Om Dorte Ågård
- Dorte Ågård er selvstændig konsulent og ph.d. (har skrevet ph.d. om betydningen af den gode lærer-elev-relation).
- Var i perioden 1992-2008 gymnasielærer og pædagogisk inspektor, hvorfra hun gik videre til universitetsverdenen som projektleder, lektor og forsker.
- Har blandt andet været specialkonsulent på Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier, Aarhus Universitet, og seniorrådgiver på Institut for Læring og Filosofi, Aalborg Universitet, hvor hun også har været leder af Master i Pædagogisk Ledelse.
Det er en misforståelse blandt elever, at det dybest set er unødvendigt at kunne huske det faglige stof, fordi man kan finde al den viden, man behøver, på Google. Det er også forkert, at det ikke gør noget, at man kigger på sin telefon nogle gange i 20 sekunder, mens man løser en matematikopgave.
Bag ved denne opfattelse af, hvordan man lærer i den digitale verden, ligger der en forestilling om, at evnen til koncentration og hukommelse er blevet overflødig. Men vi ved fra læringsteorien og neuropsykologien, at de hjernemæssige forudsætninger for at lære er de samme, som de altid har været. Det vil jeg vise i denne kronik, og jeg vil pege på, at det er helt nødvendigt for elevernes faglige og dannelsesmæssige udvikling, at de udvikler evnen til koncentration og fordybelse.1
Den kognitive pyramide
Man kan slet ikke lære noget uden at koncentrere sig. Det fremgår af den kognitive pyramide, der er en af neuropsykologiens grundmodeller. Den viser, hvordan faglig tænkning i pyramidens top bygger oven på en række nødvendige mentale processer, som man ikke kan springe over. Se figur 1.
Hvis man har problemer i de nederste niveauer, får man også problemer i de øverste. Hvis en elev for eksempel sover for lidt, går det ud over koncentrationsevnen, og det går igen ud over skolearbejdet.
Hvad sker der, når man lærer?
Lad os se nærmere på, hvad der sker, når man lærer. Det illustreres i figur 2.
Når vi retter vores fokuserede opmærksomhed mod noget, aktiverer vi arbejds¬hukommelsen. Det er den funktion i hjernen, hvor vi håndterer det, vi laver lige her og nu. Det er et neurologisk system, der kan fastholde og bearbejde den information, der er nødvendig for at udføre komplekse kognitive opgaver, for eksempel læsning og løsning af en skoleopgave.
I arbejdshukommelsen er der en meget kortvarig hukommelsesfunktion, hvor informationer holdes aktive i få sekunder ad gangen. En anden del sørger for, at den viden, der er relevant for en opgave, holdes sammen og bearbejdes. Hvis man for eksempel skal regne en matematikopgave eller skrive en stil, skal man fastholde, hvad det er, man er i gang med: huske instruktioner, lave en mental arbejdsplan, have de nødvendige informationer i spil og behandle dem i en hensigtsmæssig rækkefølge.
Koncentration og hukommelse er fuldstændig afgørende for, at man kan lære noget.
Den øverste instans i det kognitive system er de eksekutive funktioner, hjernens ‘dirigent’. Her koordineres de forskellige funktioner i arbejdshukommelsen, og eksekutivfunktionerne er involveret i alt det, der kræver opmærksomhed, impulshæmning, strukturering, beslutning, planlægning, igangsætning og selvkontrol. Det er dem, der sørger for, at vi ender med at få vores planer ført ud i livet. Det er især her, elever med adhd har store udfordringer.
Opmærksomhedsstyring er helt central, når man skal lære. Al kompleks tænkning forudsætter, at distraktioner holdes ude, mens man løser sine opgaver, så arbejdshukommelsen med den lille kapacitet kan fungere. Hvis man skal bruge energi på at blokere for forstyrrelser udefra for at fastholde opmærksomheden, begrænser det de kognitive ressourcer, der er tilbage til at behandle den opgave, man er i gang med. Det er det, der sker, når elever udsættes for digital støj.
Langtidshukommelsen
Tidligere viden, der er relevant her og nu, henter man i langtidshukommelsens lager, som leverer genaktiverede input til den aktuelle opgave, for eksempel faglige begreber, regneregler, tidligere oplevelser, tanker, følelser og så videre. I dette lager gemmes information permanent, og det har i modsætning til arbejdshukommelsen ubegrænset kapacitet.
