Den enkelte lærer har en bestemt måde at skrive lektieanvisninger på. Der bliver ikke skelet til, om det er til en fagligt stærk eller svag klasse, fortæller lærer og uddannelsesleder Kristine Lund Andersen, der har lavet masterprojekt om emnet.
Lærernes møde med eleverne begynder faktisk, inden de er trådt ind i klasserummet. Det starter allerede, når de giver eleverne lektier for i Lectio. Men det lader til, at de færreste lærere overvejer, hvordan de formulerer deres lektiebeskeder, og dermed misser de en oplagt mulighed for at iscenesætte faget og motivere eleverne.
Det mener Kristine Lund Andersen, der er uddannelsesleder og lærer i dansk og engelsk på Midtfyns Gymnasium.
Hun har sammen med en tidligere kollega undersøgt en gruppe dansklæreres lektieanvisninger som led i sin masteruddannelse i gymnasiepædagogik på Syddansk Universitet.
”Lektieanvisninger er den skriftlige kommunikation, der foregår fra underviser til elever, typisk på Lectio. Beskederne anviser et fagligt indhold, men fortæller også om lærerens forventninger og krav til eleverne og lærerens forståelse af sit fag,” siger Kristine Lund Andersen.
De forskningsprojekter om lektier, der tidligere er lavet, handler primært om indhold og omfang, hvorfor lektier bliver givet og om de nytter elle ej. Men der mangler viden om, hvordan lektier egentlig bliver givet, fortæller hun.
”Det har undret mig, fordi man ellers er meget optaget af at klæde undervisere på til at kunne udfylde deres rolle. I pædagogikum lærer man for eksempel at etablere et godt anslag. Men der er en forståelse af, at undervisningen først begynder, når man træder ind i klasselokalet. Jeg mener, at man bør betragte lektieanvisninger som en sekvens af undervisningen. Det er her det første vigtige møde med eleverne faktisk foregår, og derfor er det interessant også at forholde sig didaktisk til den del.”
Lærerne gør det bare
Kristine Lund Andersen har analyseret 270 lektieanvisninger, som otte af hendes danskkolleger på Midtfyns Gymnasium har givet deres elever i første kvartal af 2020 og 2021. Konklusionen er klar: Der er stor forskel på, hvad lærerne skriver til eleverne.
”Det er langt mere forskelligt fra lærer til lærer, end jeg havde troet,” fortæller Kristine Lund Andersen.
I al min tid som underviser har jeg aldrig mødt en diskussion om, hvordan man giver lektier for.
Den enkelte lærer ser ud til at have en bestemt stil, som han eller hun ikke ændrer på. Hver enkelt lærer skriver lektieanvisninger på samme måde ligegyldigt, hvilken lektion det handler om, eller om det er til en fagligt stærk eller svag klasse.
”Det er som om, at lektieanvisningerne foregår per automatik. Det er noget, man bare gør på den måde, man har tillært sig, uden at tænke nærmere over det.”
”De to perioder, undersøgelsen omfatter, var henholdsvis før og under corona. Omstændighederne var altså vidt forskellige, men den måde, den enkelte lærer gav lektier på, ændrede sig ikke,” fortæller Kristine Lund Andersen og tilføjer, at der under corona dog var flere lærere, der helt undlod at give lektier for.
Hun har fundet frem til fire forskellige typer, når det gælder lektieanvisninger. Hos det ene yderpunkt – ’den pragmatisk agiterende’ – er relationen til eleverne i centrum. Formålet er sjældent at bede eleverne forberede sig i traditionel forstand. Det handler om at vække deres interesse for faget og skabe en forventning om, hvad der skal ske i den kommende lektion.
Hos det andet yderpunkt – ’den akademisk modellerende’ – er det fagfaglige i centrum. Der er vægt på akademiske fagbegreber og bestemte analysemetoder, og der er en autoritativ distance til eleverne og ingen opmærksomhed på relationen til dem.
