Lærere mangler plads og ro til at arbejde på skolen

”På min skole har stort set alle lærere mange mellemtimer, men ikke en egnet arbejdsplads, så vi kan udnytte ventetiden til at arbejde. Det er bare ikke i orden!” 
Sådan skriver en gymnasielærer i en kommentar til en ny spørgeskemaundersøgelse om de fysiske rammer på de danske gymnasier. 

Undersøgelsen, som Gymnasieskolen har foretaget blandt 1.000 lærer i samarbejde med Defgo.net, viser, at læreren langtfra er alene om at mangle et sted at arbejde og forberede sig i fred og ro. Næsten halvdelen af lærerne mener ikke, der er tilstrækkeligt med pladser til at sidde og forberede sig på skolen, eller har slet ingen lærerarbejdspladser stillet til rådighed. 

Kasper Bøcher er formand for arbejdspladsudvalget i Gymnasieskolernes Lærerforening (GL). Han mener, at resultaterne harmonerer dårligt med den politiske dagsorden om, at lærerne skal være mere til stede på skolerne. 
”Der er udtalt politisk ønske om, at lærerne er mere sammen med eleverne og mere til stede på skolen. Hvis det skal kunne lade sig gøre, skaber det på mange gymnasier en udfordring af de fysiske rammer. Lærernes svar viser, at det kan være vanskeligt, hvis flere lærere skal udføre mere af deres arbejde på skolen,” siger Kasper Bøcher. 

Langt de fleste – 67 procent af lærerne i spørgeskemaundersøgelsen – skal dele skriveborde med kollegerne, og af dem mener 59 procent, at der ikke er tilstrækkeligt med fælles arbejdspladser på skolen. Det betyder, at lærerne ikke kan vide, om de kan finde et sted at arbejde i mellemtimer, eller når deres undervisning slutter om eftermiddagen. 

8 procent svarer ligefrem, at der ikke er stillet lærerarbejdspladser til rådighed på deres skole, mens 24 procent på den anden side har deres egen personlige arbejdsplads med skrivebord på skolen.

Støj og distraktioner 
Lærerne har i spørgeskemaundersøgelsen også haft mulighed for at kommentere de fysiske rammer på skolen. Flere af lærerne klager over, at de har svært ved at koncentrere sig. 

En lærer skriver for eksempel: 
”Det største problem ved at arbejde på skolen er, at lærerarbejdspladserne er placeret i ét stort rum, som også rummer spiseplads, hvor for eksempel kontorpersonale holder pause uden for frikvartererne. Der er altså meget støj og mange distraktioner fra kolleger.” 
Kasper Bøcher siger: 
”Det er ikke godt nok, at der ikke er arbejdsro og plads nok til at arbejde. Det kan for eksempel være et problem at blande arbejdslokaler med lærerværelser, hvor der også skal være plads til at holde pause og spise frokost.”

Plads til forbedring 
Spørgeskemaundersøgelsen viser også, at der er stor forskel på de fysiske rammer til for eksempel at holde møder med kolleger. 39 procent mener ikke, der er nok plads, og næsten lige så mange savner arbejdsro, når de skal samarbejde med kollegerne. 
”Gymnasiereformen har ændret undervisningen markant. Lærerne er mere fokuserede på den enkelte elevs behov og bruger mere tid på vejledning. Samtidig bliver der brugt mere tid på teammøder, samarbejde og drøftelser med kolleger. Mange bygninger er dog fra en helt anden tid, hvor behovene var nogle andre, og hvor der ikke er gode rum til at holde møder i og til at arbejde koncentreret i,” siger Kasper Bøcher. 

Han hæfter sig dog også ved, at 24 procent af lærerne i spørgeskemaundersøgelsen svarer, at de har deres egen personlige arbejdsplads. 
”Der er blevet bygget mange nye gymnasier, og andre gymnasier er blevet ombygget, så der i dag er rigtig gode forhold mange steder. Det er meget positivt,” siger Kasper Bøcher.

Plads til alle 
Et af de gymnasier er Egaa Gymnasium. Det blev indviet i 2006 med blandt andet en personlig arbejdsplads til hver enkelt lærer – også de løst tilknyttede vikarer. Lærerne har hver deres skrivebord og reoler, som er placeret i store rum med plads til 16-17 arbejdsstationer. 

Eigil Dixen var, før han blev rektor for Egaa Gymnasium, kontorchef i Århus Amt og havde ansvaret for planlægningen af byggeriet af netop Egaa Gymnasium. 
”Jeg mente, det var vigtigt at prioritere arbejdspladser til lærerne. Lærerne skal have muligheden for at kunne arbejde på skolen i stedet for at være tvunget til at tage hjem. Lærerne er i dag mere på skolen og mere sammen med eleverne uden for undervisningslokalet, og derfor skal skolen også være indrettet som andre almindelige arbejdspladser,” siger Eigil Dixen. 

I planlægningen af byggeriet blev der derfor afsat 4 gange 85 kvadratmeter til lærerarbejdspladser – eller hvad der svarer til fire store klasselokaler. 
Han mener, at gode fysiske rammer for lærerne i sidste ende skaber en bedre skole. 
”Hvis vi har en attraktiv arbejdsplads, har vi nemmere ved at tiltrække dygtige lærere, og dermed tiltrækker vi også gode elever,” siger Eigil Dixen.

Videndeling i Nærum 
Hanne Ziemelis er en af de lærere, som mener, at de fysiske rammer gør en forskel for hendes arbejde. Hun har undervist i samfundsfag, erhvervsøkonomi og naturgeografi på Nærum Gymnasium, der blev indviet i 2003. Gymnasiet er blevet fremhævet for sin arkitektur med lyse og åbne rum, og hver lærer har et skrivebord med reoler, så de kan lade deres bøger og papirer blive på skolen. 
”Jeg laver 90 procent af mit arbejde på skolen, og så holder jeg fri, når jeg kommer hjem,” siger Hanne Ziemelis, som også fremhæver andre fordele ved at have en god arbejdsplads. 
”Der er altid en fagkollega på skolen, og det giver mere videndeling og samarbejde. Jeg kan stille et spørgsmål og få et svar med det samme. Vi udveksler materialer og ideer, og det ville vi ikke gøre på samme måde, hvis jeg sad derhjemme og arbejdede om aftenen,” siger Hanne Ziemelis.