Hukommelseslageret består af neurale netværk, og dets indhold er organiseret i forståelsesmæssige mønstre, kognitive ‘skemaer’. De kognitive skemaer er nødvendige for, at man kan få mening ud af ny viden, og derfor er det også forkert, at vi ikke længere har brug for paratviden og for at huske. For hvis man ingen velkonsolideret viden har i forvejen, kan man ikke bare google det og fylde sine faglige huller ud. Man skal have et forståelsesmæssigt skelet i forvejen for at indarbejde ny viden, og det gælder ikke bare simple ting som årstal og bøjningsmønstre. Kreativitet og originale tanker kræver også tilegnet viden fra tidligere, der er ‘parat’ til at blive aktiveret i nye sammenhænge.
En forudsætning for, at man kan lagre ny information i langtidshukommelsen, er, at den fastholdes og bearbejdes i arbejdshukommelsen. De neuroner, som behandler en ny information, skal holdes elektrisk aktive nogle sekunder, og det er denne uafbrudte aktivering, der er forudsætningen for, at information kan lagres. Det kræver, at man retter sin opmærksomhed tilstrækkelig længe og ‘øver’ de nye tanker, for at de kan automatiseres, det vil sige eksistere som nye neurale spor i langtidshukommelsen, uden at man behandler dem aktivt i arbejdshukommelsen. Hvis man ikke er opmærksom, forsvinder den nye information, på samme måde som en computerfil ‘i gamle dage’ blev slettet, hvis den ikke blev gemt. Derfor kan selv en ganske kort afbrydelse slette det, man var i gang med at lære.
Men information er ikke gemt med det samme i langtidshukommelsen, for det, man har lært, skal konsolideres, mens man sover: De områder af hjernen, der har været aktive i løbet af dagen, bliver reaktiveret under søvnen, ved at hjernen ‘rydder op i noterne’, genåbner de nyanlagte neurale spor og forstærker de elektrisk-kemiske forbindelser. Som vi så i den kognitive pyramide, er tilstrækkelig søvn altså afgørende for læring.
Konsolideringen af ny viden sker også, når man er vågen og repeterer det, man har lært. Når man henter den nye viden frem igen, forstærkes de neurale spor, og for hver gang de aktiveres, bliver de mere robuste. Jo mere man arbejder med det, man har lært, jo bedre sidder det fast, og jo lettere er det at bruge. Derfor er det vigtigt at repetere og at arbejde med det faglige stof på mange forskellige måder.
Så konklusionen er, at koncentration og hukommelse er fuldstændig afgørende for, at man kan lære noget. Hvis eleverne hele tiden bliver afbrudt, eller hvis de kun overfladisk strejfer nyt stof uden at øve det, bliver det ikke til viden, som de kan bruge. Selv få sekunders afbrydelse på Instagram har konsekvenser.
Multitasking ødelægger koncentrationsevnen
Når det slet ikke kan lade sig gøre at multitaske, skyldes det hjernens opbygning: Den kan kun foretage kognitiv bearbejdning af én opgave ad gangen, og det, der sker, hvis man forsøger at have flere opgaver kørende, er, at hjernen bare skifter mellem dem.
Hvis man for eksempel er i gang med at løse en matematikopgave, vil en sms skubbe matematikindholdet ud. Hjernen skal nu i stedet bearbejde indholdet i sms’en, og når man har lukket den for at tage fat på matematikopgaven igen, skal man genskabe det, man havde fundet frem tidligere. Arbejdshukommelsen skal skifte formål, huske, hvad den oprindelige opgave gik ud på, genfinde regnereglerne fra langtidshukommelsen og blokere de tanker, der blev aktiveret af sms’en.
Kun hvis man har automatiseret en opgave så meget, at den ikke behøver bevidst opmærksomhed, kan man foretage sig en anden ting samtidig. Man kan for eksempel godt køre bil, mens man snakker med en passager – forudsat at man er en rutineret chauffør. Hvis man forsøger at multitaske med flere opgaver, der ikke er automatiseret, betaler man en pris i form af restart costs: Det tager op til 60 procent længere tid at løse to opgaver på samme tid, sammenlignet med hvis man løste dem en ad gangen, og resultatet bliver dårligere. Undersøgelser viser, at der er sammenhæng mellem, at elever multitasker meget og lavt fagligt udbytte og karakterer, fordi det går ud over deres evne til forståelse og problemløsning.
Men gælder det så ikke kun, hvis man ikke har trænet det nok? Nej – det forholder sig modsat: Jo mere man multitasker, jo dårligere bliver man til det. I en undersøgelse blev to grupper af forsøgspersoner, en med heavy multitaskere og en med light multitaskere, udsat for en række kognitive test. Resultatet var, at de, der var vant til at multitaske meget, blev lettere distraheret og havde meget sværere ved at fastholde deres koncentration på opgaven end dem, der ikke var vant til det.
