Det politiske slagsmål om undervisningsministerens forbud mod internettet til eksamen fortsætter.
Socialdemokratiet og SF vil sammen med Radikale Venstre fremføre et beslutningsforslag i Folketinget om, at internettet fortsat skal være et redskab til eksamen i gymnasiet.
Oppositionen vil dog først afvente et nyt møde i forligskredsen med undervisningsminister Merete Riisager (LA), som efter gymnasieskolen.dk’s oplysninger skal finde sted senere på måneden.
Hvis undervisningsministeren fastholder et forbud efter det møde, vil S og SF have, at partierne skal stemme om internet til eksamen i folketingssalen.
“Nu skal vi have en diskussion i forligskredsen. Hvis ministeren ikke vil lytte til os, vil vi fremføre et belsutningsforslag,” siger Jacob Mark, som er undervisningsordfører for SF.
Socialdemokratiets undervisningsordfører, Annette Lind, henviser til, at alle partier i forligskredsen på nær Liberal Alliance og Dansk Folkeparti ønsker, at eleverne stadig skal kunne bruge internettet som redskab til nogle prøver.
“Der er flertal uden om ministeren i det her spørgsmål, og så må vi stemme om det i folketingssalen,” siger Annette Lind.
Formelt set er afholdelse af eksamen en del af en bekendtgørelse, som ministeren har ansvaret for.
Jacob Mark har dog svært ved at forestille sig, at undervisningsministeren ikke ville rette sig efter flertallet, hvis det kom til en afstemning i Folketinget.
Der har været hård kritik af ministerens beslutning om at afskaffe internet til eksamen, da de andre partier i forligskredsen mener, at det var en del af forliget om gymnasiereformen.
Læs: Bred kritik fra Christiansborg: Tilliden til undervisningsministeren svækket
Venstre: Kan ikke stemme mod regeringen
Venstres undervisningsordfører, Anni Matthiesen, har kritiseret undervisningsminister Merete Riisager i sagen. Over for gymnasieskolen.dk har hun kaldt forbud mod internet til eksamen for et tillidsbrud, og hun mener, det er i strid med intentionen i den gymnasiereform, den tidligere undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V) forhandlede på plads sidste år.
Alligevel siger hun nu til gymnasieskolen.dk, at hun ikke kan stemme for oppositionens forslag.
“Jeg vil i folketingssalen sige, jeg er enig med Socialdemokratiet, men vi stemmer sammen med regeringen,” siger Anni Matthiesen.
Hun fortæller til gymnasieskolen.dk, at hun har “tjekket” med statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), og beskeden er klar: Man stemmer ikke imod sin egen regering, heller ikke selvom at Venstres politik er, at eleverne til visse prøver skal have adgang til internettet.
“Jeg håber, at ministeren vil skifte mening, men jeg frygter, at hun vil fastholde sin bekendtgørelse,” siger Anni Matthiesen.
Ministeriet ved ikke om internet giver mere snyd
Politikerne kritiserer samtidig undervisningsministeren for at afskaffe internet til eksamen uden at have dokumentation for, om det i sig selv betyder, at eleverne snyder.
Merete Riisager har tidligere i pressen og på skrift brugt antallet af sager med formodninger om snyd ved de skriftlige prøver som et argument for at afskaffe internet til eksamen. I år var der 229 sager om formodninger om snyd, som endte i Undervisningsministeriet.
Gymnasieskolen.dk har søgt aktinsigt i sagerne for at få at vide, i hvor mange tilfælde eleverne havde adgang til internettet.
Undervisningsministeriet svarer dog, at man ikke har den viden liggende, og at “det ville kræve en betydelig yderligere bearbejdning” at få de data. Eller med andre ord hverken Undervisningsministeriet eller undervisningsministeren ved, om eleverne rent faktisk kunne bruge internettet som et redskab i de pågældende sager.
S: Ministeren mangler dokumentation
“Vi lever i en retsstat, og så går det ikke, at man bare henviser til nogle tal og undersøgelser, som ikke dokumenterer, om eleverne rent faktisk snyder, fordi de har adgang til eksamen,” siger Annette Lind.
Hun har også stillet spørgsmål til ministeren om omfanget af snyd. I et svar til Undervisningsudvalget henviser undervisningsministeren også til rundspørger foretaget af henholdsvis TV2 og P4 København. Undersøgelserne viser, at elever har snydt til en skriftlig eksamen eller har købt sig til hjælp til konkrete opgaver. Men ingen af undersøgelserne viser om eleverne snød til prøver, hvor de måtte bruge internettet som redskab.
“Ministeren stopper 10 års udviklingsarbejde i gymnasiet i forhold til at skabe undervisning og prøver, som afspejler den digitale virkelighed. Og hun har ingen dokumentation for, at det vil stoppe snyd,” siger Annette Lind.
Lærer: Det gør ingen forskel
Julian Bybeck Tosev er gymnasielærer på Herlev Gymnasium. Han har i flere år aktivt arbejdet med at dokumentere snyd og deltaget aktivt i debatten om snyd til eksamenerne.
Han mener, det er en misforståelse, at det vil forhindre snyd, at forbyde adgang til internettet til eksamenen.
“Undervisningsministeren har ikke dokumentation for, at der bliver snydt mere til eksamener med adgang til internettet. Mit bedste bud er, at eleverne hverken snyder mere eller mindre, fordi de må bruge internettet til eksamen,” siger Julian Bybeck Tosev.
Han har selv dokumenteret, at nogle elever snyder til de skriftlige prøver blandt andet via bureauet fixminopgave.dk. Og snyderiet foregår både, når eleverne har lov til at bruge internettet som et redskab til prøverne, og når de ikke må.
Han peger på, at eleverne, selv efter undervisningsministerens forbud mod at bruge internettet til prøverne, stadig har adgang til internettet til eksamen, blandt andet fordi eleverne skal aflevere deres prøver på netprøver.dk.
Og selv hvis skolen kunne “slukke for” internettet, ville elever stadig kunne bruge en telefon til at komme på internettet.
“I bund og grund har eleverne den samme mulighed for at gå på nettet også efter ministerens forbud mod internettet til eksamen,” siger Julian Bybeck Tosev.
Gymnasieskolen.dk har spurgt undervisningsminister Merete Riisager om, hvad hun siger til kritikken af, at der ikke er dokumentation for, at internettet som redskab til eksamen betyder mere snyd.
I en mail skriver hun:
”Adgang til internettet gør det lettere at snyde sig til bedre resultater, end man har fortjent. Det i sig selv er et godt argument for en stærkere kontrol med brugen af internettet. Dertil kommer, at eksamen er en test af elevens faglige viden – ikke evne til at søge på internettet. En fair og objektiv eksamen er fundamentet for hele vores skolesystem. Hvis de mindre dygtige har mulighed for at snyde de dygtige, kan det få store konsekvenser for de videre muligheder i uddannelsessystemet og i livet. Som borgerlig-liberal undervisningsminister vil jeg naturligvis stå på mål for kundskaber, dannelse og fair og objektive eksamener. Trusler om beslutningsforslag ændrer ikke på det”
Kommentar til artiklen
Eller opret med din email
Klik her, hvis du har glemt din adgangskode