Her går gymnasielærerne hen, når de dropper klasselokalet

Hvert år skifter godt 200 gymnasielærere spor og forlader jobbet som underviser på en gymnasial uddannelse.

Det viser en ny analyse, som HBS Economics har lavet for GL – Gymnasielærerne. Analysen bygger på registerdata fra Danmarks Statistik og følger gymnasielæreres karriereveje fra 2010 til 2024.

”Analysen giver vigtig viden om lærernes muligheder og employability,” siger Sine Rønberg Hansen, der er konsulent i GL – Gymnasielærerne.

Sine Rønberg Hansen

Konsulent
GL – Gymnasielærerne

Selvom tallene viser en lille stigning i antallet af lærere, der skifter spor, er der på ingen måde tale om en flugt fra gymnasiet. Tværtimod er gymnasielærernes mobilitet markant lavere end på arbejdsmarkedet generelt.

De omkring 200 lærere, der i gennemsnit laver et sporskifte hvert år, svarer til cirka to procent af alle gymnasielærere. Til sammenligning skifter cirka 9-10 procent af alle beskæftigede jobfunktion årligt.

”Mange gymnasielærere bliver virkelig grebet både fagligt og personligt af jobbet og oplever stolthed og mening. De kan have svært ved at se sig selv som andet. Og så kan det også være vanskeligt at skifte spor. Arbejdsmarkedet er stadig konservativt,” siger Sine Rønberg Hansen.

GL har tilbudt karrieresparring i 10 år. I første omgang til ledige og ikke-fastansatte medlemmer, men siden 2021 også til fastansatte. Lærerne kan få rådgivning, hvad enten de ønsker sig et job i gymnasiesektoren eller udenfor.

”Vi lukker øjnene for virkeligheden, hvis tilbuddet ikke omfatter begge dele,” siger Sine Rønberg Hansen.

”Nyttigt redskab”
Analysen omfatter en årrække, hvor nedskæringer, fyringer og faldende ungdomsårgange har sat gymnasierne under pres. Også de kommende år kan blive udfordrende.

Den demografiske udvikling presser fortsat skoler i udkantsområderne. Derudover er nye forandringer på vej: I 2030 lukker hf og eux, den nye epx-uddannelse skal gå i luften, og karakterkravet til de treårige gymnasiale uddannelser bliver hævet fra 5 til 6.

Det påvirker gymnasielærernes fremtidige jobsituation og gør analysen ekstra relevant, mener Sine Rønberg Hansen, der kalder den et ”nyttigt redskab” til lærere, som overvejer deres arbejdsliv i en sektor præget af forandringer.

”Mange lærere er usikre og bekymrede for deres fremtidige arbejdsliv. Med analysen får både vi i GL og lærerne viden om, hvilke karriereveje der faktisk findes, hvis de ønsker eller bliver nødt til at orientere sig mod et bredere arbejdsmarked,” siger hun.

”Nu kan lærerne se sort på hvidt, at der hvert år er en gruppe lærere, der lykkes med at tage deres kompetencer og erfaringer et nyt sted hen og skabe et nyt kapitel i deres arbejdsliv.”

Bliver på uddannelsesområdet
Analysen viser, at langt de fleste gymnasielærere, der skifter spor, ikke forlader uddannelsesområdet.

73 procent foretager det, rapporten kalder et uddannelsesorienteret sporskifte, og finder et nyt job inden for undervisningssektoren, for eksempel som leder på en uddannelsesinstitution, folkeskolelærer eller forsker på et universitet.

16 procent skifter til et andet akademisk job, mens 11 procent foretager det, der i rapporten kaldes et alternativt sporskifte.

Andelen, der skifter til andre akademikerjob uden for uddannelsessektoren, er vokset. I 2010-2019 udgjorde de i gennemsnit 15 procent. I 2021-2024 var andelen steget til 20 procent.

Det er for eksempel job inden for jura og samfundsvidenskab, naturvidenskab, kommunikation, it og ledelse.

”Analysen viser, at gymnasielærere har flere mulige karriereveje, men også at langt de fleste, der skifter spor, fortsat bruger deres faglighed i eller tæt på uddannelsesverdenen,” siger Sine Rønberg Hansen og tilføjer:

”Men det er fascinerende, at folk med den samme profession kan bevæge sig så mange forskellige steder hen på arbejdsmarkedet. Det siger noget om, at gymnasielærere kan mange ting.”

Samfundsfagslærere i top
Lærernes uddannelsesbaggrund har stor betydning for, hvilke veje de går.

Gymnasielærere uddannet inden for humaniora bliver i særlig høj grad inden for uddannelsesområdet. 78 procent af deres sporskifter er uddannelsesorienterede. Når de skifter til andre områder, er kommunikation, kunst og kultur blandt de mest almindelige veje.

Naturvidenskabeligt uddannede lærere skiller sig ud. De foretager sjældnere uddannelsesorienterede sporskifter end de andre grupper, men går til gengæld oftere til akademikerjob. 25 procent af deres sporskifter er akademikersporskifter, og især job inden for ingeniørarbejde, naturvidenskab og it fylder.

Samlet set har samfundsvidenskabeligt uddannede gymnasielærere den højeste mobilitet. De skifter oftere spor end både humanister og naturvidenskabeligt uddannede. For dem er jura og samfundsvidenskabelige job en hyppig karrierevej uden for uddannelsessektoren.

Analysen viser også, at yngre gymnasielærere oftere skifter spor end ældre gymnasielærere. Men faktisk er mobiliteten vokset i alle aldersgrupper, og relativt set er stigningen størst blandt gymnasielærere over 50 år.

Gymnasielærere i Region Hovedstaden og Region Syddanmark skifter oftere spor end gymnasielærere i resten af landet, mens mænd og kvinder skifter spor i næsten samme omfang.

Kompetencer skal ’oversættes’
Rapporten har også undersøgt, hvilke kompetencer arbejdsgivere efterspørger på de karriereveje, gymnasielærere typisk bevæger sig ind på.

Her går flere af gymnasielærernes kernekompetencer igen: formidling, samarbejde, relationsarbejde, analyse, planlægning og evnen til at skabe udvikling.

I job inden for undervisning og pædagogik fylder kommunikation og samarbejde naturligt mest. Men også i job inden for offentlig forvaltning, administration, kommunikation, forretningsudvikling og akademikerjob generelt efterspørges kompetencer, som mange gymnasielærere allerede bruger i deres arbejdsliv.

”Gymnasielærere har stærke og attraktive kompetencer, men de har brug for hjælp til at oversætte dem til andre jobtyper. I GL kan vi bruge analysen til at kvalificere vores rådgivning. Men jeg håber også, at analysen kan give lærerne noget stolthed, tryghed og inspiration,” siger Sine Rønberg Hansen.