“Jeg ved, hvordan det er at kæmpe med dansk uden forældrehjælp”

Når eleverne er ved at få den franske grammatik galt i halsen, har Kader Maikal et ekstra redskab, som de færreste danske lærere har.

“Jeg giver nogle gange et eksempel fra somalisk eller arabisk for at forklare eleverne grammatikken,” siger Kader Maikal.

Han er 30 år og underviser i fransk og arabisk på Langkaer Gymnasium i Aarhus.

På gymnasiet er der mange elever med anden etnisk baggrund end dansk, og Kader Maikal har ikke svært ved at sætte sig i deres sted.

Hans mor er fra Somalia og hans far fra Djibouti, og han har boet syv år i Frankrig, inden han kom til Danmark med sin mor i 2003, da hun fik arbejde via Air France.

“Jeg begyndte selv på Langkaer Gymnasium i 2005, efter jeg havde bestået en optagelsesprøve, og jeg blev student med gode karakterer. Dengang var vi fire elever med anden etnisk baggrund end dansk i klassen,” siger Kader Maikal.

I dag er der mange flere elever med en anden etnisk baggrund end dansk på det aarhusianske gymnasium, og på de danske gymnasier er der generelt blevet flere elever med rødder i en anden kultur.
Men den udvikling afspejler sig ikke i samme grad på lærerværelserne, som Gymnasieskolen skrev i seneste nummer.

Kæmpede selv med dansk
Kader Maikal håber dog, lærerværelserne i fremtiden bliver lidt mere etnisk mangfoldige. Det vil være godt for integrationen af eleverne på skolerne, mener han.

“Jeg tror, jeg forstår mange af vores elever rigtig godt. Jeg kan huske, hvordan jeg sad og kæmpede med dansk og var meget seriøs for at få gode karakterer, uden jeg kunne få hjælp til det derhjemme. Der er da også mange elever, som kommer til mig for at spørge om noget eller for at få hjælp,” siger Kader Maikal.

Lektiehjælper på Langkaer
Kader Maikal har været ansat på Langkaer Gymnasium i fire år. Men allerede efter han blev færdig på gymnasiet, begyndte han som frivillig lektiehjælper samme sted, og mens han læste fransk og international markedsøkonomi på Handelshøjskolen i Aarhus, fik han nogle vikartimer i fransk på Langkaer Gymnasium.

“Mange elever kom og spurgte mig om lektiehjælp. Jeg tror, de mente, at jeg kunne forstå, hvad de havde brug for,” siger Kader Maikal.

Da en tidligere fransklærer gik på pension, ringede den forrige rektor på Langkaer Gymnasium og spurgte, om Kader Maikal ville have et årsvikariat.

“Jeg tror, han kunne se idéen i at ansætte mig, fordi der blev flere elever med en anden etnisk baggrund på skolen. Og jeg ville gerne betale tilbage til det gymnasium, som havde givet mig en chance ved at optage mig, to år efter jeg kom til Danmark,” siger Kader Maikal, som siden også har taget et sidefag i arabisk.

Religionskortet
Den unge lærer er muslim, og han snakker nogle gange med sine danske kolleger om spørgsmål om elevernes baggrund og religion.

Da en 3. g klasse skulle til København på studietur, var der tre piger, som sagde, at de ikke kunne tage med. Deres religion forbød dem at tage til København uden en mandlig ledsager, sagde de.

“Jeg sagde til min kollega, at det bare var en dårlig undskyldning – en teenagehistorie, de fandt på.”

Kader Maikal gav det råd til sin kollega at sige til eleverne, at læreren ville skrive til deres forældre og sige, at turen var nødvendig for at bestå eksamen.

“Fem minutter efter skrev pigerne, at de ville tage med til København,” fortæller Kader Maikal.

Han blev også involveret, da debatten om et bederum blussede op på skolen. Rektor forbød et bederum, og det blev flere elever fortørnede over.

“Jeg snakkede med mange af eleverne og sagde blandt andet, at når man er under uddannelse og beriger sig med viden, må du godt udsætte din bøn. Jeg tror, det betød meget for eleverne i den situation, at jeg er muslim, og at de kan spejle sig i mig,” siger Kader Maikal.

I dag er der ikke noget bederum på Langkaer Gymnasium, men eleverne må gerne bede for sig selv.

Hellere læge end lærer
Kader Maikal har undret sig over, at der er forholdsvis få lærere med en anden etnisk baggrund på de danske gymnasier.

Han tror, det skyldes, at mange unge fra indvandrerfamilier vælger andre uddannelser.

“Mange vil nok være læge, laborant eller advokat og andre uddannelser, som de synes, der er prestige i. Jeg tror, mange skoler meget gerne vil ansætte lærere med en anden baggrund, men der er ikke så mange, som søger,” siger Kader Maikal.

Kader Maikal mener dog, det vil ændre sig i fremtiden, når de mange elever med anden etnisk baggrund bliver færdige med deres videregående uddannelser.

“Flere af mine elever synes, det er sejt, jeg er lærer og spørger, hvad jeg har gjort for at blive det,” siger Kader Maikal.

Han ved da også, at fire af hans tidligere elever med anden etnisk baggrund end dansk nu læser på lærerseminariet, og tre elever går på universitetet med planer om at blive gymnasielærer.