Lærer: Reform trækker naturgeografi i en mere naturvidenskabelig retning

Naturgeografi bliver endelig et rigtigt naturvidenskabeligt fag i gymnasiet. Sådan lyder meldingen fra Morten Vinther Ravn, der underviser i naturgeografi på Frederikssund Gymnasium. På papiret er der ikke umiddelbart voldsomme ændringer at se. Men et nyindført krav om, at feltarbejde, eksperimentelt eller andet empiribaseret arbejde skal udgøre 20 procent af undervisningstiden, har stor indflydelse på faget, mener Morten Vinther Ravn.

“Før stod der i læreplanen, at vi skulle huske at lave eksperimenter, men det målbare krav med 20 procent af undervisningen trækker faget endnu mere i en naturvidenskabelig retning,” siger Morten Vinther Ravn og uddyber:

“Den naturvidenskabelige dimension er en kæmpe styrke og gør, at naturgeografi bliver det fag, som mange geografer har ønsket længe.”

Med den nyeste gymnasiereform er kravet blevet ens for alle de naturvidenskabelige fag. For naturgeografi er det også nyt, at det eksperimentelle arbejde skal inddrages i den mundtlige prøve. Det betyder, at Morten Vinther Ravn har gået lidt anderledes til værks, da han planlagde skolens første naturgeografiundervisning efter den nye reforms bekendtgørelser.

“Jeg vægter eksperimenter langt højere end tidligere. Derfor har vi brug for at lege os frem til nogle flere velfungerende eksperimenter. Det er en udfordring, som ikke er løst ved første runde af reformen, men skal udvikles løbende,” siger Morten Vinther Ravn.

Fordel for eleverne
1.g-elever, der har naturgeografi C med Morten Vinther Ravn, har også skullet aflevere flere skriftlige rapporter end tidligere, fortæller han.

“For når eleverne laver eksperimenter, har de brug for at lave skriftlige afrapporteringer, hvor de reflekterer over arbejdet,” fortæller Morten Vinther Ravn, der påpeger, at han også har gjort det med tanke på eksamenskravene.

“Det handler om, at elevernes løbende arbejde med eksperimenter skal resultere i, at de får arbejdet med data ind under huden. Til eksamen forventes det også, at de inddrager eksperimenterne. Så det vil jeg naturligvis også spørge til ved eksamensbordet,” siger Morten Vinther Ravn.

Selvom kravet om inddragelse af eksperimenter i eksamen måske umiddelbart kan virke afskrækkende på nogle elever, så mener Morten Vinther Ravn, at det er en fordel for eleverne.

“Jeg tror faktisk, at ændringen gør, at eksamen bliver mere konkret for eleverne, og at eksperimenterne kan blive noget, som de kan støtte sig op ad. Den forrige eksamen i naturgeografi var lidt løs, og det gjorde den lidt svær for nogle elever,” siger Morten Vinther Ravn og tilføjer:

“Det kræver nok lidt mere arbejde af mig, når jeg forbereder eksamen, men det er o.k.”

Behov for efteruddannelse
I det hele taget er Morten Vinther Ravn meget positiv over for kravet om flere eksperimenter.

“Det giver plads til, at eleverne kan udvikle sig fagligt ved at lege og afprøve ting i faget. Den praktiske dimension kan give en bedre forståelse af faget,” siger Morten Vinther Ravn.

Som naturgeografilærer skal man dog passe på, at man ikke gør det nye krav for besværligt for sig selv, påpeger han. 

“Feltarbejde behøver ikke at være ved en sø langt væk, det kan jo også være rundt omkring skolen,” siger Morten Vinther Ravn. Han forudser, at det vil være et emne, som naturgeografilærere vil efterspørge efteruddannelse i.

“Nogle lærere synes måske, at 20 procent ekperimentelt arbejde er meget, fordi de ikke har været vant til det og derfor ikke føler sig godt nok klædt på. Jeg tror helt sikkert, at der er et udviklingspotentiale,” siger Morten Vinther Ravn.