Lærere er bange for at miste jobbet

Afskedigelser og nedskæringer har gjort jobbet som gymnasielærer mere usikkert. En tredjedel af alle lærere oplever en stigende jobusikkerhed, viser en ny, stor medlemsundersøgelse fra Gymnasieskolernes Lærerforening (GL).

Har jeg et job efter juleferien eller til næste skoleår, er tanker, som har spredt sig i en sektor, hvor fyringsrunder indtil for få år siden ikke eksisterede.

Værst ser det ud blandt lærere under 30 år – her oplever 53 procent i høj grad eller meget høj grad en stigende jobusikkerhed. Tallene skal ses i lyset af, at nedskæringerne især er gået ud over årsvikarer, som ofte er nyuddannede lærere.

På VUC er der også markant større job­usikkerhed blandt medarbejderne end på stx, htx og hhx. Måske er det logisk, da VUC er blevet endnu hårdere ramt af nedskæringer i år, end gymnasierne er.
 
Risiko for depression
Det er på flere måder en skidt udvikling, at medarbejdere går rundt og er job­usikre, mener professor i psykosocialt arbejdsmiljø Reiner Rugulies fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA). Han forklarer, at et stort internationalt studie viser, at der er en forøget risiko for at udvikle hjerte-kar-sygdomme, hvis man er bekymret for at miste sit arbejde.

”Det kan hænge sammen med, at bekymringen udvikler sig til kronisk stress, som er usundt for den enkelte,” siger Reiner Rugulies.

Et dansk studie viser, at der er en forøget risiko for, at mennesker, som oplever en jobusikkerhed, på sigt ender i en tilstand, som bliver behandlet med antidepressiv medicin.

”Det kan der være flere forklaringer på. Jobusikkerhed kan give en følelse af magtesløshed og kan også give et negativt selvværd, og det forhøjer risikoen for at udvikle en depression,” forklarer professoren.

Reiner Rugulies fortæller også, at forskningen tyder på, at jobusikkerhed kan påvirke dig mere, hvis du er bekymret over, om du kan finde et nyt arbejde efter en afskedigelse.

Stikker ikke næsen frem
Jobusikkerheden kan dog også få andre negative konsekvenser, mener Lars Krogh, som er formand for GL’s stående udvalg for VUC og arbejder på Thy-Mors HF og VUC. Han mener, der er en risiko for, at den enkelte ikke har lyst til at gøre opmærksom på sig selv, hvis noget ikke fungerer på arbejdspladsen.

”En kollega sagde til mig: Jeg skal ikke have noget klinket over for ledelsen,” siger Lars Krogh og fortsætter:

”Der er en risiko for, at det går ud over dialogen på skolen, hvis medarbejdere ikke har lyst til at sige deres mening og være kritiske, fordi de er bange for at miste deres job.”

Hvis det sker, mener han, at det går ud over den enkeltes arbejdsmiljø. Man vil hellere bide tænderne sammen end sige til sin leder, at man ikke kan nå sine opgaver, forklarer han.

”Det er uheldigt, da nedskæringerne netop betyder, at lærerne bliver tillagt flere opgaver. Udviklingen betyder, at den enkelte bliver isoleret med sine problemer,” siger Lars Krogh.

Svært at undgå usikkerhed
Verner Rylander-Hansen, som er formand for Lederforeningen VUC, er ikke overrasket over, at jobusikkerheden er størst på VUC. Han mener, at der går en lige linje mellem nedskæringer og jobusikkerhed.

”Vi er voldsomt udfordret af besparelser. Vi står på hovedet for at fjerne besparelserne, men jeg kan ikke fjerne den usikkerhed, medarbejderne har. Jeg kan ikke garantere, at vi ikke skal afskedige fremover,” siger Verner Rylander-Hansen, som til daglig er rektor på Kolding HF og VUC.

Han mener dog, at man som leder bør gøre en indsats for at gøre jobusikkerheden mindre.

”Det er vigtigt at være i dialog og have en åben proces om nedskæringerne,” siger Verner Rylander-Hansen.