Initiativ med stop for elevoptag deler skoler  

Når folkeskoleeleverne næste år skal søge optagelse på et gymnasium, vil der være seks til ni gymnasier, de ikke kan søge. Det er konsekvensen af den nye aftale om elevfordeling, som regeringen i sidste uge indgik med Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Alternativet og Kristendemokraterne.

Det midlertidige stop for elevoptag på udvalgte gymnasier med en skæv elevsammensætning er planlagt for at give gymnasierne “en ny start”.

Den del af aftalen kom meget bag på Høje-Taastrup Gymnasiums rektor.

“Jeg er rystet over beslutningen, og det er meget svært for mig at forstå, at vi kan risikere at få at vide, at vi ikke må optage elever og fortsætte den positive udvikling, som Høje-Taastrup Gymnasium er i færd med,” siger rektor Ida Diemar og uddyber:

“Vi har en del udviklingsprojekter med eksterne partnere, som regner med os, og i den forbindelse har jeg brug for mine dygtige elever.”

Ida Diemar påpeger, at skolen har en høj grad af trivsel, hvilket skyldes skolens fokus på høj faglighed, diversitet og fællesskab.

“Skolens positive udvikling skyldes også, at vi har nogle dedikerede lærere, der arbejder meget med relationer og at løfte eleverne fagligt. Den positive udvikling skal man da ikke bremse,” siger Ida Diemar.

I 2020 havde 45 procent af eleverne på Høje-Taastrup Gymnasium ikke-vestlig herkomst, viser de nyeste tal fra Børne- og Undervisningsministeriet. Andelen er steget støt fra 27 procent i 2010 og 38 procent i 2015.   

Tiltrængt pusterum
Rektor for Herlev Gymnasium og HF anerkender, at det vil være en lidt “akavet situation”, hvis man som gymnasium ikke må optage elever i et år, men han er samtidig glad for, at politikerne endelig “har udvist mod” og blevet enige om en aftale.

“Det er, hvad vi har sukket efter i så mange år, hvor politikerne bare har haft skyklapper på i forhold til udviklingen,” siger rektor Jan Vistisen, Herlev Gymnasium og HF.

I 2020 havde halvdelen af eleverne på Herlev Gymnasium og HF ikke-vestlig herkomst. I 2010 var andelen på 24 procent.

Selvom Jan Vistisen ikke tror, at Herlev Gymnasium og HF bliver en af skolerne med midlertidigt elevoptag, kan han godt forestille sig, hvad en skole ville bruge det til.

“Jeg tror, at vi ville bruge ressourcen på at få lavet endnu mere udviklingsarbejde – vi er allerede i gang med meget talentpleje, brobygning og andet fagligt samarbejde. Derudover kunne vi bruge tiden til at give lærerne et tiltrængt pusterum, for de har arbejdet hårdt,” siger Jan Vistisen og uddyber:

“Vores lærere har jo længe både stået for et kæmpe integrationsarbejde og et tungere fagligt løft. Det er nogle helt andre vilkår, de har, end kolleger på skoler, som til dagligt kun skal kere sig om at lave undervisningen spændende til elever, der labber undervisningen i sig.”

Jan Vistisen kalder elevfordelingsaftalen for en solidarisk løsning, der i højere grad lægger op til, at alle skoler skal løfte byrden.

Han synes, at der endnu er en del uafklaret i forhold til forholdene for de skoler, der midlertidigt får stop for elevoptag. Derfor har han svært ved at tage stilling til, om det mest vil være en fordel eller ulempe for skolen at blive udpeget.

“Ulempen kan være, at skolen vil miste den energi, som i høj grad kommer fra et nyt elevoptag,” siger han og tilføjer:

“Men hvis det bliver os, så er vi da friske på at afprøve det. Og hvis ikke det bliver os, så er vi klar til at optage de ekstra elever, der skal fordeles.”

Lige vilkår
Rektor for Viby Gymnasium er også meget glad for den nye elevfordelingsaftale. Hun tror dog ikke, at skolen bliver en af de skoler, der skal have et midlertidig stop for elevoptag.

“Det ville være dumt at kaste pengene efter os, for det er ikke os, der har hårdest brug for det, da vi har vendt skuden,” fortæller rektor Lone Sandholdt Jacobsen.

Skolen figurerer på listen over skoler med skæv elevsammensætning fra Børne- og Undervisningsministeriet, hvor det er angivet, at 33 procent af skolens elever havde ikke-vestlig herkomst i 2020.
Men for de kommende 1.g- og 2.g-klasser vil gælde, at knap 20 procent af eleverne har anden etnisk baggrund end dansk, forklarer Lone Sandholdt Jacobsen. Det skyldes blandt andet den lokale aftale om fordeling af elever, som regionen har vedtaget. Desuden har skolen oplevet en stigning af ansøgere svarende til en klasse mere end året før.

Læs: Trods politisk indgreb: Balladen om eleverne i Aarhus er ikke slut

Lone Sandholdt Jacobsen mener, at det midlertidige stop af elevoptag er et nødvendigt tiltag.

“Når jeg tænker på de skoler, det kan blive relevant for, så er det også lignende løsninger, de selv skulle have taget initiativ til. Men det er meget bedre, at det kommer fra politisk side i stedet,” siger hun. 

Lone Sandholdt Jacobsen er især glad for aftalen, fordi “alle beslutninger om kapacitet og elevfordeling er taget ud af rektorernes hænder”.

“Med den her aftale kan vi sikre, at vi alle kommer til at fungere på lige vilkår. Der har jo været skabt en situation, hvor nogle af os driver gymnasier med færre ressourcer og meget større usikkerhed, men vi skulle alligevel levere det samme produkt,” siger Lone Sandholdt Jacobsen og tilføjer:

“På de her skoler har lærerne været spændt langt hårdere for, i forhold til hvad de skulle levere fagligt og pædagogisk. Det har været uholdbart.”

Skoler skal udvælges
Det er forligskredsens partier, der udpeger, hvilke gymnasier der skal lukke for elevoptaget i skoleåret 2022/23. Til pressemødet sagde børne- og undervisningsministeren om tiltaget: 

“Der er afsat 150 millioner kroner, og der foreligger nu et arbejde i aftalekredsen, hvor vi vil gøre os umage med at udvælge de rette skoler,” sagde Pernille Rosenkrantz-Theil og tilføjede, at antallet af skoler ikke er fastlagt, da der er forskel på, hvor dyrt det er at stoppe for elevoptag på en stor eller en lille skole.

Rektor på Høje-Taastrup Gymnasium vil nu arbejde på at oplyse politikerne om skolens resultater, så skolen ikke bliver udpeget. 

“Man fornemmer, at ikke alle politikere kender vores positive resultater, og at vi har en skarpere og anderledes profil end den, som medierne fortæller om. Vi har høj faglighed, målbevidste unge og et rummeligt fællesskab,” understreger Ida Diemar.

Ellers hilser hun den nye elevfordelingsaftale velkommen.

“Det er fornuftigt med en fordelingspolitik, der forsøger at sprede eleverne. Det kan hjælpe os til at få integrationen til at lykkes,” siger Ida Diemar og tilføjer:

“Mine elever har godt af at møde flere elever med etnisk dansk baggrund, på samme måde som elever med etnisk dansk baggrund har godt af at møde elever med anden etnisk baggrund end dansk. De kan befrugte hinanden.”