Hård optakt til OK 18

Formelt er denne uges udvekslinger af krav startskuddet til forhandlingerne om overenskomsten, OK 18.
På det kommunale område skete det tirsdag, mens udvekslingen på det statslige område – hvor gymnasielærerne med ganske få undtagelser hører til – finder sted i morgen fredag.

Man kan dog mene, at forhandlingerne uofficielt allerede har stået på i et stykke tid, idet der mellem parterne har været et spil i gang, som handler om at erobre banen og have et stærkt udgangspunkt, når man sidder overfor modparten i forhandlingslokalet.
Som eksempler kan nævnes den af Danmarks Lærerforening finansierede bog om OK 13-forhandlingerne – eller angrebet på den danske model, vil nogle nok kalde disse – ”Søren og Mette i benlås”, der skal lægge pres på reelle forhandlinger om lærernes arbejdstid. Eller Moderniseringsstyrelsens notat om betalt spisepause og senest Dansk Arbejdsgiverforenings og innovationsministerens spin om løngabet mellem de offentligt og privat ansatte.

Innovationsminister Sophie Løhde (V) akkompagnerede således kravsudvekslingen på det kommunale område med at sige, at de offentligt ansatte de seneste tre år har fået 18 milliarder kroner for meget i løn, og at hun vil lukke dette løngab ved de kommende overenskomstforhandlinger. Udtalelsen er af lønmodtagerside blevet modtaget som en provokerende manipulation af tal og et forsøg på at gøre op med reguleringsordningen, hvilket også er bekræftet af flere forskere – ser man tallene over en længere periode, viser det sig nemlig, at det private og det offentlige arbejdsmarked følges pænt ad, hvad lønudvikling angår. Samtidig lægger ministeren op til, at en større del af lønnen i fremtiden skal forhandles individuelt. Men de årelange intentioner og forsøg på at implementere den såkaldte ny løn, har ikke virket, siger fagbevægelsen, hvor formanden for CFU (Centralorganisationernes fællesudvalg), Flemming Vinther, lugter et opgør med den danske model.

Under alle omstændigheder er det ikke just ministerielle udmeldinger, der på et kritisk tidspunkt afvæbner et i forvejen yderst anspændt forhandlingsmiljø, hvor alle organisationer er i gang med konfliktforberedende øvelser. Naturligvis blot for en sikkerheds skyld, om end det denne gang ser ud til, at den sædvanlige retorik om svære forhandlinger rent faktisk kommer til at holde stik.

Lærerforhandlinger forud for alt andet
Netop de ovenstående eksempler anses for at være nogle af de største knaster i forhandlingerne. I det kommunale og regionale forhandlingsfællesskab og hos de statsligt ansatte kolleger i CFU har organisationerne givet håndslag på at stå sammen og stå fast på et ultimatum: Hvis der skal forhandles om andre krav, skal arbejdsgiver vise vilje til at indgå i et reelt forhandlingsforløb om lærernes arbejdstid – jævnfør ovennævnte bogudgivelse om OK 13-forløbet, der blev afsluttet med den omdiskuterede Lov 409, der siden har gjort det ud for lærernes arbejdstidsaftale.

Netop dette sammenhold hos organisationerne i den offentlige sektor er en ny situation, forklarede Mikkel Mailand, der er forskningsleder på Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier (FAOS) på Københavns Universitet, da han sammen med kollegaen Nana Wesley Hansen i sidste uge præsenterede et notat om optakten til og udfordringerne og scenarierne for OK 18. ”Tre gordiske knuder eller bare bump på vejen”, lyder notatets titel.

Spørgsmålet er imidlertid, om det fremsatte ultimatum betyder, at der skal landes en aftale om lærernes arbejdstid, før der tages fat på andre områder, eller om der blot er tale om et krav om realitetsforhandlinger om lærernes arbejdstid, forklarede Mikkel Mailand endvidere. Arbejdsgiverne har nemlig ikke umiddelbart udvist den store lyst til at imødekomme organisationerne og at tro, at man kan få arbejdstidsaftalen tilbage til præ 2013, er næppe realistisk. Dog kan et bilag til Lov 409 fra 2015 om muligheden for at indgå lokale arbejdstidsaftaler måske blive en kattelem, som kan udvides.

Det samme gav Moderniseringsstyrelsens direktør Poul Taankvist, der havde været modig nok til at stikke hovedet ind i løvens gab på GL’s repræsentantskabsmøde i slutningen af november, udtryk for i forhold til gymnasielærernes overenskomst, der jo indeholder en bestemmelse om enten tidsregistrering eller lokalaftale. Imidlertid blev rektorer, der havde indgået lokalaftaler, indkaldt til det, der i sektoren blev beskrevet som ”kammeratlige samtaler” i Moderniseringsstyrelsen. Det var før Taankvists tid, men i forhold til de aktuelle forhandlinger påpegede han, at han og styrelsen ikke bryder sig om at forhandle udfra et ultimatum.

Tre scenarier
FAOS-notatet indeholder tre mulige scenarier for OK 18. Den mindst sandsynlige, sagde de to forskere, er det såkaldte udviklingsscenarie, hvor forhandlingsparterne hurtigt får løst de store knaster og kan nå at forhandle de andre krav. Altså knasterne som mindre bump på vejen.
 

”Knasterne omkring løn, samarbejde og lærernes arbejdstid kan tage så meget tid og være så vanskelige at nå til enighed om, at det kan være svært at forestille sig, at der bliver tid til for alvor at forhandle andre emner,” sagde Mikkel Mailand.

Et andet scenarie er, at parterne får løst knuderne i forhold til de tre udfordringer, men at det først sker langt henne i forløbet og måske efter et forløb, der ikke har fulgt køreplanerne til punkt og prikke, og måske endda har involveret Forligsinstitutionen. Der vil i denne situation kun være tid og mental energi til lønaftaler og et par få andre emner. Ikke til at vanskelige og udviklingsorienterede emner bliver drøftet grundigt. Resultatet vil derfor blive et meget smalt forlig – et vedligeholdelsesforlig.

Endelig kan parterne ende i den situation, at man ikke kan nå til enighed. Det kan føre til det såkaldte udskydelsesscenarie, hvor man lader den nuværende overenskomst løbe, til man finder en løsning. Alternativt kan det ende i konflikt, som eksempelvis da folkeskolelærerne blev lockoutet i 2013. Det er dog forskernes vurdering, at parterne vil strække sig langt for at undgå konflikt – og i et større perspektiv er spørgsmålet også, om statsminister Lars Løkke (V) med kun godt et år til folketingsvalg kan leve med 800.000 offentligt ansattes vrede.

”Jeg tror ikke, at der er nogen sider af bordet, som har lyst til konflikt. Men det er ikke det samme, som at det ikke kommer til at ske,” lød det fra Mikkel Mailand ved præsentationen af FAOS-analysen.