Lærere om hjælpepakke: Elever har ikke brug for et forår med ekstra undervisning 

Når alle gymnasieelever endelig kommer i skole igen, så er det ikke ekstra undervisning sent om eftermiddagen eller om lørdagen, de efterspørger. Det mener tre tillidsrepræsentanter på tre forskellige gymnasier. 

“Nej, det vil dræne deres motivation, hvis vi pålægger dem mere undervisning og faglighed efter en lang nedlukning. De har til gengæld brug for at se hinanden igen, og at være sociale igen sociale,” siger Rune Garbers, som er tillidsrepræsentant på Himmelev Gymnasium i Roskilde.

Han forholder sig til, at Folketingets partier har bevilget 600 millioner til at indhente fagligt efterslæb og trivsel fra grundskole til voksenuddannelse.

Nu er det op til skolerne lokalt at finde ud af, hvordan pengene gør størst nytte.

Tre tillidsrepræsentanter, som gymnasieskolen.dk har interviewet, peger på, at pengene skal bruges målrettet, hvor behovet er størst i stedet for at give alle elever ekstra undervisning. 

De understreger også, at det er helt afgørende, at de lærere, som eventuelt tager ekstra opgaver på sig i foråret som for eksempel ekstra undervisning, også får merarbejde for det. 

Ekskursioner og hytteture
Rune Garbers nævner som det første trivsel i forbindelse med behovet for en indsats efter nedlukningen. Og til det formål kan en del af midlerne fra hjælpepakken bruges, mener han.

“Vi har talt om, at der er stort behov for at øge den sociale trivsel, når eleverne kommer tilbage igen. De har virkelig været lang tid væk fra hinanden,” siger Rune Garbers, som foreslår, at der for 1. og 2. g-klasser for eksempel kan laves ekskursioner eller hytteture med fokus på det sociale, hvis det er muligt i forhold til restriktioner på det tidspunkt.

Der kan også være et fagligt efterslæb, som skal indhentes, og især 3. g’erne skal klædes på til den kommende eksamen. Rune Garbers mener dog, at der først skal laves gode evalueringer for at se, hvor der skal sættes ind.

“Vi skal ikke sætte fagligt ind over en bred kam, men se på, hvor det halter i den enkelte klasse,” siger han.

I stedet for at give eleverne flere undervisningstimer, peger Rune Garbers på, at en tolærerordning kan være en god idé. Det vil give lærerne mulighed for at have ekstra fokus på de enkelte elever, som har de største behov. Han understreger, at de lærere, som ønsker at påtage sig ekstra opgaver i forbindelse med hjælpepakken som eksempelvis en tolærerordning, selvfølgelig også skal honoreres for de timer, som de bruger på det.

“Hvis der er afsat ekstra midler, så tror jeg også, at flere vil synes, det er en fin opgave at være to lærere om et hold,” siger Rune Gabers.

Han nævner også, at det vil være en god idé at hyre flere studerende til lektiehjælp, når skolerne åbner igen.

Ansæt lektiehjælpere
Det synes lærerne på Teknisk Gymnasium Sønderjylland med skoler i Aabenraa, Haderslev, Sønderborg og Tønder også vil være en god idé.

“Mine kolleger er godt brugte, og de har bedt mig om at foreslå, at vi ansætter nogle ekstra timelærere for de midler, vi får fra Folketinget. Det kan godt være studerende, som kan lave ekstra lektiehjælp, når skolerne åbner igen,” siger tillidsrepræsentant Christina Ackerman.

Hun forholder sig derimod noget tøvende til, om eleverne skal have ekstra undervisning, når skolerne åbner igen. Og hun mener ikke, at alle elever over en bred kam har et fagligt efterslæb, og mange af dem er ifølge hende godt fagligt med.

Hun understreger dog, at hvis der skal udføres ekstra undervisning, så er det vigtigt, at lærerne får det som merarbejde.

“En ekstra indsats og ekstra opgaver skal man selvfølgelig have overtid for og skal udløse ekstra penge. Det vil også være naturligt, når pengene er bevilget til formålet fra Folketinget. Jeg vil dog være ked af, hvis vi bliver pålagt merarbejde,” siger Christina Ackerman, som peger på, at alt efter hvor længe skolerne er lukket ned, kan der for eksempel godt være brug for en ekstra indsats i fag som teknologi og teknikfag, som også er baseret på værksteds- og laboratorieundervisning.

Eleverne har ifølge Christine Ackerman først og fremmest brug for at blive set og hørt, når de kommer tilbage på skolerne.

“De er trætte, og denne nedlukning er gået ud over trivslen og vil kunne mærkes flere år frem. De har brug for, at de mærker, at vi kerer os om dem. Der ligger et stort stykke uformelt relationsarbejde og venter både for elever og ansatte,” siger Christina Ackerman. 

Ekstra opgaver skal honoreres
På Campus Vejle fortæller tillidsrepræsentant for hhx Michael Hyon-Hansen, at en del af midlerne fra Folketingets partier sandsynligvis kan blive brugt på ekstra timer til skolens team af vejlederlærere. Det er lærere, som har fået efteruddannelse i vejledning.

 “I stedet for at give ekstra undervisning for en hel klasse, så kan det være en idé at give ekstra timer til vejlederne, som kan gøre en ekstra indsats i for eksempel matematik, virksomhedsøkonomi eller sprog til de elever, som har brug for det,” siger Michael Hyon-Hansen, som understreger, at de ekstra opgaver ikke skal pålægges lærerne og bør honoreres som merarbejde til de lærere, som ønsker at tage den ekstra opgave.

Mens denne indsats først kan gå i gang, når skolerne åbner igen, så vil Campus Vejle ifølge Michael Hyon-Hansen om nødvendigt øge indsatsen for bedre trivsel under nedlukningen. Skolen har to elevcoaches og en stressmentor, og hjælpepakken fra Folketinget kan blandt andet bruges til at bevilge flere timer til deres indsats.

“Vi kan se, at der er har været en lille stigning i efterspørgslen efter hjælp, så der kan godt være et behov for at tildele flere timer,” siger han.

Når skolen åbner igen, vil der også være behov for at få øget fokus på trivslen for de tilbagevendte elever.

Michael Hyon-Hansen mener, det vil være en god idé at give ekstra timer til kontaktlærerne i hver enkelt klasse til at lave sociale arrangementer og dermed styrke trivslen.

“1. g’erne nåede knap nok at blive rystet sammen efter grundforløbet, så det er hårde betingelser for dem,” siger han.