Lærere er blevet mere negative over for reformen

Da lærerne havde taget hul på andet skoleår med den nye gymnasiereform, var de markant mere utilfredse med reformen end året før.

Det viser forskning om gymnasiereformen fra Syddansk Universitet (SDU).

Hele 44 procent opfatter reformen negativt i 2018, mens 30 procent var negative i 2017, da de kun havde en ganske spæd erfaring med den nye gymnasiereform.

“Det bør tages alvorligt, at lærerne bliver mere negative over for reformen, når de arbejder med den,” siger professor Ane Qvortrup fra Institut for Kulturvidenskaber på SDU, som står i spidsen for følgeforskningen af gymnasiereformen.

Hun peger på, at der er flere årsager til, at lærerne får en mere negativ opfattelse af reformen.

 “Overordnet set er det en dårlig idé at lave besparelser, samtidig med at man implementerer en reform. Nogle lærere opfatter ligefrem reformen som en besparelse, viser deres svar, og så vil man være mindre positiv over for det udviklingsarbejde, der følger med reformen,” siger Ane Qvortrup.

Intentionen er god nok
Mere end 600 lærere har svaret på spørgeskemaer om reformen, og derudover laver SDU også kvalitative undersøgelser om reformen. 

Ane Qvortrup fortæller, at mange lærere er positive over for flere af intentionerne med reformen for eksempel med øget fokus på evaluering og feedback. 

“Det kan se ud, som om at lærerne reagerer mere negativt på selve reformen end på indholdet i den. En ny reform er krævende, og man skal gentænke sit fag, og samtidig er der besparelser,” siger hun.

Ane Qvortrup peger på, at tallene viser, at lærerne i 2017 havde meget forskellige forventninger til reformen. De fleste er dog positive.

“Jeg tror også, det hænger sammen med den måde, den er blevet italesat på ude på skolerne. Nogle steder har rektor måske holdt skåltaler, og forventningerne har været store. Året efter bliver man så måske skuffet over, at ambitionerne og målene ikke blev indfriet,” siger Ane Qvortrup. 

Dårlig cocktail
Formand for GL Tomas Kepler er ikke overrasket over, at lærernes positive forventninger til gymnasiereformen daler, samtidig med at deres erfaringer med reformen stiger. 

Han peger på, at det har været en ufattelig dårlig cocktail at blande en ny reform med besparelser, og han mener, at nogle tiltag i reformen har medført klare forringelser.

“Det er selvfølgelig hul i hovedet at skære ned, samtidig med at man skal have en ny reform til at virke ude på skolerne. Tværtimod burde en reform følges af investeringer, så lærerne har tid til implementere nye didaktiske tiltag og indholdet i læreplanerne,” siger Tomas Kepler.

Reformen blev vedtaget i sommeren 2016, og derefter fulgte der et omfattende arbejde med at udarbejde bekendtgørelser, indhold og læreplaner.

“Reformen blev indført i et lyntempo, og flere ting var knap nok faldet på plads, inden det første skoleår begyndte. Det er dog ikke mit indtryk, at der kun er tale om begyndervanskeligheder ude på skolerne. Ressourcerne er der ikke til at levere det, som lærere bliver bedt om at levere med den nye reform,” siger Tomas Kepler.

For eksempel er der i reformen øget fokus på evaluering og feedback frem for karakterer.

“Men det nytter ikke noget, hvis der ikke er tid til at give en sober evaluering af elevernes produkter,” mener Tomas Kepler. 

Han peger også på flere elementer ved reformen, som er problematiske. Der er blevet rejst kritik af grundforløbet. Blandt andet fordi det er for komprimeret, og at eleverne skal nå meget i faget naturvidenskabeligt grundforløb (NV). Samtidig bliver skoleåret brudt op efter efterårsferien, og eleverne skal igen begynde i nye klasser.

“Flere lærere oplever, at grundforløbet og reformen giver dem en stor skævbelastning af arbejdsopgaver, og det er selvfølgelig også meget problematisk,” siger Tomas Kepler.

Han peger også på, at reformen betød store begrænsninger på udbuddet af studieretninger.

“Det har blandt andet gjort livet sværere for de pressede sprogfag,” påpeger Tomas Kepler.

Grundstemningen i gymnasiet
Formand for Danske Gymnasier Birgitte Vedersø mener ikke, at tallene kan bruges til at fælde en dom over selve gymnasiereformen.

“Jeg ser tallene som et udtryk for, at besparelserne overskygger de positive tiltag, der er ved reformen. Tallene fortæller måske derfor mere om grundstemningen i gymnasiet efter besparelser end om selv reformen,” siger Birgitte Vedersø.

De første studenter under den nye reform bliver først færdige til sommer, og Birgitte Vedersø mener derfor, man skal vente med at evaluere gymnasiereformen og eventuelt lave ændringer.

“Der er ikke behov for nye tiltag i gymnasiet nu,” siger hun.