Kort grundforløb splitter rektorer

Regeringens forslag om at skære grundforløbet ned til tre måneder deler rektorerne.
Det viser en rundspørge til 10 af landets gymnasier, som gymnasieskolen.dk har foretaget.

Et lille flertal af rektorerne vender tommelfingeren nedad, men næsten lige så mange ser fordele i et kort grundforløb.

En af modstanderne er Elsebeth Gabel Austin, der er rektor på Hjørring Gymnasium.

”Et så kort grundforløb er en meget dårlig idé. Det vil give et meget presset forløb, og det er urealistisk at tro, at det vil give eleverne et mere oplyst grundlag at vælge studieretning på,” siger hun.

Niels Hjølund Pedersen, rektor på Nærum Gymnasium, er også kritisk.

”Reelt når eleverne kun at have otte ugers intro og undervisning, før de skal vælge studieretning.  Jeg har svært ved at se, hvordan det skal kvalificere deres valg bedre end i dag,” siger han.

Brug for mere tid
Det er netop for at kvalificere elevernes valg af studieretning, at regeringen foreslår et ”kortere og bedre” grundforløb.
Ifølge regeringens udspil skal grundforløbet være et ”cirka tre måneder langt afklaringsforløb”, der skal ”introducere eleven til studieretningernes fagområder og til de typer af videregående uddannelser, som den enkelte studieretning er målrettet mod”.

Men på flere skoler tvivler man på, at mindre tid er løsningen.

”Det bliver et alt for tilfældigt valg. Eleverne har brug for mere end tre måneder. Selv i dag efter seks måneder har mange elever svært ved at vælge,” siger Niels-Peter Andersson, vicerektor på Odsherreds Gymnasium.

Mette Trangbæk, rektor på Greve Gymnasium, er enig:

”Tre måneder er for kort tid til at introducere fagene. Det er en periode, hvor det at begynde i gymnasiet fylder meget i sig selv.”

Gode erfaringer
En af de rektorer, der er positive overfor regeringens forslag, er Christian Alnor, der rektor på Middelfart Gymnasium. Her har man allerede kørt et forsøg med et forkortet grundforløb.

”Vores erfaringer er gode. Den største fordel er, at eleverne hurtigere kommer i gang med deres studieretning,” fortæller Christian Alnor.

Også andre gymnasier har gode erfaringer med et tre måneders grundforløb. Det gælder blandt andet Silkeborg Gymnasium. Her har det både styrket fagligheden og klassemiljøet.

Læs: Succes med kort grundforløb i Silkeborg

På Rønde Gymnasium ser man også den hurtigere start på studieretningerne som en styrke. 

”Fordelen er, at eleverne hurtigere kommer i den rigtige klasse og bliver socialiseret. Desuden tror jeg, at det vil kunne styrke studieretningsprofilerne,” siger rektor Sven Gaardbo.

Bevar tidligt valg
Også Erling Petersson, rektor på Esbjerg Gymnasium, er positiv over for et kort grundforløb. Han har dog én betingelse:

”Skal et kort grundforløb fungere, skal man holde fast i, at eleverne skal træffe et foreløbigt valg af studieretning, når de søger ind på gymnasiet.”

Ifølge regeringen skal eleverne fremover først vælge studieretning, når det tre måneder lange grundforløb er forbi.

Men at droppe forhåndstilkendegivelsen vil skabe problemer for både elever og skoler, mener Erling Petersson.

”Valg af studieretning vil tage meget fokus fra alt det andet, der skal foregå i grundforløbet, hvis eleverne ikke har gjort sig nogen tanker på forhånd. Og for skolerne vil det administrativt blive svært, hvis vi ikke har elevernes foreløbige valg som pejlemærke,” siger han.   

Svær planlægning
Flere af rektorerne, der er imod et forkortet grundforløb, peger ligeledes på, at det vil give planlægningsmæssige problemer på skolerne, når man først i oktober ved, hvilke studieretninger eleverne vælger.

En af dem er Niels-Peter Andersson fra Odsherreds Gymnasium:

”Set fra min pind ser det vanskeligt ud rent praktisk. Elevernes valg af studieretning har jo betydning for, hvilke lærere der bliver brug for.”

Tidligt karakterfokus
Ifølge regeringen skal eleverne på stx fremover afslutte det tre måneder lange grundforløb med en prøve i naturvidenskabeligt grundforløb (NV) og almen sprogforståelse (AP), der skal tælle med på eksamensbeviset. Også det møder modstand blandt visse rektorer.   

”Jeg er bekymret for, at eleverne går i eksamensmode med det samme,” siger Sven Gaardbo fra Rønde Gymnasium.

Niels Hjølund Pedersen fra Nærum Gymnasium deler bekymringen:

”Otte uger inde i 1.g får man etableret en kultur med et ufrugtbart fokus på karakterer. Det er den modsatte bevægelse, der er brug for, hvis eleverne skal ende med at lære mest muligt.”