I dag løftede regeringen sløret helt for en reform af ungdomsuddannelserne. Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) har i den seneste tid afsløret små bidder, eller man kunne fristes til at kalde det ingredienser, da han tidligere har beskrevet den kommende nye uddannelse som en gryderet.
På Professionshøjskolen Absalon i Roskilde blev hele menuen så præsenteret. Uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund (M) fremlagde regeringens plan for en reform af professionsuddannelserne. Og børne- og undervisningsministeren fortalte om reformen af ungdomsuddannelserne – herunder den nye erhvervs- og professionsrettede gymnasieuddannelse epx, der skal oprettes fra 2030.
”Regeringen vil oprette en ny gymnasieuddannelse, så alle unge får mulighed for at tage en gymnasieuddannelse tæt på, hvor de bor med attraktive ungemiljøer og dermed bedre muligheder for videre uddannelse,” skriver regeringen i udspillet Forberedt på fremtiden.
Ifølge regeringens plan vil størstedelen af unge efter grundskolen i fremtiden vælge mellem stx, hhx eller epx.
Elever med interesse for en erhvervsuddannelse vil stadig kunne starte direkte på en erhvervsuddannelse efter grundskolen.
Lidt 10. klasse, lidt eud, lidt hf
Epx skal være en gymnasial uddannelse, der kombinerer praktisk undervisning med teori i klasselokalet.
Regeringen ønsker at integrere 10. klasse, grundforløbets 1. del på erhvervsuddannelserne, eux og den toårige hf i den nye ungdomsuddannelse.
Optagelse
Det vil kræve en bestået afgangseksamen fra grundskolen for at blive optaget på epx.
Grundskoleelever, som ikke har bestået afgangseksamen vil have krav på at tage 10. klasse, der vil blive udbudt på forberedende grunduddannelse (fgu).
Regeringen vurderer, at 30-40 procent af en ungdomsårgang i fremtiden vil vælge epx.
Epx’s opbygning
Når eleverne starter på epx, skal de vælge sig ind på en faglig linje, der for eksempel kan være ’velfærd og sikkerhed’, ’håndværk og teknik’ eller ’handel og kontor’
På andet år af epx vælger de unge en erhvervsforberedende eller studieforberedende vej. Hvis den unge ønsker en videregående uddannelse, vælges den studieforberedende retning. Her vil niveauet i de gymnasiale fag skulle skærpes for at kunne opfylde adgangskravene til for eksempel socialrådgiveruddannelsen eller fysioterapeutuddannelsen.
Hvis den unge for eksempel overvejer at blive social- og sundheds assistent, ambulancebehandler eller soldat, kan han eller hun vælge den erhvervsforberedende retning.
Alle elever på epx skal som minimum have obligatorisk dansk, matematik og engelsk på gymnasialt C-niveau.
Videre uddannelse
Epx vil som udgangspunkt tage to år og give adgang til erhvervsuddannelser og være adgangsgivende til erhvervsakademiuddannelserne samt visse professionsbacheloruddannelser som eksempelvis bioanalytiker, radiograf og socialrådgiver, skriver regeringen.
Ønsker epx-elever at læse de øvrige professionsuddannelser som eksempelvis bygningskonstruktør, folkeskolelærer og sygeplejerske, skal de fortsætte på en overbygning på epx, der tages det tredje år på uddannelsen. Det forventer regeringen, at 40 procent af epx-eleverne vil.
Har epx-eleverne fået interesse for en akademisk bacheloruddannelse, skal de fortsætte efter det tredje år med en udvidet fagpakke på op til seks måneder.
Nye lærere
Regeringens udspil lægger op til, at lærere med forskellige uddannelses- og erhvervserfaringer skal undervise på epx.
”I nogle fag vil der også fremover være krav om, at læreren skal have en universitetsuddannelse Men der vil samtidigt være fag, hvor det er mere oplagt, at lærere, der tidligere har undervist i 10. klasse eller på erhvervsuddannelser, står for undervisningen Man kan også forestille sig, at der vil være fag, hvor håndværkere, sygeplejersker, politibetjente eller virksomhedsledere står for undervisningen,” skriver regeringen.
"Vi er særligt optagede af, at for mange unge i dag har valgt en samfundsfaglig studieretning og for få for eksempel har sprog eller naturvidenskab.”
Placering af epx
Det er regeringens plan, at epx blandt andet vil blive udbudt på skoler, der i dag udbyder hhx, htx eller erhvervsuddannelser, da ”disse skoler overordnet set har de mest egnede rammer til at rumme epx med værksteder, faglokaler, simulationsrum, mv”.
Men epx kan også blive placeret på stx:
”Det kan understøtte en bred geografisk dækning af epx og bæredygtige institutioner med stærke ungemiljøer i mindre byer. Herudover kan samplacering af epx og stx i de store byer blandt andet medvirke til at sikre en balanceret elevsammensætning,” skriver regeringen.
En forudsætning for, at epx kan placeres sammen med stx, er, ”at der etableres de nødvendige faciliteter som værksteder og faglokaler, der kan understøtte undervisningsformen på epx”.
Konsekvenser for gymnasier
Reformen får også konsekvenser for de øvrige gymnasiale uddannelser. Hf og eux nedlægges, og endnu er regeringen ikke fast besluttet på, hvad der skal ske med htx. Regeringen arbejder på en løsningsmodel om udfordringerne med elevgrundlaget på htx, eventuelt i form af en model, hvor htx helt eller delvist integreres i stx eller lignende.
