag, og det betyder, at du også skal præstere i matematik og fysik/kemi, og det, tror jeg, vil sortere flere elever fra. Det kan være elever, som er svage et sted, men klarer sig godt i de fleste fag og ender med at få en udmærket eksamen,” siger Pernille Højgaard-Hansen.

Hun sidder i en arbejdsgruppe i Danske Gymnasier, som følger udviklingen af den nye hf efter reformen. Hun fortæller, at arbejdsgruppen peger på, at den generelle sværhedsgrad for prøven er rimelig høj.

Helt specifikt har gruppen talt om, at nogle elever vil være udfordret af, at der tilsyneladende er en forholdsvis stor tekstmængde i læseprøven. Ifølge Pernille Højgaard-Hansen tilslutter læsevejlederne på Viborg Gymnasium & HF den pointe. I prøven skal eleverne læse og svare på spørgsmål om en novelle, en artikel fra Weekendavisen og et debatindlæg skrevet af en gymnasieelev.

Link til optagelsesprøven