Lærere: Nedskæringer betyder mindre tid til forberedelse

Flere undervisningstimer til den enkelte lærer og færre tilbud til eleverne.

Det nye skoleår begynder med et mere skrabet budget end sidste år på grund af de generelle nedskæringer på ungdomsuddannelserne.

En rundringning til seks tillidsrepræsentanter viser, at nedskæringerne får konsekvenser her og nu, men også at skolerne tackler spareøvelsen forskelligt.

En af tendenserne er, at lærerne får lidt mindre tid til forberedelse.

“Alle får lidt mere på opgaveporteføljen for dette skoleår, og det betyder i praksis, at der er lidt mindre tid til at forberede sig i,” siger tillidsrepræsentant på Køge Gymnasium Jacob Hinge Carlson.

Den gode nyhed for gymnasiet er, at der i år begynder flere elever på skolen end sidste år. Men selv om der også er blevet ansat nye lærere i år, viser regnestykket alt i alt, at der skulle ansættes fem lærere mere, hvis antallet af lærere i forhold til elever skulle svare til sidste skoleår, fortæller tillidsrepræsentanten.

“Vi har også snakket om samlæsning, forelæsninger og andre tidsbesparende tiltag, men jeg har endnu ikke hørt nogle forslag, som forhindrer, at vi får mindre tid til forberedelse,” siger Jacob Hinge Carlson, som fortæller, at der også bliver sparet på administrationen.

Mister penge i år og næste år
Et flertal i Folketinget har vedtaget, at alle ungdomsuddannelser skal spare to procent på budgettet i år.
Derudover har partierne bag erhvervsuddannelsesreformen vedtaget en omlægning af taxameterkronerne, som betyder, at stx mister 235 millioner kroner til næste år. Samme aftale betyder også, at VUC-centre, som udbyder fjernundervisning har mistet 138 millioner kroner i år. Regeringen lægger op til yderligere besparelser frem til 2019.

Læs: Overblikket: Se hvor meget der skal spares på skolerne

Går ud over forberedelsen
På Horsens Gymnasium har ledelse og lærere i samarbejde lagt en detaljeret plan for, hvordan nedskæringerne hentes i år, men også de næste år, hvis nedskæringerne bliver gennemført.

“Vi håber selvfølgelig ikke, vi får brug for planen frem til 2019,” siger tillidsrepræsentant Klaus Lykke Dagø.

Han fortæller, at på trods af den kedelige baggrund, så har processen med at lægge en plan for nedskæringerne været positiv med et godt samarbejde mellem ledelse og lærere.

Kort fortalt bliver nedskæringerne hentet i tre dele.

Lærerne får kollektivt mindre forberedelsestid – eller sagt på en anden måde – mere undervisningstid. En beregning viser, at der bliver fire minutters mindre forberedelsestid for et modul på 90 minutter.

Horsens Gymnasium er en af de skoler, som har lavet en form for lokalaftale med lærerne.

Nedskæringsplanen betyder også, at rektor kan give flere opgaver til nogle lærere og færre til andre.

“Det betyder en differentiering på plus/minus tre procent. Men da der er tale om en besparelse, betyder det, at der er flest, som får flere opgaver, og få, som får færre,” forklarer Klaus Lykke Dagø.

Derudover er lærere og ledelse også blevet enige om at skære på flere aktiviteter – for eksempel forældrekonsultation i 2. og 3. g., og musical og forårskoncert, som fremover kun bliver hvert andet år.

“Jeg er vred over Folketingets besparelser på uddannelse, men vi kan ikke sætte os over i et hjørne og græde. Jeg er glad for, at vi har samarbejdet med ledelsen om at lave en plan, som lærerne kan leve med,” siger Klaus Lykke Dagø.

Dårligere kvalitet
Tillidsrepræsentant på VUC & HF Nordjyllands afdeling i Frederikshavn, Jesper Nødgaard, fortæller, at ledelsen ikke har fremlagt en decideret plan for nedskæringerne i dette skoleår. Han kan konstatere, at flere medarbejdere har taget imod et tilbud om en senior- eller aftrædelsesordning, og at der i dette skoleår er færre lærere til at løse opgaverne.

“Den enkelte lærer er blevet tillagt flere opgaver, det er indlysende,” siger Jesper Nødgaard, som konstaterer, at lærerne i forvejen har effektiviseret, siden tidsregistrering blev indført på skolen.

Han mener, at nedskæringerne fører til lavere kvalitet.

“Over årene må lærerne tilrette deres forberedelse til det, de får løn for,” siger Jesper Nødgaard.

Flere opgaver stresser
Nogenlunde samme historie lyder fra Fakse-afdelingen på VUC Storstrøm.

“Vi får flere opgaver og undervisningstimer i år, men det er lidt individuelt. Ledelsen siger, at man må lade være med at forberede sig så meget eller give færre opgaver til kursisterne,” siger tillidsrepræsentant Robert Petersen.

Han fortæller, at lærerne i forvejen har effektiviseret i de senere år.

“Det går mest ud over de nye og de mest samvittighedsfulde lærere. Flere opgaver stresser, og det går ud over arbejdsglæden,” siger Robert Petersen.  

Mindre udvikling
På Frederiksberg Gymnasium er der normalt 10-12 årsvikarer – i år er der én. I første omgang rammer nedskæringerne især aktiviteter, som ligger uden for selve undervisningen.

“Lektiecafeen bliver mindre bemandet, der bliver mindre pædagogisk udviklingsarbejde, og aktiviteter som frivillig idræt og musik forsvinder. Det er ting, som er med til at skabe en skolekultur og udvikle skolen,” siger tillidsrepræsentant Søren Hein.

God økonomi kan mærkes
Der findes dog også skoler, hvor nedskæringerne ikke mærkes her og nu.

“Vi har haft overskud i de seneste år og er godt polstret, så i år bliver vi ikke påvirket af nedskæringerne,” siger tillidsrepræsentant på Sønderborg Statsskole, Hans Erik Ehlers-Kock.