HF-elever bremses i at tage lang videregående uddannelse

33-årige Trine Johannesen vil være tandlæge og begyndte derfor på hf på Campus Vejle i 2017. Hendes plan var at tage den nye fagpakke Uni naturvidenskab og derefter søge ind på Aarhus Universitet.

Planen er dog lige nu sat på standby. Der har været for få kursister, som har søgt uni-fagpakken, og derfor har Campus Vejle ikke oprettet den.

“Det er enormt ærgerligt. Jeg håber, at Campus Vejle når at finde en løsning til efter sommerferien, ellers ved jeg ikke, hvad jeg skal gøre,” siger Trine Johannesen.

Langt fra nemt at tilbyde forløb
Vejle Campus er langtfra den eneste uddannelsesinstitution, som står med en udfordring med at tilbyde hf-kursister en udvidet fagpakke eller en overbygning, som giver adgang til lange videregående uddannelser.

Med den nye gymnasiereform blev det ellers vedtaget, at hf stadig skal være adgangsgivende til universitetet. Politikerne bag reformen blev enige om, at hf-uddannelsen kan udvides med flere timer og fag på højere niveau på den toårige uddannelse eller forlænges med en faglig overbygning på femte semester.

Nu melder sektoren dog om, at det langt fra er nemt at tilbyde hf-eleverne en uddannelse, som giver adgang til en lang videregående uddannelse.

Ikke nok elever
Formand for Danske HF & VUC Verner Rylander-Hansen fortæller, at mange af de mindre VUC-udbydere ikke har nok elever til at tilbyde en uni-fagpakke.

“På de mindre steder vil det være et problem, mens VUC i de større byer formentlig godt kan tilbyde en overbygning, som giver adgang til lange videregående uddannelser,” siger Verner Rylander-Hansen, som også er rektor på Kolding HF & VUC.

Han peger på, at det kan være dyrt for skolerne at tilbyde fagpakker eller overbygning, som ikke tiltrækker nok elever til at fylde en hel klasse.

“Når skolerne er udsat for massive besparelser, så vil der være mindre råderum til at tilbyde fleksible løsninger på skolerne. Det vil betyde, at vilkårene for at komme ind på en lang videregående uddannelse efter en hf er forringet mange steder i landet. Det ligner et hul i loven,” siger Verner Rylander-Hansen.

De elever, som begyndte på uddannelsen i 2017, er de første efter den nye hf-reform, og det er derfor først efter sommerferien i år, at de eventuelt skal i gang med en faglig overbygning.

Verner Rylander-Hansen fortæller, at der mange steder bliver arbejdet på at finde løsninger og tilbud til de unge.

Uddannelse uden SU  
Rektor på Nordvestsjællands HF & VUC Pernille Brøndum Rasmussen fortæller, at flere elever er frustrerede over, at overbygningen til hf ikke er, som de havde forventet.

“Flere elever er sure på os, og det er selvfølgelig meget utilfredsstillende. Vi arbejder på en løsning,” siger Pernille Brøndum Rasmussen.

Hun forklarer, at der ikke er nok elever til at afvikle “lukkede forløb med en supplerende faglig overbygning”, og derfor er det ikke bæredygtigt økonomisk. Skolerne bliver derfor nødt til at tilbyde eleverne at læse hf-enkeltfag eller tage fagene som gymnasiale suppleringskurser (GSK). Problemet er, at rammerne for den supplerende overbygning ikke er endeligt fastlagt fra ministeriets side. Det ser lige nu ud til, at det ikke bliver muligt at tilbyde SU til en supplerende overbygning tilrettelagt som HF enkeltfag.

“Vi arbejder på at tilbyde GSK i et forløb på et halvt år, men eleverne kan muligvis kun få SU i tre eller fire måneder. Flere elever er voksne mennesker med børn, som ikke kan undvære en indtægt,” siger Pernille Brøndum Rasmussen.

Hun mener, hf-reformen er et klart benspænd for de voksne mennesker, som har brugt nogle år efter grundskolen på arbejde og andre ting, og som nu finder ud af, at de har lysten og evnerne til at tage en lang videregående uddannelse.

“Det er vigtigt, at motiverede unge voksne stadig har muligheden for at tage en lang videregående uddannelse, men det er blevet sværere nu,” siger Pernille Brøndum Rasmussen.

Nødt til at skifte karriere
Tilbage til Trine Johannesen fra Campus Vejle, som genkender situationen. Hun er uddannet SOSU-assistent, men arbejdet i hjemmeplejen er for fysisk hårdt for hende, og derfor vil hun skifte karriere.

“Jeg er 33 år og har tre børn, og derfor er det ikke realistisk for mig at begynde i et almindeligt gymnasium. Jeg fik at vide, at hf gav adgang til universitetet med en udvidet fagpakke,” siger Trine Johannesen.

Ifølge hende har hun fået at vide, at hun ikke kommer i betragtning til at blive optaget på studiet odontologi på Aarhus Universitet uden den udvidede fagpakke.

Økonomi gør det svært
Rektor på gymnasieafdelingen på Campus Vejle Lotte Nyboe fortæller, at det er en udfordring at oprette fagpakker, som giver adgang til universitetet.

“Vi har ikke haft nok ansøgere til vores uni-fagpakker, og det er svært at sætte en lærer til at undervise to – tre elever. Når der økonomisk er skåret ind til benet, er det svært at tilgodese få elever” siger Lotte Nyboe.

Hun siger dog, at skolen arbejder på at finde en løsning.

“Vil vil meget gerne tilgodese dem, som har stærke boglige kompetencer, og som ønsker at tage en lang videregående uddannelse,” siger hun.

Krævende studie
På KVUC i København er der nok elever til at oprette uni-fagpakker med et forløb på to år.

“Eleverne skal have mindst 250 timer oven i den ordinære hf. Det betyder lange skoledage, og det kræver noget af de unge, men vi forsøger at skabe en ånd om det, så det går,” siger rektor Anita Lindquist Henriksen.

Hun fortæller dog, at KVUC heller ikke kan melde ud, hvilke faglige overbygningsforløb de kan tilbyde på femte semester. Ifølge hende er det stadig uklart, hvordan man kan strikke forløb sammen, som passer sammen med SU-reglerne. Det er sektoren i dialog med Undervisningsministeriet om, oplyser Anita Lindquist Henriksen.

Skoler er for små
Flere almene gymnasier udbyder også hf. Ifølge formand for Danske Gymnasier Birgitte Vedersø kræver det dog en vis volumen at kunne tilbyde udvidede fagpakker eller en overbygning, som giver adgang til lange videregående uddannelser.

“Det vil være en stor udfordring at løfte for skoler med små hf-afdelinger. Det er et problem, hvis det mange steder ikke er muligt at tage en hf, som giver adgang til lange videregående uddannelser,” siger Birgitte Vedersø.

Ifølge hende har Danske Gymnasier ikke et overblik over, hvor mange gymnasier med hf-afdelinger som kan tilbyde hf med adgang til lange videregående uddannelser.

Ikke muligt for os
Solrød Gymnasium på Sjælland er ikke et af dem.

“Vi kunne med det samme se, at det ikke er muligt for os, og det meldte vi ud til vores ansøgere,” siger vicerektor Hans Christian Pedersen.

Artiklen er opdateret kl 17.30: I en tidligere version af artiklen stod der, at man ikke kan få SU til hf-enkeltfag. Det kan man godt, hvis man har tilstrækkeligt med timer.