Herlufsholm styres af forældre og gammelherlovianere – rektor blev presset ud

Dagen med fugleskydning er en af de stolte traditioner på dag- og kostskolen Herlufsholm i Næstved. Også sidste år mødtes elever, lærere og forældre den sidste weekend i august for at skyde efter træfugle med bue og pil og spise picnic ved Susåen. Dagen sluttede med bal for eleverne.

Den festlige dag fik dog et knap så festligt efterspil. I dagene efter gik det op for ledelsen, at tre elever fra 3. g havde manifesteret deres magt over yngre elever ved blandt andet at tvinge dem til at være deres tjenere, og opgaven blev håndhævet med vold og krænkende handlinger.

De tre elever endte med at blive bortvist.

Her kunne historien godt være endt, men i stedet blev bortvisningerne snarere et “point of no return” i historien om den daværende rektor Gitte Nørgaards korte karriere på Herlufsholm. Samtidig er det historien om en skole, hvor forældre sammen med gammelherlovianere – tidligere elever på Herlufsholm – ifølge kilder i høj grad bestemmer og har magten på skolen både uformelt og formelt.

Rektor og bestyrelsesformand stopper
Som det har været beskrevet i flere medier, udsendte bestyrelsen på Herlufsholm den 22. december en pressemeddelelse, hvori der stod, at skolens rektor Gitte Nørgaard og bestyrelsesformand Jon Stokholm stoppede med øjeblikkelig virkning. To andre bestyrelsesmedlemmer stoppede samtidig på skolen.

Den konstituerede bestyrelsesformand Hermann Haraldsson skrev rosende ord om både Gitte Nørgaard og de tre bestyrelsesmedlemmer, men reelt set var der ikke tale om en lykkelig skilsmisse. Det viser blandt andet et telefonnotat lavet af Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) efter en samtale med rektor Gitte Nørgaard i januar i år. Det vender vi tilbage til.

Frederik og Mary sagde fra
Den nu tidligere højesteretsdommer Jon Stokholm blev ansat som bestyrelsesformand og forstander på Herlufsholm i juni 2022. Han blev ansat, efter TV2-dokumentaren Herlufsholms hemmeligheder med historier om overgreb på tidligere elever havde sendt chokbølger gennem mediedanmark. 

Daværende kronprins Frederik og prinsesse Mary valgte ligefrem at trække prins Christian ud af skolen.

Da Gitte Nørgaard med en fortid som direktør på Aarhus Business College begyndte som rektor første september 2022, stod hun derfor med en meget stor opgave foran sig.

Hun var på skolen tydelig om, at hun ikke ville acceptere, at elever udviklede skjulte magthierarkier, og at hun ville slå ned på krænkende adfærd. Ifølge kilder, Gymnasieskolen har talt med, gik hun blandt andet rundt fra værelse til værelse efter skolefester for at tjekke, at alt var, som det skulle være, og at alle elever havde det godt.

Sovesalene og de såkaldte præfektordninger, hvor ældre elever har særlige privilegier og ansvar, som blev omtalt i TV2-dokumentaren, blev også afskaffet på skolen.

“Slaver” for 3. g’ere
Det var derfor i logisk tråd med Gitte Nørgaards pædagogiske linje på skolen, at tre elever blev bortvist efter fugleskydningsdagen. I de følgende dage fandt hun og ledelsen ud af, at flere elever fra 3. g på dagen havde udnævnt en gruppe yngre elever fra blandt andet 2. g til at være deres  “tjenere” eller “slaver”, som skulle servicere dem i løbet af den traditionelle dag.

De skulle blandt andet hente øl til 3. g’erne, og befalingerne blev håndhævet med voldelig og krænkende adfærd, for eksempel med lussinger.

Det viser beskrivelser fra tre bortvisningssager, som Gymnasieskolen har fået aktindsigt i fra STUK.

I den samme periode blev en anden elev fra 3. g bortvist, blandt andet fordi han havde udsat en elev fra 1. g “for ydmygende behandling”, der af ofrets forældre blev beskrevet som “tortur”. Ifølge den bortvisningssag, som Gymnasieskolen har fået aktindsigt i, står der også, at eleven ifølge en medarbejder på skolen havde givet udtryk for, “at han styrer drengene på skolen.”

Forældrene bruger advokater
Elevernes og elevernes forældre klagede dog til skolen blandt andet via advokater over deres sønners bortvisning. Da skolen efter partshøring med videre fastholdt bortvisningerne, modtog STUK klager over skolens afgørelser. I to af sagerne er klagen skrevet af advokater på vegne af eleverne.

