Artikel
Har du et spørgsmål til Tesfaye? Se, hvordan du kan rette det direkte til ministeren senere i dag
Mattias-Tesfaye-scaled-aspect-ratio-348-234

Har du et spørgsmål til Tesfaye? Se, hvordan du kan rette det direkte til ministeren senere i dag

Børne- og undervisningsministeren vil onsdag besøge gymnasielærernes fagblad for at besvare lærernes spørgsmål. Opret en brugerprofil allerede nu, så du er klar til stille spørgsmål til ham.

Tekst_ Malene Romme-Mølby
Foto_ Keld Navntoft

I en tid, hvor regeringen lægger op til en stor reform af hele uddannelsessystemet, inviterer børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) nu til dialog med gymnasielærerne.

Onsdag den 20. november klokken 15 vil han indfinde sig på Gymnasieskolens redaktion for at svare på gymnasielærernes spørgsmål om den kommende reform af ungdomsuddannelserne og taxameteromlægningen. Spørgsmål og svar vil kunne følges her på Gymnasieskolens hjemmeside.

Sådan deltager du
Du kan stille spørgsmål direkte til Mattias Tesfaye i kommentarfeltet under en ny artikel, som vi offentliggør i morgen. Artiklen vil være let at finde, da den vil ligge øverst på forsiden af Gymnasieskolen.dk 

For at deltage skal du have en brugerprofil til Gymnasieskolen.dk – har du endnu ikke oprettet en profil, kan du med fordel allerede nu hurtigt oprette en i kommentarfeltet under denne artikel. Her skal du indtaste din mail og din ønskede adgangskode. Dernæst skal du udfylde fornavn, efternavn og skole.

Vær opmærksom på, at brugerprofilen til Gymnasieskolen.dk ikke er forbundet med dit medlemskab af Gymnasieskolernes Lærerforening. Det betyder, at du ikke kan logge ind på samme måde, som du normalt gør på GL’s hjemmeside.

Hvis du har en gmail, kan du også logge ind med den. Vi oplever desværre problemer med at logge ind gennem Facebook og Twitter.

Er du i den uheldige situation, at du ikke kan følge livechatten, men har et spørgsmål til ministeren, er du velkommen til at maile det til Gymnasieskolen, og vi vil stille ham spørgsmålet, hvis der bliver tid til det.

Planlægger I at følge chatten på skolen enten med kolleger eller elever, er I meget velkomne til at skrive til os, for så kan det være, at vi kan komme forbi.

Kommentar til artiklen
  1. Spørgsmål til undervisningsministeren:
    Ministeren ønsker et højere taxameteret pr. elev på epx med den begrundelse, at fagene er udstyrskrævende. Samtidig ønsker ministeren at afskaffe det forhøjede taxameter til udstyrskrævende fag på stx. Hvordan hænger det sammen?
    Er tømmer og elektrikerrør dyrere end flygler og trommesæt?

  2. E​px skal løfte restgruppen af unge og få flere unge til at vælge de erhvervsrettede uddannelser, MEN hvordan forsvarer man, at det bliver den store mellemgruppe (som nu går på bl.a. HF), der skal betale prisen ved at stå tilbage med et markant lavere fagligt niveau efter to års uddannelse? Det må vi kunne gøre bedre.

  3. På repræsentantskabsmødet den 18. november nævnte du, at du ikke var begejstret for de sammenlægninger mellem uddannelsesinstitutioner, vi ser i øjeblikket. Du fremhævede især bekymringen for, at voksenuddannelseskompetencerne bliver spredt ud på flere institutioner, og at voksendelen i øvrigt bliver en meget lille del af den samlede volumen på sådanne institutioner. Men i regeringens forslag til en ny struktur skriver I, at voksenuddannelsescentrene skal nedlægges som selvstændig institutionstype.
    Mit spørgsmål er derfor: Hvad skal der ske med voksenuddannelserne, og ikke mindst de voksne, der har behov for specialtilrettelagte forløb, som tager hensyn til deres livssituation i et voksenmiljø? Og hvordan har I tænkt jer at håndtere de potentielt mange mennesker, der mister deres arbejde næste gang, vi rammes af en lavkonjunktur? Disse mennesker har ofte behov for at supplere med gymnasiale fag for at komme videre, f.eks. på velfærdsuddannelserne.

  4. Kære Mogens, Karina og Jeppe
    Det er ikke her, ministeren vil svare på spørgsmålene, men i en artikel, som offentliggøres kl. 15.
    Hvis der er tid, vil redaktionen supplere med nogle af de spørgsmål, som lærerne har indsendt på forhånd. Vi lægger jeres spørgsmål i den bunke også, men vil opfordre jer til at stille dem direkte klokken 15-16, hvis I har mulighed for det.
    Venligst
    Malene Romme-Mølby, digital redaktør, Gymnasieskolen

  5. Spørgsmål til Tesfaye: Fra sommer rammes mange erhvervsgymnasier med flere afdelinger af knæktaxameteret, hvis det bliver udrullet, som det er foreslået, og skal derfor afskedige lærere. Hvordan sikrer vi dels en retfærdig fordeling af midlerne samt god trivsel blandt lærere og elever – også på de store gymnasier med flere afdelinger?

Skriv et svar

Anbefalede stofområder
Anbefalede emner

Artikler

Meninger

Anmeldelser

Ingen resultater