Derimellem er der to midtertyper: ’den akademisk interrelationelle’ og ’den akademisk medierende’. Begge typer bruger fagtermer og har høje faglige forventninger til eleverne. Men der er forskel på, hvor højt de vægter den sociale relation og stemningen i undervisningen, og hvor konkret hjælp de giver i forhold til, hvordan eleverne skal arbejde med lektierne.
Brug alle fire typer
Kristine Lund Andersen har ikke en holdning til, hvad der er rigtigt eller forkert, og hun har ikke undersøgt, hvordan eleverne oplever de forskellige lektieanvisninger.
”Men jeg er ikke i tvivl om, at det har en betydning for elevernes opfattelse af faget. Nogle har det helt givet godt med et højt akademisk niveau, andre har brug for, at der ’bliver grebet mere ind i dem’. Derfor er det min påstand, at det vil være godt at veksle mellem de fire typer – og det ser ikke ud til at være tilfældet i dag,” siger hun.
Det vil gavne mange elever, hvis landets gymnasielærere begynder at tænke over, at anslaget til deres undervisning allerede sker, når de skriver lektier ind i Lectio, og at de kan arbejde bevidst med det som et didaktisk virkemiddel, mener Kristine Lund Andersen.
Egentlig er det ret banalt, at det selvfølgelig betyder noget, hvordan man kommunikerer, når man giver lektier for.
Og så skal der gang i dialogen om det på lærerværelset. Hun håber, at lektieanvisninger vil blive en hel naturlig del af det, man sparrer og evaluerer på gymnasierne.
”I al min tid som underviser har jeg aldrig mødt en diskussion om, hvordan man giver lektier for. Det har handlet om, hvorvidt man giver lektier for, eller hvor mange lektier man giver for. Det har aldrig handlet om, at lektierne er et møde med faget,” siger Kristine Lund Andersen.
”Når jeg fortæller andre lærere om undersøgelsen, reagerer de fleste med et ’Gud, det har jeg aldrig tænkt over’. Egentlig er det ret banalt, at det selvfølgelig betyder noget, hvordan man kommunikerer, når man giver lektier for. Lektieanvisninger er noget, man let kan ændre på, og de kan bruges til meget andet end at fortælle eleverne, hvad de har for. De kan for eksempel skabe tryghed og motivere dem til at komme til det næste modul. Det, synes jeg, er en vigtig pointe.”
Større repertoire
Når Kristine Lund Andersen kigger på sine egne lektieanvisninger før og nu, kan hun se, at undersøgelsen har påvirket hende. Hun er stadig primært ’den akademisk medierende’, men i dag er der en langt større variation i hendes beskeder end tidligere, og hun gør mere ud af at målrette sine beskeder til den enkelte klasse.
”I nogle af mine 3.g-klasser har jeg truffet et bevidst valg om at være mere ’akademisk modellerende’. Det, troede jeg ellers ikke, ville være mig. Men i 3.g skal eleverne jo kunne fordybe sig, arbejde selvstændigt og bruge faglige teorier.”
Selvom eleverne ikke har lektier for, skriver hun en lille hilsen til dem, så de ved, at hun ikke har glemt dem: ’Vi arbejder videre med Suzanne Brøgger, så glæd jer!’ eller ’Kom og hyg jer med relative pronomener i dag – det bliver rigtigt fedt!”
”Det gjorde jeg ikke tidligere. Havde de ikke lektier for, var feltet tomt. Men jeg tror, det kan skabe en unødvendig forvirring og frustration hos eleverne, om de har misset noget. Mange elever i dag vil utroligt gerne gøre det rigtig godt. De er usikre og har brug for at vide, hvad de skal. Det lillebitte greb kan gøre, at de er trygge ved at komme til undervisningen.”
Hun synes, det er ekstra vigtigt at tænke på, når man har en 1.g-klasse.
