Hver femte skole har indgået aftale med ledelsen

Giver det mening at have en lokalaftale og så samtidig tidsregistrere? Ja, det giver mening på Horsens Gymnasium. Her arbejder lærerne efter en lokalaftale, men samtidig noterer de ned, hvor mange timer de bruger på deres arbejde.

Skolen har i år været gennem en besparelse på fem procent, men alligevel ser tillidsrepræsentant Klaus Lykke Dagø lyst på skoleåret, som snart er slut.

”Vi har på forbløffende vis haft et godt skoleår med god stemning,” siger Klaus Lykke Dagø fra Horsens Gymnasium.

Han forklarer den positive udmelding med, at ledelse og lærere blev enige om en lokal aftale for dette skoleår.

Horsens Gymnasium er en af 12 skoler, som i år arbejder efter en lokal aftale. En rundspørge fra Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) til alle tillidsrepræsentanter viser dog, at endnu flere skoler arbejder efter en såkaldt forståelse. I alt har 20 procent af skolerne enten en lokalaftale eller en forståelse, viser undersøgelsen.

Fornuftige rammer
Formand for GL, Annette Nordstrøm Hansen, glæder sig over, at ledelse og lærere på så mange skoler er blevet enige om at indgå en aftale om rammerne for arbejdet på skolen.

Gymnasieskolen har været i kontakt med tillidsrepræsentanter, som fortæller, at deres forståelse svarer til en aftale, men at deres leder ikke har været interesseret i at sætte en underskrift nederst på papiret. Det er dog svært at få det fulde overblik over, hvad de forskellige forståelser indeholder.

Annette Nordstrøm Hansen så gerne, at forståelserne blev erstattet af underskrevne, juridisk bindende lokale aftaler, men hun glæder sig alligevel over, at mange skoler er nået til enighed om en form for en aftale.

”En aftale er udtryk for, at man har lavet gode fornuftige rammer for arbejdstilrettelæggelsen. På de skoler, hvor der er enighed mellem ledelse og lærere om rammerne, er der også større tilfredshed med arbejdet. Gode rammer betyder også god undervisning,” siger Annette Nordstrøm Hansen.

Godt samarbejde
Undersøgelsen viser desuden, at samarbejdet mellem tillidsrepræsentant og ledelse er langt bedre på skoler med forståelser eller lokale aftaler end på skoler med tidsregistrering. Om samarbejdet på aftaleskoler er bedre, fordi ledelsen er gået med til at indgå en aftale, eller om aftalen er blevet indgået, fordi der i forvejen var et godt samarbejde, kan undersøgelsen dog ikke give et svar på.

For nylig holdt GL et møde for tillidsrepræsentanter fra skoler med lokale aftaler eller forståelser. Her gav nogle af de fremmødte udtryk for, at de følte sig en smule overset af GL.

Annette Nordstrøm Hansen forklarede, at GL har brugt mange kræfter på ”det nye”, nemlig at få overenskomsten til at fungere så godt som muligt på de 80 procent af skolerne, som ikke har en forståelse eller aftale. Hun forsikrede dog også om, at GL vil støtte aftaleskoler med de udfordringer, de har.

Ingen vil sige noget
Gymnasieskolen har efterspurgt tillidsrepræsentanter fra skoler med lokale aftaler til at stille op til et interview. Ud over Klaus Lykke Dagø fra Horsens Gymnasium har ingen dog ønsket at deltage.

Ifølge tillidsrepræsentanterne skyldes det, at der er blevet lagt pres på deres ledelse af Moderniseringsstyrelsen og Undervisningsministeriet. Blandt andet indkaldte ministeriet bestyrelsesformænd og ledere fra skoler med en lokal aftale til en samtale. Selv om nogle af bestyrelsesformændene over for Gymnasieskolen betegnede møderne som nærmest hyggelige, har møderne ifølge tillidsrepræsentanterne alligevel skabt en stemning af, at det nok er bedst ikke at stikke næsen for langt frem.

Annette Nordstrøm Hansen mener, at det er lykkedes Undervisningsministeriet at presse lederne til ikke at indgå lokale aftaler, og resultatet er, at der i stedet bliver indgået forståelser.

”Overenskomsten siger klart, at det er muligt at indgå lokale aftaler, men Undervisningsministeriets dagsorden har været svær at sejle op imod,” siger hun.

Besparelser
Lokale aftaler er dog ikke lutter idyl. Ligesom på Horsens Gymnasium er der på mange andre skoler gennemført besparelser. Undersøgelsen viser, at på cirka to ud af tre skoler er der blevet uddelt flere opgaver til lærerne i år – og det gælder både på aftaleskoler og på skoler med tidsregistrering.

Annette Nordstrøm Hansen er ikke bekymret for, at lærerne i deres iver efter at få en lokal aftale går med til alt for store forringelser. Eller med andre ord at lærerne betaler for dyrt for en lokal aftale.

”Hvis lærerne vil gå med til aftalen, må det være, fordi de synes, den er god. Hvis lærerne efter et år mener, at aftalen er for dårlig, så kan de lade være med at forny den,” siger hun.

Et måske overraskende resultat af undersøgelsen er, at mange af de skoler, som har forståelser eller lokale aftaler, også har indført tidsregistrering.

Det gælder som nævnt også på Horsens Gymnasium. På skolen er der nu en lokal aftale med faste akkorder, retningslinjer for merarbejde og opgavefordeling. Men som noget nyt er det uret, der afgør lærernes timeregnskab.

Klaus Lykke Dagø forklarer baggrunden for, hvordan denne konstruktion blev til:

”Lærerne var bange for, at gennemsigtigheden og forudsigeligheden ville blive erstattet af vilkårlighed, hvis vi skulle normaliseres. Vores arbejdsopgaver er dybt komplekse, og derfor vil ledelsen have svært ved at regne ud, hvem der skal lave hvad. Samtidig har vi på gymnasiet en lang historie med et godt samarbejdsklima, og det var ærgerligt, hvis det skulle slås i stykker,” siger han.

Ledelsen var med på at indgå en aftale, men ønskede samtidig at indføre tidsregistrering. I praksis betyder det, at ledelsen taler med de lærere, som bruger for lang tid på deres opgaver, og de lærere, som klarer deres opgaver hurtigere end 37 timer om ugen i gennemsnit. De sidste kan blive opfordret til at udvikle eller forberede undervisningen.

”Lærerne er blevet mere bevidste om deres arbejdstid,” siger Klaus Lykke Dagø.

Annette Nordstrøm Hansen ser ingen modsætning mellem en lokal aftale og det at bruge tidsregistrering.

”Tidsregistrering kan være et godt redskab til at justere en lokal aftale med,” siger Annette Nordstrøm Hansen.   

GL tager nu initiativ til at etablere et netværk for skoler med aftaler og forståelser. Skoler med aftaler og forståelser er spredt over hele landet, og derfor er det lokale netværk ikke altid ideelt for disse skoler.