Når hf-eleverne begynder på Haderslev Katedralskole, bliver de screenet i dansk, matematik og engelsk. Herefter bliver de delt i to hold: De stærke elever for sig og de svage for sig.
Initiativet opstod, fordi lærerne oplevede store forskelle i elevernes faglige evner. Det gjorde det svært at finde et niveau og en undervisningsform, der tilgodeså alle.
”Vi oplevede et stort spænd mellem de svage og de stærke elever, og at vi overså begge grupper i forsøget på at ramme midten. Vi havde ikke tid til at give de svage elever den rette hjælp og de stærke elever de rette udfordringer,” siger Rune Schmidt Eskildsen, der underviser hf-eleverne på Haderslev Katedralskole i dansk.
Det har opsplitningen lavet om på. I forhold til de svage elever er muligheden for at støtte den enkelte blevet ekstra god, fordi holdet har fået koblet en støttelærer på og fået tildelt et ekstra lokale.
”Som lærer oplever man tit, at der sidder to-tre elever, der suger halvdelen af ens tid. Nu kan støttelæreren gå ind og give de elever ekstra opmærksomhed,” forklarer Rune Schmidt Eskildsen.
Det er kun i dansk, matematik og engelsk, hf-eleverne er opdelt i forhold til deres faglige niveau. Undervisningen i de øvrige fag foregår på den sædvanlige måde.
Elever føler sig set
Initiativet er kommet fra lærerne, men ifølge Rune Schmidt Eskildsen har ledelsen bakket op. Ordningen kører nu på sit andet år, og erfaringerne har kun været gode. Først til sommer, når eleverne har været til eksamen, kan man se, om det får en positiv indvirkning på deres karakterer.
”Det er vi selvfølgelig spændte på, og jeg tror, det er realistisk. Men i første omgang har det vigtigste for os været at skabe bedre trivsel blandt eleverne, og det er helt klart lykkedes,” siger Rune Schmidt Eskildsen.
Han mener ikke, man skal være bange for at udstille en gruppe elever som svage.
”Eleverne føler sig set. De svage elever ved godt, at de er svage, og det stempel har de ikke noget imod at få, hvis bare der bliver ageret på det.”
Det stemmer fint overens med resultatet af en evaluering, skolen har lavet. Her svarer hele 96 procent af hf-eleverne, at screeningen og opdelingen i to hold er ”ok” eller ”helt i top”
I Gymnasieskolernes Lærerforening har man ikke overblik over, hvor udbredt screening og niveaudeling af hf-elever er. Konsulent Therese Holter vurderer, at det er et fåtal af skoler, der
arbejder så målrettet med det som Haderslev Katedralskole.
”Det er et godt bud på at ramme hf-eleverne, hvor de er fagligt. Derfor er det med stor sandsynlighed noget, der vil komme mere af,” siger Therese Holter.
Hjælpeklassen er tilbage
Steen Beck, lektor på Institut for Filosofi, Pædagogik og Religionsstudier ved Syddansk Universitet (SDU), kender flere skoler, hvor man har lavet forsøg med tolærerordninger i hf-klasser. Men modellen med screening og niveaudeling har han ikke hørt om før. Han forstår godt, hvorfor man har valgt at gøre det.
”Det er en løsning på problemet med, at der er kæmpe stor forskel rent fagligt på hf-eleverne. Det er en stor udfordring, og den bliver større og større på grund af 95 procent-målsætningen,” siger Steen Beck.
Ligesom Therese Holter tror han, at lignende tiltag vil brede sig indenfor kort tid.
”Når vi lukker flere og flere unge ind på ungdomsuddannelserne, bliver pædagogikkens svar differentiering og sortering på alle mulige måder.”
Selvom han godt kan forstå tankegangen bag niveaudelingen, er han alligevel skeptisk. For ved at genindføre ”hjælpeklassen fra gamle dage”, laver man forskellige uddannelser i uddannelsen.
”Det tyder på, at man er ved at nedbryde forestillingen om, at man skal have et vist fagligt niveau for at tage en gymnasial uddannelse,” siger Steen Beck
Kommentar til artiklen
Eller opret med din email
Klik her, hvis du har glemt din adgangskode