”Vi har stor kærlighed til htx, men der er desværre for få unge, der vælger uddannelsen. Det er vigtigt for regeringen, at der fortsat skal være et gymnasialt tilbud med en tydelig teknisk identitet,” understregede Mattias Tesfaye.
Stx og hhx skal være for de unge, der har de faglige forudsætninger og motivationen for at gennemføre først en treårig gymnasial uddannelse og på sigt en videregående uddannelse, skriver regeringen.
Skærpede krav til stx og hhx
Stx og hhx skal have et højt fagligt niveau, hvor formålet er at forberede eleverne til videregående uddannelse. Regeringen foreslår derfor at skærpe adgangen til stx og hhx.
Konkret foreslår regeringen:
- Karakterkravet skal hæves og forenkles, så ansøgerne skal opnå et karaktergennemsnit på 6,0 i både de afsluttende standpunktskarakterer og i de lovbundne prøver fra
folkeskolens afgangseksamen for at opnå retskrav på optagelse. - Ansøgerne skal som hidtil opfylde en række supplerende adgangsforudsætninger for at opnå retskrav på optagelse. Disse adgangsforudsætninger videreføres uden ændringer fra gældende regler.
- Ansøgere, der ikke opnår 6,0 i standpunktskaraktererne, kan opnå retskrav på optagelse, hvis de opnår et karaktergennemsnit på mindst 7,0 i de lovbundne prøver fra
folkeskolens afgangseksamen og opfylder alle øvrige adgangsforudsætninger. - Samtidig foreslår regeringen, at det fortsat skal være muligt at blive optaget via en optagelsesprøve. Optagelsesprøven skal dog have et skærpet fagligt niveau, svarende til det skærpede karakterkrav på 6,0. Herudover foreslås det, at optagelsessamtalen afskaffes for de ansøgere, der består optagelsesprøve.
Kilde: Regeringens udspil Forberedt på fremtiden: Flere i gymnasiet
Karakterkrav hæves
Karakterkravet til hhx og stx hæves til 6 i karaktergennemsnit både i de afsluttende standpunktskarakterer og i folkeskolens lovbundne prøver. Derudover ønsker regeringen, at elever, der ikke lever op til adgangskravet, kan blive optaget via optagelsesprøve, men resultatet i optagelsesprøven skal modsvare det skærpede adgangskrav på 6.
Regeringen vil ifølge udspillet følge op på reformkommissionens anbefaling om ekstra fokus på det boglige på hhx og stx for eksempel ved at løfte det faglige niveau på hhx og stx i form af flere A-fag eller med ændringer i antallet og sammensætningen af studieretninger.
”Vi er særligt optagede af, at for mange unge i dag har valgt en samfundsfaglig studieretning og for få for eksempel har sprog eller naturvidenskab,” sagde Mattias Tesfaye.
Elevfordeling
Regeringens udspil lægger også op til, at der skal udvikles en elevfordelingsmodel.
”Der har i de seneste år været fokus på, at der på enkelte gymnasier med en høj andel elever med ikke-vestlig baggrund har været faglige, pædagogiske eller sociale udfordringer, som har gjort det vanskeligere at opretholde kvaliteten på de gymnasiale uddannelser. Regeringen ønsker, at der er en balanceret elevsammensætning på stx, hhx og epx, Derfor skal der udvikles en konkret elevfordelingsmodel, som tilpasser elevsammensætningen i de få områder, der oplever faglige, pædagogiske eller sociale udfordringer,” skriver regeringen.
Hf-enkeltfag
Regeringens udspil berører også kort gymnasial supplering og enkeltfag. Selvom den toårige hf forsvinder som selvstændig uddannelse, vil det fortsat være muligt at tage enkeltfag på gymnasialt niveau. Hf-enkeltfag skal ifølge udspillet erstattes af gymnasiale enkeltfag.
Regeringen skriver, at VUC nedlægges som selvstændig institutionstype.
”Enkelte fagligt og økonomisk bæredygtige institutioner, som i dag er et VUC, vil kunne fortsætte med udgangspunkt i udbud af voksenuddannelser og gymnasiale enkeltfag. Det kan man eksempelvis forestille sig vil gælde i de største byer. VUC’ernes uddannelsestilbud vil dog de fleste steder i landet skulle udbydes på andre institutioner.
Regeringens reform af ungdomsuddannelserne
Se hele regeringens udspil Forberedt på fremtiden: Flere i gymnasiet her.
Fusioner
Udspillet lægger op til en større reform af institutionslandskabet, ”som vil indebære fusioner og omdannelse af eksisterende uddannelsesinstitutioner og afdelinger. I det fremtidige institutionslandskab vil der være flere tværfaglige uddannelsesinstitutioner, hvor eleverne samles på samme institution og modtager undervisning på én eller flere lokaliteter i
byen med fælles sociale aktiviteter og stærke faglige miljøer,” skriver regeringen.
Følg med her på Gymnasieskolen.dk, hvor vi senere i dag bringer reportage fra pressemødet og spørgsmål til børne- og undervisningsministeren.
Ligesom vi den følgende tid vil følge op med nuancer af og reaktioner på udspillet.
Copyright Gymnasieskolen 2024
Kommentar til artiklen
Eller opret med din email
Klik her, hvis du har glemt din adgangskode