Gymnasieskolen har fået indsigt i de anonymiserede afgørelser fra STUK, som entydigt bakker op om skolens og dermed Gitte Nørgaards afgørelse.

Afgørelserne landede i mailbakkerne den 20. december, men på det tidspunkt var samarbejdet mellem rektoren og bestyrelsen reelt gået i stykker.

Bortvisningssagerne skal også ses i lyset af, at STUK lavede et større tilsyn på Herlufsholm efter TV2-dokumentaren. Afgørelsen på tilsynssagen kom i maj 2023, og den betød blandt andet, at skolen skulle betale 27 millioner kroner tilbage, hvilket svarer til halvdelen af de offentlige tilskud, skolen havde modtaget i skoleåret 2021/22.

Hård kritik fra STUK
I den 55 sider lange tilsynsrapport bliver der rejst en meget hård kritik af skolen og den tidligere bestyrelse og ledelse.

Styrelsen beskriver blandt andet en kultur hos dele af eleverne præget af mobning, voldsomme handlinger og krænkende adfærd ofte baseret på forestillingen om et hierarki mellem eleverne. Nogle ældre elever oplever at have særlige privilegier i forhold til de yngre.

STUK konkluderede, at den tidligere bestyrelse og ledelse ikke i tilstrækkelig grad havde gjort nok for at forhindre denne elevkultur. Styrelsen fastslog, at skolen ikke havde overholdt det såkaldte frihed og folkestyre-krav, som betyder, at “skolen efter sit formål og hele sit virke skal forberede eleverne til at leve i et samfund som det danske med frihed og folkestyre samt udvikle og styrke elevernes demokratiske dannelse og deres kendskab til og respekt for grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, herunder ligestilling mellem kønnene”.

Eller sagt på en anden måde, STUK krævede offentlige tilskud tilbage, da skolen ikke levede op til flere formål med at drive gymnasium i Danmark.

Styrelsen gav i forbindelse med tilsynet en række påbud. Et påbud var, “at skolen fortsat sikrer, at der ikke forekommer eller reetableres traditioner og aktiviteter, der giver elever i 3.g særlige privilegier på bekostning af andre elever på skolen”.

Det var derfor i tråd med STUK’s påbud, da skolen senere på skoleåret greb ind over for de fire elever, der krænkede og var voldelige mod yngre elever på skolen.

I september skrev avisen Sjællandske, at rektor Gitte Nørgaard havde sendt et brev ud til forældrene om episoderne på fugleskydningsdagen.

“Vi accepterer ikke, at en lille gruppe elever tiltager sig privilegier på andre elevers bekostning,” lød det blandt andet fra Gitte Nørgaard.

Forældre voksenmobber på facebook
På det tidspunkt var der dog i forvejen blandt en gruppe stærke forældre og flere gammelherlovianere modstand mod rektor Gitte Nørgaard og hendes arbejde med at forandre skolen.

Ifølge flere kilder, Gymnasieskolen har talt med, blev der blandt andet i en lukket facebookgruppe for tidligere herlovianere skrevet nedgørende ting om rektoren. Kilder beskriver voksenmobning og bruger ordet “nederdrægtigt”.

Med de fire bortvisningssager blev presset på rektor Gitte Nørgaard midlertidigt endnu større hen over efteråret, og hun begyndte at miste opbakning fra et flertal i bestyrelsen ifølge Gymnasieskolens oplysninger.

Der er syv stemmeberettigede medlemmer af bestyrelsen på Herlufsholm. Skolens fundat foreskriver, at der skal være mindst to forældrerepræsentanter og to gammelherlovianere i bestyrelsen.

Indflydelsesrige forældre
Ifølge Gymnasieskolens oplysninger var forældrene til mindst to af de bortviste elever en del af en særdeles magtfuld kreds af indflydelsesrige forældre omkring skolen – en kreds som også tæller gammelherlovianere. Flere af dem mente, at Gitte Nørgaard gik for langt med at “reformere” de gamle traditioner på Herlufsholm.

Gitte Nørgaard vil ikke deltage eller kommentere denne artikel. Gymnasieskolen har dog fået aktindsigt i et telefonnotat fra STUK skrevet efter en samtale mellem styrelsen og den tidligere rektor i januar i år.

Øverst i notatet står der, at Gitte Nørgaard ikke var overrasket over, at “der ville ske ledelsesændringer”.

