Lærere: MUS er spild af tid

En medarbejderudviklingssamtale (MUS) er en hyggelig snak, men ikke særlig konkret. Det siger halvdelen af lærerne i en ny undersøgelse, som Gymnasieskolen har foretaget blandt 500 repræsentativt udvalgte medlemmer af Gymnasieskolernes Lærerforening (GL). Næsten hver femte af de adspurgte lærere oplever ligefrem MUS som spild af tid. Kun 35 procent ser MUS som udbytterig.
"Det virker, som om mange gymnasier ikke har indset, hvad de kan bruge MUS til. Det er ærgerligt," siger Eva Maria Mogensen, der er chefkonsulent i Statens Center for Kompetenceudvikling (SCK) og har hjulpet en række gymnasier med at få sat gang i MUS.

Formålet med MUS er at koble den enkelte lærers kompetenceudvikling med skolens overordnede visioner og strategi.
"Sker det ikke, får MUS ingen effekt," siger Eva Maria Mogensen.

Men den kobling mangler på mange gymnasier. Kun 27 procent af lærerne i undersøgelsen svarer, at de snakker om skolens strategi, når de er til MUS.
"Hvis det bare er en løsrevet snak om, hvordan man selv synes, det går, er det klart, at mange ikke kan se nogen mening med MUS," siger Eva Maria Mogensen.

Gorm Leschly, formanden for GL, synes, at det er problematisk, at der er så lidt fokus på MUS.
"Det tyder på, at man kun har beskæftiget sig med de formelle rammer. MUS er blevet til et ritual, men man har ikke gjort den til en organisk del af skolens udvikling og strategi," siger han.

Planer mangler
Ifølge undersøgelsen ændrer MUS ikke ved lærernes hverdag. Næsten 8 ud af 10 lærere siger, at deres sidste MUS ikke har resulteret i ændringer i deres arbejdsliv. En stor del af lærerne efterlyser konkrete aftaler, handling og opfølgning, hvis MUS skal blive et nyttigt redskab.

Det er et stort problem, hvis MUS skal resultere i konkrete forbedringer for medarbejderen og arbejdspladsen, fortæller Søren Frimann Trads, der er lektor på Institut for Kommunikation på Aalborg Universitet. Han forsker blandt andet i MUS og har været med til at måle effekten af MUS.
"Mangler opfølgningen af MUS, udebliver resultaterne normalt også," siger Søren Frimann Trads.

Eva Maria Mogensen fra SCK er enig:
"MUS' succes er helt afhængig af, at der efterfølgende sker noget. En MUS, der ikke bliver fulgt op, er faktisk værre end ingen MUS."

At der mangler konkrete mål og opfølgning på landets gymnasier, skyldes måske, at hele 86 procent af lærerne ifølge undersøgelsen ikke har en individuel kompetenceudviklingsplan. Det er ellers et krav, at der til MUS bliver lavet en sådan plan for hver enkelt lærer.

Fælles ansvar
Formanden for Gymnasieskolernes Rektorforening, Jens Boe Nielsen, er ikke overrasket over, at så stor en del af lærerne betragter MUS som ukonkret hyggesnak eller direkte spild af tid.
"Vi må erkende, at vi har et problem med MUS," siger han.

Ifølge rektorformanden passer MUS dårligt til en institution som gymnasiet. Især de individuelle handlingsplaner, der skal laves i forbindelse med MUS, er vanskelige at håndtere for lederne, mener Jens Boe Nielsen.

Han vil nu invitere GL's formand til en snak om, hvordan skolerne kan få MUS til at give mening.
"Det er først og fremmest rektorernes ansvar, men det er også lærernes ansvar. Skal MUS fungere bedre, må lærerne være med til at definere, hvad der er behov for," siger Jens Boe Nielsen.

Det ser Gorm Leschly frem til.
"Men det altafgørende er, at der på de enkelte skoler bliver sat fokus på MUS. Omdrejningspunktet bør være kompetenceudvikling. For eksempel bør efteruddannelse ikke blot stå som et individuelt ønske hos læreren, men den skal indgå i skolens strategiske satsningsområder," understreger han.