Lærere dumper regeringens planer for hf

”Katastrofalt.”

Sådan beskriver hf-lærer Lena Hedegaard regeringens udspil til en gymnasiereform. Gymnasieskolen.dk har bedt tre lærere fra HF-Centret Efterslægten om at sige deres mening om regeringens reformudspil.

Lena Hedegaard, der er studievejleder og underviser i dansk, finder det især problematisk, at en hf-uddannelse i sig selv ikke længere vil være adgangsgivende til lange videregående uddannelser.

Hendes kollega Dorte Møller Andersen, der underviser i design, billedkunst og tysk, giver hende ret. Hun mener, at den idé vil få mærkbare konsekvenser for uddannelsen, selvom det stadigvæk vil være muligt for kursisterne at opkvalificere sig til en lang videregående uddannelse gennem hf-enkeltfag.  

”Det gør uddannelsen mindre attraktiv for kursisterne, at den som udgangspunkt ikke giver adgang til en lang videregående uddannelse. Jeg tror, vi vil få færre kursister, fordi uddannelsen ikke længere vil give det brede spekter af muligheder, som den gør nu,” siger Dorte Møller Andersen.   

På Efterslægten søger omtrent 39 procent af kursisterne videre på en lang videregående uddannelse. Lærerne understreger dog, at Efterslægten ligger højere end gennemsnittet, da det er en storbyskole.

Erhvervsretning
I regeringens udspil skal hf-uddannelsen i højere grad være målrettet mod bestemte professionsuddannelser.
På HF-Centret Efterslægten har de gode erfaringer med at have målrettede uddannelser for eksempel mod politiskolen, men lærerne frygter dog, at kursisterne vil blive låste i deres uddannelsesvalg.
Lena Hedegaard finder det underligt, at regeringen vil målrette uddannelsen og samtidig lade elever komme direkte fra 9. klasse.
  
”Hvordan kan man tro, at en på 15 år ved, at han eller hun vil ind på pædagoguddannelsen eller læreruddannelsen? Det ved de da ikke,” siger Lena Hedegaard.     

Alt bliver skrællet væk   
De tre lærere er også bekymrede for, at regeringen vil afskaffe idræt og praktiske/musiske fag som obligatoriske fag.
Kasper Johannsen er idrætslærer, og han mener, at idræt kan være med til at give kursisterne et praktisk perspektiv på den læring, som de får i de andre fag. Når han tænker på sin egen tid i gymnasiet, er han glad for at have haft fag som musik og billedkunst, selvom han ikke har brugt dem i sit erhverv.

”Hvis man bare skræller alt andet væk end de klassiske fag som matematik, dansk og historie, så tror jeg, at det bliver en tung uddannelse. Almendannelse handler om mere end, at kursisterne bare skal kunne læse og regne, vi bliver nødt til at have et bredere perspektiv på læringen,” siger Kasper Johannesen.

Han kan se, at mange af eleverne har brug for at få brugt noget energi imellem de mere læsetunge fag. En betragtning, som Dorte Møller Andersen kan nikke genkendende til. Hun mener, at det er vigtigt for elevernes almene dannelse, at de oplever forskellige former for læring.  

”Vi kan godt hive den gamle traver frem om ”det hele menneske”. Eleverne har brug for også at lave noget praktisk, og det kan også give succesoplevelser, ud over at det  også er en vigtig del af almendannelsen,” siger Dorte Møller Andersen

Hun bruger også teorier fra andre fag som eksempelvis samfundsfag, når hun underviser i design. Hun mener, at intentionerne med gymnasiereformen ikke passer overens med de reelle tiltag, der er i den.  

”Regeringen vil betone det praktiske og det innovative, men så skærer de i de fag, hvor eleverne lige præcis arbejder med de kompetencer. Det er uforståeligt,” siger Dorte Møller Andersen.

Læs hvordan regeringen vil ændre hf her.