Formand Niels Martin Vind og næstformand Camilla Todsen fra Gymnasieskolernes Idrætslærerforening var forbi Christiansborg i sidste uge.
Kommende epx-elever skal bevæge sig og have sved på panden. Bliver regeringens udspil til den nye gymnasieuddannelse en realitet, skal idræt være et obligatorisk fag.
Det mener Niels Martin Vind, der er formand for Gymnasieskolernes Idrætslærerforening.
Sammen med foreningens næstformand havde han i sidste uge foretræde for Folketingets Børne- og Undervisningsudvalg. Her argumenterede de for, hvorfor idræt bør være en del af den obligatoriske fagrække på epx.
”Vi har en lang række gode argumenter. Vores allerstærkeste kort er den trivsel og det fællesskab, som faget skaber,” siger Niels Martin Vind.
De fysiske aktiviteter i faget giver ikke kun fysisk trivsel, men også psykisk og social trivsel, fortæller han.
”Idræt er et rigtig godt fag til at skabe fællesskab. Vi får eleverne væk fra skærmene. De bruger kroppen, ser hinanden i øjnene og samarbejder. Det kan noget. Det er jo også derfor, at idræt er en del af mange introaktiviteter rundt omkring på skolerne,” siger Niels Martin Vind.
”Vi oplever, at eleverne for en stund kommer til at glemme sig selv på den gode måde.”
I dag er idræt kun obligatorisk på stx. På hf, hhx og htx er det et valgfag.
Derudover må htx-skoler udbyde studieretninger, der indeholder idræt B. Det skal stx-skoler søge om. I dette skoleår har 21 stx-skoler fået tilladelse til en lokal studieretning med idræt B – de fleste steder i kombination med biologi A og kemi B.
Faktor i forhold til frafald
Trivsel og et godt klassefællesskab spiller en afgørende rolle i forhold til frafald. Også derfor vil faget være oplagt på epx, mener Niels Martin Vind, der underviser i idræt på Fredericia Gymnasium.
”Jeg tror, at idræt er en væsentlig faktor i forhold til det lave frafald, der er på stx.”
At lege sammen i hallen er for nogle elevtyper det, der gør, at de kan finde ro i de andre timer og fungerer bedre socialt og fagligt, forklarer idrætslærernes formand.
Undersøgelser fra Danmarks Idrætsforbund (DIF) viser, at idrætsfaget ligefrem kan være med til at løfte læringen i andre fag, nævner han.
Idræt kan fastholde de drenge, der har svært ved at sidde stille.
Hvis regeringens epx-udspil bliver en realitet, kommer den nye uddannelse til at blive et miks af den nuværende hf-uddannelse, eux, de kommunale 10. klasser og første del af grundforløbet på erhvervsuddannelserne. Det bliver med andre ord en meget broget elevskare.
I dag er frafaldet på erhvervsuddannelserne markant højere end på stx.
”Idræt kan fastholde de drenge, der har svært ved at sidde stille en hel dag. Den effekt kan man få gavn af på epx,” siger Niels Martin Vind.
Han peger på, at regeringen med epx ønsker at skabe en gymnasial uddannelse, der er en blanding af det boglige og det praktiske.
”Det taler jo i den grad for idræt,” siger han.
Overvægtig befolkning
Det er ikke kun på epx, at idrætslærerne gerne vil have en plads i fagrækken. Foreningen har i flere år arbejdet for, at idræt på C-niveau skal være obligatorisk på alle ungdomsuddannelser.
Med tidens fokus på både fysisk og mental sundhed og forebyggelse af livstilssygdomme undrer det Niels Martin Vind, at idrætsfaget ikke får lov til at spille en større rolle.
”Det burde slet ikke være nødvendigt at skulle kæmpe den her kamp for vores fag. Når over halvdelen af den voksne befolkning er overvægtig, er det meningsløst, at idræt ikke er obligatorisk på samtlige ungdomsuddannelser,” siger Niels Martin Vind.
Han peger på, at der er sket meget med idræt på C-niveau i de senere år, blandt andet fordi det er blevet et eksamensfag, og bekendtgørelsen er ændret.
Det burde slet ikke være nødvendigt at skulle kæmpe den her kamp.
I dag står der i bekendtgørelsen, at faget skal motivere eleverne til ”fortsat fysisk aktivitet”. I Niels Martin Vinds øjne er det lig med at skabe idrætsglæde.
”Jo mere vi kan få eleverne til at fortsætte med at dyrke idræt, blive en del af en klub og måske yde en indsats som frivillig, jo bedre er det for både dem selv, for andre og for samfundet.”
Han nævner, at eleverne i dag kommer ”meget mere rundt” i de forskellige discipliner end tidligere, og at man fra lærerside er blevet langt mere bevidst om, at alle elevtyper skal have en god oplevelse med idræt.
”Det handler ikke bare om at være god til at kaste med en håndbold. Vi arbejder jo for eksempel også med teambuilding.”
Endnu en grund
Lige nu er det uvist, hvordan fagrækken på epx kommer til at se ud. I regeringens udspil står blot, at der lægges op til, at dansk, matematik og engelsk på C-niveau bliver obligatorisk for alle elever på epx.
Niels Martin Vind synes, at mødet med Børne- og Undervisningsudvalget gik godt. Om politikerne blev overbevist om, at idrætsfaget skal ind i epx, vil vise sig, når forhandlingerne går i gang.
Regeringen ønsker, at flere skal tage en erhvervs- eller professionsuddannelse, og intentionen med epx er, at den netop skal være for unge, der vil den vej.
Det er endnu en grund til, at idræt skal med i epx-fagrækken, mener Niels Martin Vind.
”Idrætsfaget vil give rigtig god mening for de elever, der for eksempel vil læse videre til sosu-assistent, sygeplejerske og andre hverv inden for sundhedssektoren. De vil få en viden om kroppen og om fysisk træning, de både kan bruge på uddannelsen og i det arbejdsliv, der venter,” siger han.
Fakta om epx
- Med epx ønsker regeringen at skabe en gymnasial uddannelse, der er en blanding af det boglige og det praktiske. Uddannelsen er blevet kaldt en gryderet af toårigt hf, 10. klasse, eux og første del af grundforløbet på erhvervsuddannelserne.
- Epx’en tager som udgangspunkt to år og giver adgang til erhvervsuddannelserne og en række professionsuddannelser. Med et ekstra år og en særlig fagpakke åbnes døren til samtlige professionsuddannelser og universitetet.
- Regeringen ønsker, at epx-uddannelsen skal træde i kraft i 2030.
Copyright Gymnasieskolen 2024
Kommentar til artiklen
Eller opret med din email
Klik her, hvis du har glemt din adgangskode