Krisen sætter uddannelsessystemet under pres

Samtidig med at virksomheder afskediger medarbejdere i stakkevis, får gymnasier og videregående uddannelser mange nye kunder i butikken.

Krisen er en medvirkende årsag til, at flere unge søger ind på først de gymnasiale uddannelser og senere videregående uddannelser, mener studievejledere og eksperter. Sidste år søgte næsten 48.000 unge ind på en gymnasial uddannelse, og det er ny rekord. Samtidig blev rekord mange unge – 60.000 – optaget på en videregående uddannelse, mens omkring 16.000 fik afslag på deres ønskede studium.

Den store stigning i uddannelsesivrige unge giver uddannelsessystemet en stor udfordring.
"Når vi ser gymnasiefrekvenser på 50 procent af en ungdomsårgang, er det klart, at elevernes niveau bliver meget spredt. Vi er nødt til at forholde os til, hvordan vi kan rumme alle disse elever uden samtidig at ændre den måde, vi indretter undervisningen på, for eksempel via niveaudeling," siger formand for Studie­­vej­leder­foreningen for Gymnasieskolerne og HF Hanne-Grete Lund.

Hun mener, det går ud over både de bedste og de bogligt svageste i klassen, hvis niveauet mellem eleverne på gymnasierne bliver for stort.
"Hvis du som lærer underviser en klasse og taber 30 procent af eleverne, vil du forsøge at omlægge din undervisning, så du får flere med, men så sidder de bedste i klassen og mangler udfordringer," siger Hanne-Grete Lund.

Omvendt vil de svageste elever droppe ud, hvis de ikke kan følge med i undervisningen, mener hun.

Ifølge Hanne-Grete Lund betyder krisen, at nogle unge fravælger erhvervsskolerne, fordi der mangler praktikpladser og job. Det betyder, at gymnasierne bliver en slags uddannelsesbuffer, som optager elever, der er "på kanten" af at være egnede.

Mangel på praktikpladser
På Th. Langs HF & VUC i Silkeborg betyder krisen, at flere unge søger ind på hf.
"Nogle af de unge må på grund af krisen erkende, at de ikke kan få en praktikplads i forbindelse med uddannelse på en erhvervsskole. De vælger derfor en hf, enten fordi de faktisk er klar til et egentligt uddannelsesmæssigt sporskifte eller også for at træde vande i et par år," siger studievejleder Anders Damsager.

For tre år siden var der fem hf-klasser på hver årgang på skolen, nu er der syv.

Studievejlederen mener, det er en udfordring, at flere af de nye elever er "uddannelsesfremmede".
"Målet med hf er jo, at de unge kan tage en videregående uddannelse bagefter, og det er en udfordring for nogle af de unge," siger Anders Damsager.

I takt med at flere unge kommer ind på ungdomsuddannelserne, er der også flere unge, som søger ind på en videregående uddannelse.

Forsker på Center for Ungdomsforskning Camilla Hutters mener, politikerne bør overveje, om uddannelsessystemet er gearet til denne udvikling.
"Der er en tendens til, at flere vil gå hurtigere i gang med at læse. Der opstår flaskehalse i uddannelsessystemet, og antallet af unge afviste stiger," siger Camilla Hutters.

Hun påpeger, at reglen om, at dit karaktergennemsnit ganges med 1,08, hvis du begynder at læse to år efter studentereksamen, kan være uheldig.
"Hvis du ikke bliver optaget på en videregående uddannelse inden to år, bliver dine chancer for at blive optaget på en uddannelse forringet. Der er derfor god grund til at overveje, om optagelsesreglerne skal ændres som følge af det øgede ansøgertal. Ellers kan jeg frygte, at vi taber nogle unge, som gerne vil tage en uddannelse," siger Camilla Hutters.