Hun er herefter refereret for at sige, at der havde været et stigende pres på hende igennem et stykke tid “ikke mindst i perioden med bortvisningssagerne”.

Gitte Nørgaard taler med andre ord med STUK om, at bortvisningssagerne skabte et øget forældrepres på hende. Og ifølge telefonnotatet bakker bestyrelsen hende ikke op i forhold til det omtalte forældrepres – tværtimod.

Hun nævner også, at dele af “forældregruppen betragter STUK’s påbud som “vejledende” og synes, at Gitte Nørgaard har “overopfyldt” påbuddene.

“Forældrerepræsentantskabet har megen magt”, står der i notatet.

Ifølge Gitte Nørgaards udsagn i telefonnotatet ville det tidligere bestyrelsesmedlem, som nu er blevet bestyrelsesformand for Herlufsholm, Hermann Haraldsson, have den daværende bestyrelsesformand Jon Stokholm til at afskedige Gitte Nørgaard. Det ville Jon Stokholm dog ikke.

Hermann Haraldsson har over for STUK kommenteret telefonnotatet, som han har fået kendskab til.

Han kalder det “faktuelt forkert”, at han havde forsøgt at få Jon Stokholm til at afskedige Gitte Nørgaard. Han siger også, at det er direkte usandt, at han ville have Gitte Nørgaard til selv at sige op.

Til gengæld sagde Jon Stokholm selv op som formand for bestyrelsen den 20. december sidste år.

Den tidligere højesteretsdommer skrev i en mail til bestyrelsen i forbindelse med sin opsigelse: “Ledelsen med rektor i spidsen har ansvaret for den daglige ledelse. Dette følger direkte af lovgivningen. Derfor er det helt afgørende, at bestyrelsen bakker op om rektor og hendes pædagogiske linje.”

Han skriver også, at et flertal i bestyrelsen, “der mener sig tættere på skolen end mindretallet (…..) har udtrykt forskellige former for mistillid til såvel skolens rektor og overfor mig som forstander, herunder den linje, som jeg har været med til at lægge.”

Han skriver også, at risikoen for yderligere “sanktionering” fra STUKs side ikke må “undervurderes”.

Gymnasieskolen har fået denne mail via en aktindsigt fra STUK.

STUK: Rektor har ansvar for elevsager
STUK har i forbindelse med tilsynssagen på Herlufsholm som skrevet givet flere påbud.

Et af dem handler om skolens studie- og ordensregler, som ifølge STUK skal håndteres konsekvent, ensartet og gennemsigtigt.

Det sker blandt andet ved, “at skolens bestyrelse entydigt sikrer, at skolens rektor har ansvaret for alle konkrete beslutninger om skolens elever, og at dette også realiseres i praksis”.

Det har ikke været muligt for Gymnasieskolen at tale med Jon Stokholm. Vi ville gerne have spurgt ham, om han mener, at flertallet i bestyrelsen ifølge hans mening har overholdt det påbud.

Reelt set var det ikke muligt at fortsætte samarbejdet mellem bestyrelsen og rektor Gitte Nørgaard. Ifølge telefonnotatet ville Hermann Haraldsson have Gitte Nørgaard til at sige op. Det ville hun ikke, men hun ville heller ikke fortsætte med at arbejde under ham. Derfor blev det efter “gensidig aftale”, står der i telefonnotatet.

Lærere henvender sig til GL
Gymnasieskolen skriver kun meget sjældent om pres på rektorer eller arbejdsmiljøet for rektorer. Gymnasieskolen er som bekendt fagmedie for gymnasielærere. Sagen om udskiftningen af rektor på Herlufsholm og udskiftningerne i bestyrelsen på skolen handler dog også om lærernes arbejdsmiljø.

Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) har siden rektor Gitte Nørgaard stoppede i slutningen af december modtaget flere henvendelser fra lærere på Herlufsholm. Ifølge GL har henvendelserne givet anledning til “bekymring om studie- og arbejdsmiljøet på skolen”.

Et stort flertal af lærerne sendte i december et brev til bestyrelsen, hvori der blandt andet stod:
“Et flertal af lærerne på Herlufsholm vil gerne tilkendegive, at vi støtter den siddende ledelses pædagogiske retning. Vi mener, at der er taget de nødvendige tiltag mod en bedre og mere tidssvarende skole, hvor trivslen blandt alle eleverne prioriteres. Det er lærernes holdning, at det er vigtigt at efterleve de tilsynskrav og påbud, som STUK har stillet som betingelse for, at vi kan bevare tilskuddet til skolen og eksamensretten.”

