Historisk stor konflikt for hele den offentlige sektor på vej

Jordemødre, jurister, gymnasielærere, pædagoger, ingeniører, skattefolk, socialrådgivere, rengøringspersonale, læger og mange, mange flere offentligt ansatte vil gå i strejke 4. april.

I dag mødtes 80 formænd for faglige organisationer, som tilsammen repræsenterer 800.000 offentligt ansatte på Hotel Scandic i København.

Alene det møde var historisk, men mere historisk bliver det, når alle dele af den offentlige sektor bliver ramt af strejker til april – vel at mærke, hvis ikke der bliver indgået en aftale med arbejdsgiverne inden da.

På formandsmødet i dag for de mange organisationer blev der talt om sammenhold mellem alle de offentligt ansatte, og at det er de offentligt ansatte, der sammen går i konflikt – det er ikke enkelte faggrupper.

“Vi får hele tiden at vide fra arbejdsgiverne, at pengene til det offentlige er en udgift. Hvad bilder de sig ind. Det er en investering,” sagde Flemming Vinther, som er formand for CFU og dermed repræsenterer 180.000 statsansatte.

Inden mødet havde alle organisationer afgivet konfliktvarsel, og TV2 og DR lavede live-interview for at få sat ord på den mest omfattende konflikt på det offentlige arbejdsmarked nogensinde.

Tidligere i dag blev 19 gymnasier konfliktvarslet og udtaget til strejke af GL.

Læs: Sådan rammer konflikten din skole

Lang tid før overenskomstforhandlingerne begyndte, talte de faglige organisationer om en muskertered – blandt andet for at bakke op om, at folkeskolelærerne nu skal have forhandlet en arbejdstidsaftale på plads.

Dengang spekulerede flere i, om muskertereden var flotte ord, som ville smuldre under pres fra arbejdsgiverne.

Inden mødet sagde formand for Akademikerne (AC), Lars Qvistgaard til gymnasieskolen.dk, at musketereden rent faktisk holder og skal tages alvorligt.

“Det er historisk, at alle faglige organisationer står så tæt sammen. Det er et modtræk mod de offentlige arbejdsgivere, som arbejder meget tæt sammen, som vi så det i 2013 med lærerkonflikten. Der er ingen tvivl om, at Moderniseringsstyrelsen er meget irriterede over, at vi rent faktisk står sammen i år,” sagde Lars Qvistgaard.

Regeringen skal ikke styre OK18
Samme budskab kom fra Anders Bondo Christensen, som både er formand for Danmarks Lærerforening og Forhandlingsfællesskabet, som forhandler løn og arbejdsvilkår for over en halv million offentligt ansatte.

“Det er en historisk situation, og den handler ikke kun om de konkrete krav ved disse forhandlinger, men også om det offentlige arbejdsmarked i fremtiden. Det skal ikke være regeringens udgiftspolitik, som skal styre overenskomstforhandlingerne, og om offentligt ansatte skal have ordentlig løn og arbejdsvilkår,” sagde han, inden et kamerahold fra DR tog fat i ham.

Demonstrationer og fortællinger
På det to timer lange møde med formænd og andre repræsentanter for de faglige organisationer blev der også snakket om demonstrationer, skilte, pressestrategi, og hvordan de ansatte inddrages i den historisk store konflikt.

Formand for Gymnasieskolernes Lærerforening (GL), Annette Nordstrøm Hansen, sagde efter mødet, at der ved dette års overenskomstforhandlinger er et meget stærkt fællesskab mellem alle organisationerne og de offentligt ansatte.

“Det er et fællesskab, som er meget vigtigt, og som vi skal bevare hele vejen ind i en konflikt, uanset hvilke udfordringer vi møder. Konflikten handler om, at alle offentligt ansatte skal anerkendes for den store indsats, de gør hver dag,” sagde Annette Nordstrøm Hansen.

Som der også blev snakket om på mødet, mener Annette Nordstrøm Hansen også, at det nu er vigtigt, at medlemmerne bliver inddraget og er med til at fortælle deres historie om deres arbejde i offentligheden.

“Der bliver stor fokus på offentligt ansattes arbejdsvilkår i den kommende tid, og de enkelte medarbejdere har en stor autencitet i den fortælling,” sagde Annette Nordstrøm Hansen.