Lærere før uddeling af årskarakterer: Tvivlen er på elevernes side

Hvis en elev ligger et sted mellem et 4-tal og et 7-tal i årskarakter, så bør tvivlen komme eleven til gode.

Der er en udbredt konsensus på skolerne om, at det ikke skal ligge eleverne til last i forhold til karakterer på eksamensbeviset, at deres almindelige skolehverdag blev afløst af nødundervisning i begyndelsen af marts, og at mange elever stadig får undervisning hjemme.

Det viser en minirundringning til otte tillidsrepræsentanter på forskellige skoler. Da langt de fleste eksamener er blevet aflyst i år, får elevernes årskarakterer endnu større betydning for eksamensgennemsnittet i år. I de fag, som eleverne skulle have været til eksamen i, vil årskarakteren tælle dobbelt på eksamensbeviset.

“Der er en udbredt enighed om blandt de lærere, jeg taler med, at det ikke skal ligge eleverne til last, at skolen har været lukket ned og fortsat er det for 1.g og 2. g,” svarer tillidsrepræsentant på Virum Gymnasium Klaus Kassow på spørgsmålet om uddelingen af årskarakterer i år. 

Han peger eksempelvis på, at en 1. g-klasse i naturvidenskabsfag på C-niveau er gået glip af eksperimenter og en stor del af den fysiske undervisning på skolen i år. 

“Det er et problem, og det vil man som lærer ikke lade gå ud over eleverne, når der skal uddeles karakterer,” siger Klaus Kassow.

Allerede i denne uge har eleverne fået at vide, i hvilke fag deres årskarakter tæller dobbelt. Det blev tidligere på måneden udmeldt af børne- og undervisningsministeren at lade eleverne få den viden.

Klaus Kassow mener dog, at det er uhensigtsmæssigt, at eleverne ved det, inden karaktererne blive uddelt. I forvejen er der ekstra meget fokus på årskarakterer i år, da eksamen er aflyst, påpeger han.

“Det kan betyde, at deres motivation i nogle fag bliver større end i andre fag, og at de bliver ekstra opmærksomme på, hvilket grundlag deres lærer bedømmer dem på,” siger Klaus Kassow. 

Ingen karakterfald     
På Niels Brock i København, som blandt andet uddanner hhx-elever, er ledelse og lærere bevidste om, at årskaraktererne uddeles på en usædvanlig baggrund.

“Der er nogle elever, som ikke er eller har været gode til at håndtere rammerne med virtuel undervisning og nødundervisning, og det skal ikke ligge dem til last. Der er en udbredt forståelse af, at tvivlen skal komme eleven til gode,” siger Allan Nørgaard Andersen, der er fællestillidsrepræsentant på Niels Brock.

Han mener derfor ikke, at de uheldige følgevirkninger, der har været af nedlukningen af skoler og nødundervisning, vil kunne ses på karaktererne, der bliver uddelt i år.

“Selvom der er bred enighed om, at undervisningen ikke er helt den samme i denne periode, så tror jeg ikke, at det kan aflæses i elevernes karakterer i år,” siger Allan Nørgaard Andersen.

På Niels Brock har ledelsen i samarbejde med faggrupperne og de pædagogisk faglige koordinatorer lavet retningslinjer for bedømmelsen af elever og uddeling af årskarakterer i år.

“Det er blevet aftalt, at de enkelte faggrupper sammen sikrer, at alle lærere får et solidt grundlag for at bedømme elevernes færdigheder og kompetencer i faget. Det handler både om at sikre en god bedømmelse af eleven på baggrund af denne periode, men også om at støtte lærerne,” siger Allan Nørgaard Andersen og nævner som eksempel, at der kan opstå et lidt større pres fra nogle elever i de fag, hvor årskarakteren tæller dobbelt i år.

