Lærere efterlyser succeskriterium for fremmedsprog i reform

Flere gymnasieelever skal have tre eller flere fremmedsprog i fremtiden.

Det er en af målsætningerne for gymnasiereformen, som partierne bag forliget har betonet igen og igen.

“Men hvad er succeskritiet egentlig for den målsætning – hvor mange procent skal have flere fremmedsprog i fremtiden?” spurgte GL’s næstformand Sigrid Jørgensen til GL’s repræsentantskabsmøde.

Spørgsmålet stillede hun kontorchef i Undervisningsministeriet Annegrete Larsen, som fremlagde gymnasiereformen for GL’s tillidsrepræsentanter.

“Der er ikke opsat succeskriterier for sprog i aftalen. Det gælder faktisk generelt i aftaleteksten, at der ikke er fastsat numeriske størrelser for de politiske intentioner,” svarede Annegrete Larsen og uddybede:

“Det er meget bevidst, for forligskredsen har ikke ønsket at fastlægge specifikke mål.”

Kontorchefen forklarede, at der havde været en mere afdæmpet begejstring for mål i gymnasieforligskredsen end i forligskredsen for erhvervsuddannelsesreformen.

“Politisk er man blevet mere forsigtig med at fastsætte sådanne mål. Men der udtrykkes en ambition om, at eleverne skal blive dygtigere til sprog, og at flere vælger fremmedsprog,” sagde Annegrete Larsen.   

GL vil være en vagthund
Kontorchefen har noteret sig, at aftalen er blevet opfattet som en vendetta mod begyndersprog.

“Det er slet ikke det, der er tale om. Men der har været et politisk ønske om at prioritere fortsættersprog og samtidig at tilrettelægge en struktur, der fremmer, at elever vælger tre eller flere fremmedsprog,” sagde Annegrete Larsen.

Hun nævnte blandt andet det korte grundforløb som et af de tiltag, der kan få flere elever til at vælge sprog.

“Vi ved fra de skoler, der tidligere har forsøgt sig med åbne grundforløb, at det udfordrede elevernes oprindelige valg af studieretning, så flere valgte sprog og naturfag i sidste ende,” sagde Annegrete Larsen.

“GL vil være en vagthund i forhold til intentionerne i reformen. Vi mener, at der skal opstilles klare mål og eventuelt justeres, hvis reformen ikke virker efter intentionerne. Vi kunne godt tænke os, at forligspartierne blev lidt mere tydelige med, hvor de gerne vil have, at reformen skal bringe os hen,” sagde Jeppe Kragelund, næstformand i GL.