Her er tallene, som skal afgøre fremtidens karakterkrav

Nu er den her. Analysen, som folketingspolitikerne skal bruge til det politiske slagsmål om karakterkrav til gymnasiet.

Undervisningsministeriets embedsmænd har indsamlet og beregnet tal, så politikerne kan diskutere karakterkrav til gymnasiet på et nogenlunde lige oplyst grundlag – i hvert fald hvad tallene angår. Analysen blev bestilt af de borgerlige partier i forbindelse med vedtagelsen af den nye reform af erhvervsuddannelserne. Regeringen og de borgerlige partier kunne i den forbindelse ikke blive enige om karakterkrav til gymnasierne. Og beslutningen blev derfor udskudt til i foråret.

Analysen indeholder formodentligt ikke de store overraskelser for uddannelsespolitikerne.

Frafaldet
Det måske mest overraskende tal er, at frafaldet fra de gymnasiale uddannelser blandt elever med lave karakterer fra folkeskolen ikke er meget højere end for resten af deres klassekammerater.

89 procent af eleverne, som fik karakteren 2 i dansk og matematik i folkeskolen, gennemfører alligevel stx.
Blandt eleverne med karakterer på 7 og derover bliver 93 procent studenter – eller med andre ord kun fire procentpoint flere.

85 procent af alle elever, som begyndte på en gymnasial uddannelse i 2005, blev i øvrigt studenter.

Indvandrere rammes hårdere
Undersøgelsen viser også, at karakterkrav til gymnasierne vil sortere forholdsvis mange indvandrere og efterkommere af indvandrere fra gymnasierne. Groft sagt betyder et karakterkrav på 2 i dansk og matematik ikke en pind for etnisk danske unge, som vil i gymnasiet, mens 10 procent af de unge indvandrere i gymnasiet ikke vil klare det krav.
Hvis karakterkravet bliver 4 vil 28 procent af de nuværende indvandrere i gymnasiet ikke opfylde kravet, mens 10 procent af de etnisk danske elever ikke vil blive optaget.

Uddannelse giver større chance
Analysen viser, at unge, hvis forældre ikke har en uddannelse, også er de unge, som har de laveste karakterer fra folkeskolen. Med andre ord: Har mor og far ikke en uddannelse, er risikoen, for at et karakterkrav vil betyde udelukkelse fra gymnasiet, større.

Analysen viser også, at hf vil blive langt hårdere ramt af karakterkrav end for eksempel stx – de tal har dog også været beskrevet tidligere.

Store lokale forskelle
Som det også har været fremme tidligere, og som Gymnasieskolen har beskrevet, vil karakterkrav have meget forskellige konsekvenser lokalt og fra ungdomsuddannelse til ungdomsuddannelse, viser analysen.

Læs: Karakterkrav kan lukke 15 gymnasier

For de 10 skoler, som modtager folkeskoleelever med de højeste karakterer, vil karakterkrav ikke betyde det store. Omvendt vil de 10 gymnasier, som ligger nederst på karakterskalaen få særdeles god plads i klasselokalerne, hvis der indføres høje karakterkrav.

Høje karakterer giver høje karakterer
Analysen viser ikke overraskende, at elever med karakterer på mindst 7 i dansk og matematik klarer sig bedre i gymnasiet. De får højere karakterer på studentereksamen, lidt færre falder fra, og flere tager en lang videregående udddannelse. Til gengæld ville et karakterkrav på 7 svare til, at næsten halvdelen af landets klasserum skulle stå tomme. Eller sagt på en anden måde 44 procent af gymnasieeleverne skulle slet ikke gå på gymnasiet, hvis karakterkravet i dag var 7 i dansk og matematik.

Hver sit argument
Undervisningsminister Christine Antorini har inviteret partierne fra gymnasieforligskredsen til forhandlinger om karakterkrav den 12. maj.

Regeringen vil her argumentere for, at karakterkravet skal ligge på 2 i matematik og dansk, præcis som de nye krav til erhvervsuddannelserne.
De borgerlige partier vil derimod tale for, at kravet skal være højere for at skabe mere kvalitet og for at få vendt nogle af de unges næser mod erhvervsuddannelserne.

Tallene i analysen vil uden tvivl blive brugt til at argumentere for hver sit synspunkt.

Vejledningen virker
Formand for Gymnasieskolernes Rektorforening, Anne Birgitte Rasmussen, har også læst hovedtallene fra analysen.

Hun hæfter sig ved, at karakterer fra folkeskolen har en forholdsvis lille indflydelse på frafaldet.

”Den viser, at vejledningen virker. De elever, som begynder i gymnasiet med under 4 i karakter, har også en høj gennemførelsesprocent. Den viser også, at mange af dem med lave karakterer, som ikke skal i gymnasiet, heller ikke kommer det,” siger hun.

Hun kommenterer også resultaterne med, at indvandrere og unge fra uddannelsesfremmede hjem vil blive hårdest ramt af karakterkrav.

”Vores opgave er også at være med til at skabe social mobilitet. Vi ser ofte unge med anden etnisk baggrund end dansk, som vokser, når de kommer i gymnasiet,” siger rektorformanden.

Flyt fokus
Hun opfordrer udannelsespolitikerne til at rette deres fokus væk fra karakterer fra folkeskolen og i stedet se på overgangen fra gymnasiet til de videregående uddannelser.

”Når målet er, at de unge skal tage en videregående uddannelse, så lad os fokusere på overgangene fra gymnasiet til de videregående uddannelser. Vi kan i samarbejde med de videregående uddannelser for eksempel se på om nogle studieretninger skal tilpasses,” siger hun.