Helle Thorning-Schmidt: Min gymnasietid

Hvad husker du bedst fra din gymnasietid?
"At det var sjovt, inspirerende og lærerigt. Jeg mødte venner, som jeg stadig har i dag 30 år senere."

Er der en særlig episode, du husker?
"Vi var den første årgang på Ishøj Gymnasium. Der var ingen 2. eller 3. g’ere til at mobbe os – eller hjælpe os. Vi var 100 elever og 10 lærere til at begynde med, og vi havde dårligt nok færdige lokaler. Det gav en helt særlig pionerånd. Vi skulle være først med alt fra elevråd til festudvalg."

Hvad husker du især fra undervisningen?
"Den var meget anderledes end folkeskolen. Der blev stillet krav om selvstændighed, og så var det faktisk rigtig vigtigt, at man læste sine lektier." 

Havde du en lærer, som betød noget særligt for dig?
"Jeg kunne rigtig godt lide vores fysik-og kemilærer, Milling. Han var en ildsjæl. Og han var så glad for sit fag, at man ikke kunne undgå at blive revet med, når vi blev sat i gang med alverdens forsøg fra fysikkens verden."

Hvad var det bedste og det værste ved at gå i gymnasiet?
"Det bedste var vennerne. Det værste var uden tvivl at være bagud med fysikrapporterne."

Har din gymnasietid haft indflydelse på det, du laver i dag?
"Absolut. Jeg blev optaget af politik som elevrådsformand, det var meget inspirerende at være med til at træffe beslutninger. Jeg lærte, at hvis man ikke selv engagerer sig, så er det andre, som beslutter for dig. Men jeg blev også fanget af de lidt større spørgsmål. Eksempelvis var jeg meget engageret i arbejdet med Ishøj for Fred. Vores mål var, at Ishøj skulle være en atomvåbenfri zone. Og det kan man vel egentligt godt sige lykkedes."