Langt mellem ind­vandrere på lærerværelserne

Gymnasierne har på mange måder været en succes i forhold til at tiltrække unge med en anden etnisk baggrund end dansk.

Men når de unge indvandrere eller anden­generationsindvandrere begynder i gymnasiet, er det meget sjældent, at de møder en underviser med samme baggrund som dem selv.

Mindre end to procent af lærerne på de danske gymnasier og hf-kurser er indvandrere eller efterkommere fra ikke-vestlige lande, viser en søgning, som Danmarks Statistik har ­foretaget for Gymnasieskolen.

Til sammenligning har cirka 10 procent af eleverne den baggrund.

Formand for Danske Gymnasier Anne-­Birgitte Rasmussen mener, det er godt med mangfoldighed blandt lærerne på de danske gymnasier.

”Lærerne er også rollemodeller, og ligesom det er godt, at pigerne ser en kvindelig ­fysiklærer, er det også godt, at unge med en anden etnisk baggrund end dansk ser lærere med den samme baggrund,” siger hun.

Ifølge hende er det ikke viljen fra rektorernes side til at ansætte indvandrere eller efter­kommere, som mangler. Men Anne-Birgitte Rasmussen, som selv er rektor på Københavns åbne Gymnasium, modtager ikke mange ansøgninger fra indvandrere eller efterkommere fra ikke-vestlige lande.

Nogle gange har hun modtaget ansøgninger fra indvandrere, der er uddannet på udenlandske universiteter.

”Det er ikke altid nemt at finde ud af, hvad de kan, i forhold til hvad der kræves på et dansk gymnasium. Derudover kan danskkundskaberne også være en udfordring for nogle” siger Anne-Birgitte Rasmussen.

Hun tror, at der fremover vil komme flere ­lærere på de danske gymnasier med en anden etnisk herkomst end dansk i takt med, at flere unge med den baggrund tager en universitetsuddannelse.

Multikulturelt samfund
Cedric Gorinas er forsker på Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI). Han beskæftiger sig blandt andet med integration på det danske arbejdsmarked.

Han mener, det vil være en fordel for eleverne og skolerne, hvis der var flere indvandrere eller efterkommere af indvandrere på lærerværelserne.

”Vi lever i et multikulturelt samfund, og derfor er det også en god idé, at det afspejler sig på de danske arbejdspladser. Tallene viser, at elevernes etniske herkomst ikke bliver helt afspejlet blandt lærerne,” siger Cedric Gorinas, som dog peger på, at der er sket en generel fremgang i beskæftigelsen blandt indvandrere fra ikke-vestlige lande inden for uddannelsessektoren i de seneste par årtier.

Han er dog ikke overrasket over, at der er så forholdsvis få gymnasielærere med en baggrund fra ikke-vestlige lande.

I forhold til gennemsnitsbefolkningen er indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande lavere uddannede, og en større andel af dem er uden for arbejdsmarkedet. Så selvom otte procent af befolkningen er indvandrere eller efterkommere fra ikke-vestlige lande, er det naturligt, at der ikke er en én til én-afspejling af befolkningens etniske sammensætning på de danske lærerværelser, påpeger han.

Cedric Gorinas forklarer også, at indvandrere med en udenlandsk uddannelse kan have svært ved at bruge den til noget i Danmark.

”Det danske arbejdsmarked anerkender i en vis grad ikke udenlandske uddannelser. Sproget har selvfølgelig også en stor betydning i forhold til at undervise,” siger Cedric Gorinas.

Vil ikke være lærer
Marie Louise Schultz-Nielsen er seniorforsker i Rockwool Fonden og forsker i integration og indvandring.

Hun mener, at forklaringen på, at få indvandrere og efterkommere søger job på gymnasier, kan være, at der ikke er særlig mange af dem, som ønsker at være lærere.

Hun har tidligere forsket i, hvad unge med indvandrerbaggrund og ikke mindst deres forældre har af uddannelsesambitioner for fremtiden.

”Mange går efter uddannelser, som de mener giver prestige, og som de kender i forvejen – for eksempel læge. De foretrækker også uddannelser, som de mener, man kan bruge internatio­nalt,” siger Marie Louise Schultz-­Nielsen.