Brevet ændrede dog som bekendt ikke på, at Gitte Nørgaard stoppede på skolen.

GL skriver til STUK
GL har skrevet et brev til STUK, hvor der udtrykkes bekymring for, om en ny ledelse og ny bestyrelse vil tage STUK’s påbud seriøst.

GL skriver også, at man hører eksempler fra medlemmer, om et “særdeles udfordret psykisk arbejdsmiljø, hvor lærere udsættes for et voldsomt pres fra forældre, der eksempelvis hænger lærere og tidligere rektor ud i facebookgrupper mv.”.

I denne måned offentliggjorde Herlufsholm en ny bestyrelse. Den nye bestyrelsesformand og forstander er Hermann Haraldsson, som blev konstitueret bestyrelsesformand, da Jon Stokholm stoppede i december.

Hermann Haraldsson er tidligere elev på skolen – gammelherlovianer – og er forælder til en elev på skolen. Af de resterende seks bestyrelsesmedlemmer er tre forældre til elever på skolen, og tre er gammelherlovianere.

Mikael Fink-Jensen, skoleleder på Krebs Skole i København, er den eneste af de stemmeberettigede syv bestyrelsesmedlemmer, som ikke har en personlig tilknytning til Herlufsholm.

Med andre ord består den nye bestyrelse af mennesker, som er langt tættere knyttet til skolen, end den forrige bestyrelse med Jon Stokholm i spidsen var.

I afgørelsen af tilsynssagen fra STUK problematiserer styrelsen, at skolens fundats foreskriver, at bestyrelsen skal bestå af to forældrerepræsentanter og mindst to gammelherlovianere.

“En sådan organisering af ledelsen på en skole indebærer en vis risiko for, at en skole kan lukke sig om sig selv,” skriver STUK og fortsætter.

“ … at der med bestyrelsens sammensætning, jf. fundatsen, med mange forgreninger til herlovianersamfundet, kan rejses generel tvivl om incitamentsstrukturen for bestyrelsens beslutninger vedrørende skolen, og at der ofte vil være tilfælde, hvor et eller flere af bestyrelsesmedlemmerne må vige fra at deltage i beslutninger på grund af interessekonflikter, og at bestyrelsen bør genoverveje grundlæggende konstruktioner omkring skolens ledelse, herunder de strukturer, som er egnede til at vække tvivl om bestyrelsens habilitet.”

Denne problematisering af bestyrelsens sammensætning skrev STUK vel at mærke sidste år, hvor der var færre gammelherlovianere i Herlufsholms bestyrelse, end der er i dag.

STUK skriver i en mail til Gymnasieskolen, at tilsynet med Herlufsholm ikke er afsluttet, og derfor kan styrelsen ikke udtale sig i sagen.

Bestyrelsesformanden stiller ikke op
Bestyrelsesformand og forstander på Herlufsholm Hermann Haraldsson har ikke mulighed for at stille op til interview, skriver skolens kommunikationsansvarlige.

I en mail skriver hun, at Hermann Haraldsson først blev valgt ind i bestyrelsen i oktober og som fungerende formand i slutningen af december, “altså efter de fire bortvisningssager både var afgjort af skolen, og ankesagen hos STUK ligeledes var afgjort,” står der i mailen.

Der står yderligere, “at bestyrelsen har kvitteret positivt for STUK’s opbakning til skolens afgørelse i de fire bortvisningssager.”

I forhold til sammensætning af den nye bestyrelse med stor overvægt af forældre og gammelherlovianere, henviser den kommunikationsansvarlige til et citat fra Hermann Haraldsson fra en pressemeddelelse den 8. februar om den nye bestyrelse:

”Skolens nye bestyrelsesmedlemmer bidrager hver især med væsentlige kompetencer inden for uddannelse, læring, trivsel og faglighed i ungemiljøer. Det er afgørende kompetencer for en skole som Herlufsholm, og de vil være med til at løfte Herlufsholms fokus på trivsel og læring yderligere. Samtidig har vi sammensat en bestyrelse, hvor mange bestyrelsesmedlemmer har kendskab til Herlufsholm enten som tidligere dag- eller kostskoleelever eller som forældre til nuværende elever. Det er bevidst, fordi mennesker med tilknytning til Herlufsholm har den nødvendige indsigt i, hvad der fungerer på skolen, og hvad der bør ændres, så skolen følger med tiden.”