De hyppige kognitive skift, der ligger i multitasking, er nemlig belastende for arbejdshukommelsen, som bliver mindre modstandsdygtig. Det svækker den evne til at blokere for irrelevante indtryk, der skal sikre den kontrollerede opmærksomhed. I stedet bliver hjernen kapret af den stimulusstyrede opmærksomhed. Så bliver man let afledt af spontane impulser og kan ikke holde fokus – selv når man gerne vil.
Lærere kan hjælpe elever til bedre koncentration
Så starter en stærkt demotiverende spiral: Elever, der har svært ved at holde fokus på det faglige stof i mere end få minutter, arbejder adspredt og overfladisk. De siger hurtigt, at de er færdige, og går videre til noget andet, de skimmer i stedet for at læse grundigt, de når ikke at forbinde ny viden til den gamle eller at forholde sig reelt til stoffet, og de har svært ved at blive motiveret af det, fordi de ikke kommer dybt nok ned.
Men koncentrationsevnen kan opøves, og det er en vigtig læreropgave at hjælpe eleverne med at udvikle den. Det handler især om at fjerne den omfattende digitale støj og indrette undervisningen sådan, at eleverne kan arbejde uforstyrret. Ellers lærer de kun overfladisk og når ikke frem til den dybdelæring, der er nødvendig for at kunne forholde sig analytisk og reflekteret til viden og til verden. Se nogle af de indsatser, lærere kan arbejde med, i faktaboksen (læs mere om forslagene i min bog Skærme i skolen).
Elever, der har svært ved at holde fokus på det faglige stof i mere end få minutter, arbejder adspredt og overfladisk.
Fordybelse er også grundlaget for dannelse
Fordybelse kræver af eleverne, at de faktisk er i stand til at koncentrere sig, det vil sige, at de har fået ”fordybelsesgaven”, som læseforsker Kristine Hauer kalder det at kunne arbejde med dybde og opmærksomhed. Men det kræver også, at de accepterer nødvendigheden af fordybelse. De må anerkende og acceptere, at det hører med til at gå i skole, at man øver sig, gør sig umage og også kan gøre noget, man ikke umiddelbart har lyst til. Vedholdenhed er et vigtigt grundlag for, at det, eleverne arbejder med, bliver til læring og indsigt, der er dyb og varig. Det samme gælder impulsstyring og selvkontrol, for hvis man ikke kan styre sin lyst til at zappe over til noget andet, der umiddelbart er mere spændende, kommer man ikke ned under stoffets overflade og bliver måske slet ikke færdig med opgaven eller teksten.
Derfor er fordybelse også forudsætningen for elevernes dannelse. Dannelse betyder blandt andet, at man kan tage hensyn til fællesskabet og til noget større og vigtigere end ens egne umiddelbare lyst. Koncentration og fordybelsesevne har således vidtrækkende konsekvenser for, om unge udvikler sig til myndige mennesker, der ikke kun lader sig styre af øjeblikkets spontane impulser.
Anders Ljungdalh har lavet den fine formulering, som jeg vil lade stå som min afsluttende konklusion: Måske er den største kærlighedserklæring til eleverne at lære dem at styre deres opmærksomhed.2
Indsatser
- Sørg for arbejdsro i klasserummet: Minimer lydlig eller visuel støj, luk døren, minimer rod i lokalet.
- Luk ned for digitale forstyrrelser: Styr elevernes skærmbrug, saml mobiler ind, få skærme ned ved timestart, luk dem derefter op og ned efter fagligt behov, indlæg skærmfrie tidsrum i alle lektioner, spær eventuelt for dele af internettet.
- Lav koncentrations-fitness-øvelser, for eksempel fordybelseslæsning: stille læsning i selvvalgte papirbøger i en hel lektion.
- Lær eleverne hukommelsesteknikker og huskeregler.
- Tal med eleverne om den store betydning af søvn.
1) Kronikken er en bearbejdet og forkortet udgave af kapitlet ”Koncentration” fra min bog Skærme i skolen – et forsvar for krop, koncentration og fællesskab i et klasserum med digitale medier, Frydenlund 2021
2) Anders Ljungdalh, SDU: https://www.gymnasieforskning.dk/wp-content/uploads/2019/03/Opm%C3%A6rksomhed_gf16.pdf2
Copyright Gymnasieskolen 2024
Kommentar til artiklen
Eller opret med din email
Klik her, hvis du har glemt din adgangskode