Karakterskala med plusser

Et plus i forlængelse af 12-tallet. Det var regeringens hoved­fokus, da den i april i år meldte ud, hvilke ændringer den nuværende karakterskala har ­behov for. “Det skal være en markering på eksamensbeviset af præstationer, der er ekstraordinære og ikke bare opfylder de mål, der er sat for faget,” lød beskrivelsen i pressemeddelelsen. Forud havde regeringen taget initiativ til en evaluering af 7-trins-­skalaen, som Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) stod for. Rektor for Roskilde Universitet (RUC) Hanne Leth Andersen hilser karakteren 12+ velkommen.

“Det er meget positivt, hvis vi i fremtiden får mulighed for at anerkende den ekstraordinære og ­mere personlige præstation. Det har vi manglet,” siger Hanne Leth ­Andersen, der var med i følgegruppen til evalueringen af karakterskalaen.

Da Karakterkommissionen udviklede 7-trins-skalaen, var det et helt bevidst valg, at man undlod at have en karakter som det tidligere 13-tal, der blev brugt undtagelsesvis til den ekstraordinære præstation. Det havde nemlig vist sig, at 13-tallet var svært at oversætte internationalt. Det var også af hensyn til det internationale perspektiv, at man valgte at lave syv trin på karakterskalaen, så den var sammenlignelig med ECTS-karakterskalaen. Hanne Leth Andersen mener lige­som regeringen, at man skal fast­holde en 7-trins-skala. Dengang pegede Karakterkommissionen desuden på, at der var stor forskel mellem sektorer, fag og hoved­områder, med hensyn til hvor ofte bedømmerne gav 13. Topkarakteren blev flittigere givet i matematik og fysik end i de humanistiske fag. Hanne Leth Andersen er dog ­ikke bekymret for, at der vil være nogle fag, hvor det er lettere at få 12+.

“Jeg tror ikke, at der vil være en adskillelse mellem natur­fag, humaniora eller samfundsfagligt i forhold til at få et plus, men snarere i nogle elementer i de forskellige fag,” siger Hanne Leth Andersen og uddyber:

“I dansk stil eller i mundtlig sprogfærdighed er det i højere grad muligt at vise den personlige ­eller ekstraordinære præstation, hvorimod det nok er sværere at gøre sig fortjent til 12+ i deldiscipliner som for eksempel diktat, hvor præcision i forståelsen er i centrum, og hvor originalitet ­typisk er mindre velset.”

Pas på målorientering
Politisk ser det ud til, at 12+ har opbakning fra et flertal af Folke­tingets partier. Ud over regeringspartierne bakker også Socialdemokratiet og Radikale Venstre op om forslaget. Dansk Folkeparti mener dog ikke, at 12+ er seriøst nok. DF’s ordfører for undervisning, uddannelse og forskning, Jens Henrik Thulesen Dahl, har stillet spørgsmål til undervisningsminister Merete Riisager (LA) om, hvorfor regeringen vil indføre 12+, “når karakteren ikke får betydning for elevens karaktergennemsnit og dermed ikke reelt kan bruges til ­noget?” Den holdning ærgrer Hanne Leth Andersen. Hun synes ikke, det er hensigtsmæssigt, at man tænker brugsorienteret hele tiden.

“Karakterer er angivelser af fagligt niveau. Vi skal gerne have netop dét i centrum, den faglige dygtighed, ikke karakterer som brugsobjekt, for det hæmmer fordybelsen og kan fremme en overfladisk tilgang. 12+ skal være en særlig anerkendelse for, at du selv forholder dig til faget og ikke bare følger opskriften,” siger Hanne Leth Andersen og uddyber:

“Sådan en anerkendelse er ­meget værd. Jeg hører ofte folk fortælle, at de har valgt at arbejde med et fag, fordi læreren anerkendte deres ­evner i faget.”

Hun understreger samtidig, at hvis 12+ skulle tælles med i elevens karaktergennemsnit, ville ulempen være, at præstationspresset blev øget på de unge.