Helhedsvurdering
Børne- og Undervisningsministeriet har tidligere udsendt retningslinjer for uddelingen af årets årskarakterer – eller som det hedder de afsluttende standpunktskarakterer. Her bliver det blandt andet nævnt, at det også vil være nødvendigt at tage elevernes faglige præstationer fra før nødundervisningen med i bedømmelsen, og at det vil være vigtigt “at anlægge et lidt bredere fokus i den helhedsvurdering af målopfyldelsen, der ligger til grund for den afsluttende standpunktskarakter, end normalt”.

“Det er vigtigt at være opmærksom på, at eleverne i en længere periode har modtaget nødundervisning”, lyder det blandt andet i retningslinjerne.

På skolerne er retningslinjerne læst og forstået, og vendingen, “lad tvivlen komme eleverne til gode”, går igen, når man taler med skolerne.

Kan ikke kræve den samme præstation
I sidste ende er det som altid lærerens ansvar at afgive den rette karakter, men i år kan overvejelserne for den enkelte lærer være lidt større, mener Christian Schumacher, som er tillidsrepræsentant på Aarhus Handelsgymnasium.

“Man skal give den rette karakter, og samtidig skal eleverne ikke straffes for, at undervisningen ikke har været den samme i denne periode. Nogle elever har sværere ved at følge den virtuelle undervisning, og uden at være for mild, så mener jeg ikke, at det skal gå ud over den enkelte elev,” siger Christian Schumacher.

Han peger for eksempel på, at en forholdsvis stor andel af et fag på C-niveau har været ramt af nedlukningen af skolen.

“I et C-fag vil jeg være forsigtig med at give en lavere karakter, hvis elevens niveau er faldet under den virtuelle undervisning. Eleverne får ikke den undervisning, de plejer, så kan man heller ikke kræve, at de skal præstere det, de plejer,” siger han.

Sværere ved at komme til orde
Tillidsrepræsentant på Fredericia Gymnasium Mads Kristian Petersen har talt med flere kolleger om karaktergivningen i år. 

“Holdningen er, at det ikke skal ligge eleverne til last, at det har været en meget speciel periode siden marts, og hvis der er tvivl om to karakterer, så skal vi lade tvivlen komme eleven til gode. Vi er nødt til at lave undervisning, som er dikteret af omstændighederne, og måske har nogle elever underpræsteret, fordi de har haft sværere ved at komme til orde i den virtuelle undervisning,” siger Mads Kristian Petersen.

Giver ikke ved døren, men …
På Aalborg Handelsgymnasium mener tillidsrepræsentant Ann Baadsgaard ikke, at den lange periode med nødundervisning gør det sværere at give karakterer, der matcher elevernes niveau. Hun peger på, at hun har fået mange afleveringer fra eleverne, som er med til at give et godt grundlag for at give årskarakterer. Hun underviser blandt andet en 3. g-klasse i dansk, og her deler hun klassen op i tre og sørger for, at alle kommer til orde, inden hun giver den endelige årskarakter.

“Vi giver ikke ved døren, men hvis der er tvivl om to karakterer til en elev, så skal tvivlen komme eleven til gode, men sådan er det altid og ikke kun i år,” siger hun. 

Meget vanskelig periode
Formand for rektorernes forening, Dansk Gymnasier, Birgitte Vedersø bakker op om, at det særligt i år “ er fair at lade tvivlen komme eleven til gode.”

“I sidste ende er det kun læreren, der kan vurdere, hvad den rigtige karakter er, og det skal ledelsen bakke op om. Jeg synes dog godt, man som leder kan melde ud, at hvis man står og vakler mellem 4 og 7, så vælg 7-tallet. Det har været en meget vanskelig periode for eleverne,” siger Birgitte Vedersø.

Hun mener også, det er uheldigt, at eleverne allerede nu ved, i hvilke fag årskarakteren tæller dobbelt.

“Det fremmer den strategiske tænkning blandt eleverne, og den er der rigeligt af på skolerne,” siger Birgitte Vedersø.

Hun kan forestille sig, at flere elever vil stille spørgsmålet til deres lærer: “Hvad kan jeg gøre for at forbedre min karakter?” 

“Det vil betyde et ekstra pres på lærerne, at eleverne ved, i hvilke fag karakteren tæller dobbelt,” siger Birgitte Vedersø.