”Man kan sammenligne det med en dagsorden, som sætter en ramme og slår tonen an. Undlader man helt at skrive i Lectio, svarer det til at indkalde til et møde uden at have kommunikeret, hvad man skal,” siger Kristine Lund Andersen.
Om masterprojektet
- ’Hej med jer! I dag bliver det spændende :-) Lektieanvisninger og fagfremstilling – et møde med danskfaget’ er et masterprojekt i gymnasiepædagogik fra Syddansk Universitet i 2021.
- Kristine Lund Andersen, der er lærer og uddannelsesleder på Midtfyns Gymnasium, har lavet projektet sammen med sin tidligere kollega Stinna Straagaard, der i dag er adjunkt i dansk på læreruddannelsen på UCL.
- De har analyseret 270 eksempler på lektieanvisninger, som otte dansklærere på Midtfyns Gymnasium har givet deres elever på tværs af årgangene i første kvartal i 2020 og i samme periode i 2021.
Hvilken type er du?
Den pragmatisk agiterende:
Formulerer sig humoristisk og jovialt, bruger nærmest ungdomslingo. Beskederne i Lectio skal vække elevernes interesse for faget og motivere dem til at komme til næste time: ’Det bliver megafedt i dag – glæd jer sygt meget!’. Bruger typisk ordet ’vi’ for at møde eleverne i øjenhøjde. Giver aldrig lektier for i traditionel forstand. Stiller højst spørgsmål i stil med: ’Hvad, synes du, var interessant ved den tekst, vi læste i klassen i dag? Hvis ikke du synes, at noget var interessant, så siger du bare det’. Relationen mellem lærer og elever er symmetrisk og demokratisk.
Den akademisk interrelationelle:
Formulerer sig med fagtermer, men også med stort fokus på det sociale: ’I kan medbringe slik til timen, for vi skal se en fagligt relevant film’. Formålet med beskeder i Lectio er, at eleverne er fagligt forberedt til næste lektion – uden dog at hjælpe dem synderligt med, hvad de skal fokusere på. Desuden skal beskederne få eleverne til at glæde sig og indikere, at de kan forvente et rart og trygt klasserum. Bruger både det inkluderende ’vi’ og bydeformer som ’læs’ og ’læg mærke til’. Relationen mellem lærer og elever har fokus på at skabe et trygt rum mellem den vidende, professionelle fagperson og de passivt, modtagende elever.
Den akademisk medierende:
Formulerer sig pædagogisk med konkrete og ambitiøse faglige handlingsanvisninger. ’Find en række kerneord i teksten og lav et kort referat’. Beskederne i Lectio skal hjælpe eleverne til at forstå faget, forberede sig grundigt til næste lektion og evt. skabe sammenhæng til det, der foregik i den seneste lektion. Formulerer sig omsorgsfuldt, men uden at involvere sig selv og bruger typisk ’du’ og ’I’ og skriver i bydeform som ’læs’. Relationen mellem lærer og elever er distanceret og professionel.
Den akademisk modellerende:
Formulerer sig på et højt fagligt niveau med mange fagbegreber og store forventninger til eleverne. Formålet med beskederne i Lectio er at give eleverne lange, tunge læselektier for. De skal kunne tale fagsprog og analysere på egen hånd. Bruger næsten udelukkende bydeform i sine beskeder med udtryk som ’læs’, ’skriv’ og ’brug’. Relationen mellem lærer og elever er udpræget distanceret og hierarkisk, men den er sekundær, for det er selve faget, der er fokus på.
Kilde: ’Hej med jer! I dag bliver det spændende :-) Lektieanvisninger og fremstilling – et møde med danskfaget’, masterprojekt fra Syddansk Universitet, 2021.
Copyright Gymnasieskolen 2024
Kommentar til artiklen
Eller opret med din email
Klik her, hvis du har glemt din adgangskode