Formanden for Gymnasieskolernes Lærerforening (GL), Tomas ­Kepler, mener ikke, at 12+ er løsningen på de største problemer med den nuværende karakterskala. Ifølge ham kan 12+ i bedste fald blive en lige­gyldighed. Hvis plus skal indføres, undrer han sig over, at det ikke indføres ved alle karaktertrin. Hanne Leth Andersen er enig i, at der i overført betydning mangler plusser på alle trin i karakterskalaen gennem en vurdering af elevernes styrker. Hun ønsker, at der kommer nogle af de ord med i trinbeskrivelserne, som lærere bruger, når de taler med en elev og beskriver elevens præstation.

“På den måde sikrer vi en bedre helhedsbeskrivelse af præstationen, i stedet for at der kun er fokus på, hvilke mål man ikke har levet op til,” ­siger Hanne Leth Andersen.

Hun advarer desuden imod et for stort fokus på målorientering i karakterbeskrivelserne.

“Målorientering må ikke kamme over, så eleverne læser målene som en bestillingsseddel. Der skal også være en rummelighed, hvor eleverne fordyber sig og mærker faget, i stedet for at de skøjter hen over alle de mål, som skal leveres,” siger Hanne Leth Andersen.

Evalueringen af karakterskalaen viste også, at mange af underviserne mente, at der var for meget fokus på mangler i beskrivelsen af de enkelte karaktertrin. 58 procent af underviserne fra de gymnasiale uddannelser svarede, at “trinbeskrivelsernes fokus på mangler gør det for svært at honorere særlige aspekter af den faglige præstation, herunder for eksempel den usædvanligt gode og selvstændige mestring af stoffet”. Regeringen vil nedsætte en ekspertgruppe, der skal komme med konkrete forslag til nye trinbeskrivelser med mindre fokus på mangler.

Spring vigtigere end talrække
Derudover skal regeringens ekspertudvalg også komme med forslag til løsninger på udfordringerne med de store spring på karakterskalaen mellem 4 og 7 og 7 og 10. Evalueringen viste, at langt størstedelen af underviserne var enig i, at de forskellige spring i karakterskalaen var et problem. 81 procent af underviserne på de gymnasiale uddannelser svarede, at “trinene på midten af skalaen er så brede, at de skal rumme for forskellige niveauer i præstationerne.” Samtidig gav de udtryk for, at “de brede trin ofte gør det vanskeligt at synliggøre elevers progression fra den ene standpunktskarakter og årskarakter til den næste”. Det er vigtigt, at der bliver den samme afstand mellem alle karaktererne, påpeger Hanne Leth Andersen.

“Det er urimeligt, at nogle karakterer trækker mere ned end andre,” siger Hanne Leth Andersen og ­tilføjer:

“Så længe gennemsnittet har så stor betydning for elevernes optagelse på en uddannelse, er det ikke fair, at et 7-tal – den tredjebedste karakter – skal opleves som en straf for eleverne.”

Hun har selv foreslået karakterskalaen 0-2-4-6-8-10-12. GL har foreslået en skala med karakterer fra 1 til 7, hvilket hun også kan tilslutte sig.

“Tallene er ikke så vigtige for mig som afstanden mellem karaktererne. Jeg ser blot en kognitiv fordel i at finde en talrække, som ligger i samme leje som den nuværende karakterskala, fordi vi har vænnet os til den,” ­siger Hanne Leth Andersen.

Regeringen er mere på rette vej med sit forslag om et ekspertudvalg, lyder vurderingen fra GL-formanden.

“Det er det allervigtigste at få kigget på trinbeskrivelserne og de ­store spring imellem karaktererne, så jeg håber, at ekspertudvalget vil gå grundigt til værks, og at det ikke bliver en politisk syltekrukke,” siger Tomas Kepler.

Gymnasieskolen har været i kontakt med Uddannelses- og Forsk­nings­ministeriet, der oplyser, at ekspertudvalget endnu ikke er nedsat. Man formoder, at udvalgets arbejde skal gøres færdigt inden årets ­udløb.