Politisk slagsmål om krav til gymnasieelever

Skal det kræve højere karakterer at komme i gymnasiet end at blive optaget på en erhvervsuddannelse? Det skal Folketingets partier diskutere i slutningen af april.

De to fløjes holdning til det spørgsmål kan beskrives ganske enkelt med ordene ja og nej.

Regeringen ønsker, at der skal indføres karakterkrav på 2 i dansk og matematik, nøjagtig som det lige er blevet indført på erhvervsuddannelserne.

”Vi har lavet en god erhvervsuddannelsesreform, som løfter kvaliteten og gør det mere attraktivt at tage en faglig uddannelse. Den effekt vil blive ødelagt, hvis man sender et signal om, at gymnasiet skulle være finere,” siger Socialdemokraternes uddannelsesordfører, Ane Halsboe-Jørgensen, om kravet fra de borgerlige partier om et højere karakterkrav.

Snobbede forældre
De borgerlige partier mener dog, at karakterkravene skal endnu højere op. Dansk Folkepartis gymnasieordfører, Marie Krarup, siger:

”Hvis man er snobbet, kan det godt være, at højere karakterkrav i gymnasiet betyder, at man opfatter gymnasiet som finere. Højere karakterkrav er dog et udtryk for, at det kræver højere boglige egenskaber at gå i gymnasiet,” siger Marie Krarup.

Ifølge hende skal højere karakterkrav få eleverne til at anstrenge sig mere i folkeskolen. Kravene skal virke motiverende, fordi det bliver sværere at komme i gymnasiet. Formålet er dog også at få færre til at vælge gymnasiet, fordi der ifølge Marie Krarup er for mange, som går i gymnasiet i dag, som ikke er dygtige nok, og det samlede faglige niveau er også af den grund gået ned, mener gymnasieordføreren.

Umiddelbart efter påske vil Undervisningsministeriet aflevere en analyse af højere karakterkrav for at komme i gymnasiet. Analysen blev ”bestilt” af politikerne i forbindelse med vedtagelsen af erhvervsuddannelsesreformen, og den vil blive udgangspunktet for forhandlingerne om skrappere adgangskrav til gymnasiet.

Mere matematik
De borgerlige partier vil dog ikke kun have indført øgede karakterkrav for at komme i gymnasiet. De vil også have spørgsmål om studieretninger med ind på forhandlingsbordet.

I debatten om gymnasiet har det flere gange været påpeget fra de borgerlige ordførere, at der skal strammes op på studieretningerne. Det skal blandt andet ifølge politikerne sikre, at færre elever vælger gymnasiale suppleringskurser (GSK) efter gymnasiet, men også hæve det faglige niveau generelt i gymnasiet.

Ifølge Altinget Uddannelse vil både Venstre og Konservative lige nu afvente svar på en række emner om frafald og omvalg, før de lægger sig fast på deres krav om studieretninger. Begge partier har dog før talt varmt for matematik B som minimumskrav på alle studieretninger.

Bedre og smartere
Mens socialdemokraterne står fast på et karakterkrav på 2, er de mere åbne for en diskussion af studieretninger, siger Ane Halsboe-Jørgensen.

”Vi har også kunnet se stigningen i antallet af elever som tager GSK, og vi vil gerne være med til at diskutere, om kombinationen og indretning af studieretninger kan gøres smartere,” siger hun.

Socialdemokraterne afviser dog, at gymnasiet skal blive en elitær ungdomsuddannelse.

”Vi tager gerne diskussionen, men vi må ikke i vores iver efter at gøre det bedre glemme, at mange unge kommer ud med en studentereksamen og tager en mellemlang videregående uddannelse som for eksempel pædagog. Og de har ikke brug for matematik B,” siger Ane Halsboe-Jørgensen.

Færre studieretninger
Marie Krarup fra Dansk Folkeparti er til gengæld ikke bange for at stramme op på studieretningerne. Hun mener, at der er for mange studieretninger, og hun mener, at der fra centralt hold skal ”pakkes” nogle studieretninger.

”Der skal stadig være valgmuligheder, men hovedfagene i studieretningerne skal være pakket på forhånd, så eleverne ikke har mulighed for at komme uden om de svære fag. I dag spekulerer elever i at tage de lette fag på deres studentereksamen og så tage de svære fag på GSK,” siger Marie Krarup.

Hun er dog imod at gøre matematik B til et krav på alle studieretninger.

”Der er ingen grund til at lave standardløsninger for alle. Det vigtigste er, at alle skal have studieretninger med svære fag – tysk er for eksempel også svært,” siger Marie Krarup.

GL: Vejledning er vejen frem
Formand for Gymnasieskolernes Lærerforening (GL), Annette Nordstrøm Hansen, mener ikke, at studieretningerne skal opstrammes, til gengæld mener hun, det er fornuftigt at vejlede bedre og gøre eleverne endnu mere bevidste om, hvilken betydning valget af studieretning har i forhold til mulighederne for at søge ind på en videregående uddannelse.

”I det første halve år af gymnasiet er det en god idé, at eleverne præsenteres for de muligheder, de har, og bliver bevidste om studievalg. Derudover skal der også være endnu mere fokus på vejledning i folkeskolen om valg af ungdomsuddannelse, og den vejledning skal gymnasierne også følge op på,” siger Annette Nordstrøm Hansen.

Bedre vejledning og mere fokus på valg af studieretning og videregående uddannelser vil nedbringe antallet af elever, som tager GSK, mener hun.

Formanden mener dog ikke, det i sig selv skal være et succeskriterium, at elever ikke senere tager GSK.

”Det er svært for 15- og 16-årige unge at vide, hvad de vil være senere i livet, og derfor skal der være plads til, at de senere kan skifte mening, og at GSK kan bruges til at komme ind på den rette uddannelse,” siger Annette Nordstrøm Hansen.

Hun mener ikke, der er behov for opstramninger af studieretninger – for eksempel med at gøre matematik B obligatorisk eller luge ud i antallet af studieretninger.

Lovændring skal have lov til at virke
Til ideen om at gøre matematik B til et minimumskrav pointerer hun, at der i dag er 70 procent af eleverne, som har matematik B. Samtidig skal der være plads til, at elever kan vælge studieretninger med en stærk sproglig profil uden matematik B. Derfor mener Annette Nordstrøm Hansen ikke, at obligatorisk matematik B vil have den store effekt.

Samtidig minder hun Folketinget om, at der sidste år blev lavet den lovændring, der betyder, at eleverne kan vælge matematik B i stedet for et naturvidenskabeligt fag på B-niveau.

”Lad os nu lige vente med at se effekten af den ændring, inden der laves yderligere ændringer i forhold til matematik B,” siger hun.

Læs: Lovændring skal få flere til at læse matematik B

Studieretninger fremmer innovation
Annette Nordstrøm Hansen er heller ikke enig i, at der er for mange studieretninger, eller at nogle ABC-studieretninger er for nemme.

”Hvis man tager nogle studieretninger ud, vil det måske betyde, at det går ud over nogle af de små fag, som understøtter kreativitet og innovation i undervisningen,” siger hun.

Samtidig peger hun på, at hvis et C-niveau fag i en studieretning skal erstattes af et B-niveau fag, vil det bare betyde, at et af de andre B-niveau fag, eleven har på skemaet, skal laves om til et C-niveau fag.

”Eleven skal jo have et bestemt antal timer, og derfor er diskussionen lidt en bogstavleg uden reel betydning,” siger Annette Nordstrøm Hansen.