Krav om ekstra undervisning presser skoler

”Det har været et logistisk helvede og har virkelig trukket tænder ud. Man putter ikke bare lige noget ekstra undervisning ind.”

Rektor på Det frie Gymnasium Sara Mac Dalland lægger ikke skjul på, at de seneste uger har været krævende.

På grund af coronaepidemien og nedlukningen af skolerne vedtog politikerne på Christiansborg i februar, at eleverne på landets gymnasiale uddannelser i år skal op til lidt færre eksamener end normalt. Til gengæld skal de have ekstra undervisning i ugerne frem mod sommerferien, hvor der ellers normalt er læseferie. Men hvad der på papiret måske ser let ud, har krævet en masse arbejde ude på skolerne.  

”Beslutningen fungerer ikke i den virkelige verden og har været ved at tage livet af os. Vi fik først censorplanen fra ministeriet i slutningen af april. Først her kunne vi begynde at lægge skemaet for den forlængede periode. Inden vidste vi ikke, hvilke lærere vi kunne råde over,” siger Sara Mac Dalland.

Lærerne har været utålmodige for at få et overblik over den forlængede undervisning, og det kan hun godt forstå.

”Skal jeg lave et forløb mere eller ej? Den usikkerhed har den enkelte lærer jo stået med, og det har ikke været tilfredsstillende. Men lærerne er jo fantastiske og har gjort alt for at få det til at fungere.”

På Det frie Gymnasium kører undervisningen for 1.g’erne, 2.g’erne og 1. hf’erne helt frem til den 23. juni. Ikke hver dag og ikke hele dage, men ”en halv dag her og der, hvor det har kunnet lade sig gøre”, som Sara Mac Dalland formulerer det. Normalt ville undervisningen slutte omkring den 5. juni.

”Vi gør det, der er muligt. Mange af lærerne har både egne eksamener og skal meget ud som censorer. Det sætter en begrænsning for, hvor meget undervisning vi kan lægge ind,” siger hun.

3.g’erne og 2. hf’erne har fået et par ugers undervisning mere end normalt. De har sidste undervisningsdag på fredag, og så starter deres eksamener.

Besværlig proces
I aftalen, som et stort politisk flertal står bag, hedder det, at skolerne lokalt skal planlægge ”den tid, som aflysning af prøver frigiver, til en forlængelse af undervisningen”.

Videre står der, at lærernes arbejdstid skal ”omlægges til undervisning frem for forberedelse og afholdelse af prøver, herunder censur”, og ”undervisningsfrie dage begrænses således mest muligt”.

Rektoren på Det frie Gymnasium er ikke den eneste, der er kritisk. Gymnasieskolen.dk har lavet en rundringning til en håndfuld skoler. Her er den enslydende melding, at planlægningen af den forlængede undervisning har været en krævende opgave.

”Idéen er udtænkt bag et skrivebord på Christiansborg og fungerer ikke i virkeligheden. Det har været en meget besværlig proces, og den sene udmelding om censur har ikke gjort det nemmere,” siger Søren Helstrup, rektor på Ordrup Gymnasium.

Her har man forlænget undervisningen frem til den 11. juni. Fokus er på de afsluttende fag, og de sidste uger vil blive en ”blanding af undervisning, læseferie og eksamener”. Hvad der kan lade sig gøre, er individuelt fra klasse til klasse, fortæller han.  

”Lærerne er kommet med deres ønsker, og så har vi i ledelsen lavet et udkast ud fra det i kombination med, hvad der reelt har kunnet lade sig gøre,” siger Søren Helstrup, der påpeger, at det især er lærere i dansk, samfundsfag og historie, der er hængt op af eksamener og censur.

Det er primært de skriftlige eksamener, der er aflyst. Eleverne i 1.g og 2.g skal op til en mundtlig eksamen. 2.g’erne plejer at have to eksamener. 3.g’erne plejer at have fire mundtlige eksamener, nu har de tre.

Op til den enkelte lærer
Den enslydende melding fra skolerne er, at man gør det, så godt man kan.

”Vi har lagt så mange ekstra moduler ind, som vi kan. Vi har taget hensyn til, at de elever, der skal til eksamen, skal have to-tre dage til at forberede sig, og vi har også været nødt til at se på den mængde lærerkræfter, vi har. Lærerne skal jo stadig forberede egne eksamener og ud som censorer,” siger Jeppe Kragelund, der er rektor på Alssundgymnasiet i Sønderborg.

Her har 1.g’erne og 2.g’erne undervisning frem til midten af juni. 3.g’erne havde sidste skoledag den 27. maj.

”Det er primært de fag, som eleverne skal til eksamen i, samt fortsætterfag vi har prioriteret ekstra undervisning i. Så kan eleverne forhåbentlig få indhentet lidt af det, man ikke har kunnet lave i nedlukningsperioden. For eksempel har vi kørt ekstra kemitimer i laboratorierne, så eleverne har kunnet lave nogle af de eksperimenter, de kun har set på skærmen,” fortæller Jeppe Kragelund.

På Midtfyns Gymnasium laver man såkaldte fagdage i eksamensperioden frem til den 22. juni. Det gælder for alle tre årgange.

”Vi har kigget på, hvor behovet er størst. Vi har prioriteret fag med eksperimentelt arbejde og de fag, som eleverne skal til eksamen i,” fortæller rektor Søren Hvarregaard.

Også han beskriver planlægningen af den ekstra undervisning som et stort logistisk arbejde.

På det fynske gymnasium er det op til den enkelte lærer, hvad man har overskud til. Der bliver ikke dikteret noget fra ledelsens side, påpeger han.

”I ledelsen har vi lavet en kalender, hvor lærerne har kunnet få overblik over, hvilke dage der er mulighed for at lave noget ekstra i de forskellige klasser. Og så er det op til den enkelte lærer at se på deres arbejdsbelastning og selv vurdere, hvad de har tid til,” siger Søren Hvarregaard.

Skal give mening
Også på Tårnby Gymnasium og HF har planlægningen af ekstra undervisningsaktiviteter fyldt meget.

”Vi har gjort det ret håndholdt, og det har været noget af et puslespil. Vi har skelet til den enkelte lærers arbejdsbyrde og faktisk også kigget på hver enkelt elev, fordi der jo er blandede hold, og ikke alle i en klasse skal op i det samme,” fortæller Maria Mellergaard Nielsen, uddannelsesleder på Tårnby Gymnasium og HF.

Mere undervisning lyder på papiret godt, men det har været vigtigt at finde en balance, fastslår hun.

”Det har været et turbulent år, og både elever og lærere er trætte, så det ekstra, man laver, skal virkelig være noget, der giver mening.”

Hun synes, at lærerne har været ”supercool” og forstående overfor, at de har måttet vente lidt på den endelige plan.

Alle klasser på både stx og hf har fået ekstra timer, og al tiden frem til den 23. juni bliver udnyttet. Skolen har især prioriteret ekstra moduler til 1.g’erne i de fag, de skal til eksamen i, mens 2.g’erne primært får ekstra moduler i sprogfagene. I forhold til 3.g’erne har ledelsen bedt lærerne selv melde ind, hvis de følte, de havde behov for noget ekstra tid med eleverne.

”Noget er blevet planlagt meget sent. Nogle lærere har ventet på eksamensplanen og har så ønsket at få ekstra moduler til noget prøveforberedende undervisning,” fortæller Maria Mellergaard Nielsen.