Artikel
Håb forude for det amerikanske demokrati
No image

Håb forude for det amerikanske demokrati

USA-korrespondenten Annegrethe Rasmussen har netop skrevet undervisningsbogen USA’s udfordringer i samarbejde med lektor Peter Brøndum. Selv om det kan se ud, som om det amerikanske demokrati lider åndenød, øjner hun håb.

Det er anden gang, USA-korrespondent Annegrethe Rasmussen dækker det amerikanske valg, og denne gang er hun overrasket. Ikke over det tætte kapløb, graden af beskidte tricks eller de monstrøse summer, der bliver fyret af under valgkampen, men over præsidentkandidaten Mitt Romney.
”Jeg er overrasket over mængden af begynderfejl fra en ellers rutineret politiker og leder. Ofte virker det, som om han simpelthen er politisk tonedøv. Han er jo ikke en politisk novice, alligevel lykkes det ham gang på gang at træde ved siden af. Som da han under primærvalget skændtes for åben skærm med guvernøren Rick Perry fra Texas og spurgte, om de skulle vædde 10.000 dollar. Mildest talt usmart i et land, hvor den fattigste del af den arbejdende befolkning tjener 20.000 dollar om året. Eller da han skulle nævne sin yndlingssport, hvor han fortæller, hvordan hans venner simpelthen ejer et populært billøb, i stedet for at tale om sporten selv. Det var i samme omgang, at han fortalte om sin hustrus to Cadillacer,” siger Annegrethe Rasmussen og lyder, som om hun ryster på hovedet i den anden ende af røret.
Hun bor i Washington og har dækket amerikansk politik for Dagbladet Information, siden hun flyttede til USA for fem år siden med sin familie. Nu er hun aktuel med undervisningsbogen USA’s udfordringer, som hun har skrevet sammen med lektor Peter Brøndum. Den er specielt møntet på undervisning i amerikansk politik og er særlig aktuel nu op til præsidentvalget.

Økologi og store biler
Ud over at skrive klummer og artikler til danske dagblade holder Annegrethe Rasmussen også foredrag og arrangerer studieture og foredrag i Washington. Så hvis hun stod i den situation, hvor hun skulle undervise en dansk gymnasieklasse i amerikanske forhold, hvad ville hun så tage fat i?
”Når jeg taler med unge, oplever jeg, at de ofte er interesserede i emner som kriminalitet, retfærdighed og straf. De vil gerne høre om forskelle og ligheder mellem Danmark og USA, både kulturelt og politisk. Så jeg ville nok begynde at fortælle om der, hvor jeg selv bor,” siger Annegrethe Rasmussen og beskriver sit nabolag sådan her:
”I Danmark taler man jo om speltsegmentet eller caffe latte-gruppen. Det rækker slet ikke her. Jeg tror ikke, der bliver spist hvede i mit kvarter (den regerende kosttrend anser hvede for fedende og med et for stort indhold af gluten, red.), til gengæld dyrker alle de hjemmegående damer yoga. Fem minutter væk ligger USA’s bedste og dyreste supermarked, Whole Foods, hvor hylderne bugner med de lækreste økologiske varer. Udvalget er meget større end i Danmark. De fleste her har to-tre biler i garagen og hushjælp, der typisk kommer fra Latinamerika. Da min mand, som er brite, og jeg flyttede hertil, slog vi selv græsset i haven, men vi blev meget upopulære, for man tager jo arbejdet fra en anden, der har brug for jobbet, så nu har vi også gartner,” fortæller hun.
”Men 20 minutters kørsel herfra ser det helt anderledes ud. Det er måske ikke den tredje verden, men det er da tæt på. Udvalget af gode fødevarer er minimalt, men der er masser af junkfood. Folks levestandard er virkelig lav, men kriminaliteten er høj. Disse mennesker har ikke biler og bruger for eksempel lang tid på at komme til og fra arbejde, fordi det offentlige transportsystem er så mangelfuldt,” fortsætter hun.
Med det eksempel kan man komme ind til en del af kernen af amerikansk politik og de værdier, det amerikanske politiske system bygger på. For hvad betyder det, at man bruger skattekronerne på at asfaltere vejene frem for at udbygge den offentlige transport? Og hvad betyder det, at indkomstskatten er så lav, at de offentlige ydelser tilsvarende bliver lave?

Fokus på individet
”Det amerikanske system bliver ofte fremstillet meget kynisk i de danske medier. Som om amerikanerne er fuldstændigt ligeglade med de fattige. Det er de ikke. Der er mange, der arbejder med velgørenhed. Hvis man er succesfuld og har tjent godt, forventes det, at man giver noget videre til dem, der trænger. Der er ikke bistandshjælp, og der er ikke penge til de sunde og raske. Den diskussion, der har været i Danmark om Carina og Robert og Sofie, ville man aldrig have i USA. Der er slet ikke penge til sådanne som dem. Men hvis man er syg og fattig, kan man godt få lidt udbetalt fra staten. Det er bare meget lidt,” siger Annegrethe Rasmussen.
Dét system har igen noget at gøre med det ideologiske fundament og det livssyn, USA er bygget på. Man ser fremad og opad. Der er kun én vej.
”Det ligger i det amerikanske dna, at der ikke er nogen, der samler en op, hvis man falder. Man er nødt til at tro på, at det går fremad, og på, at det bliver bedre, hvis man bare arbejder hårdere,” siger hun.
Den tillid har til gengæld fået en ordentlig en på kassen med den økonomiske krise. Det kan godt være, Annegrethe Rasmussens naboer mest går og tænker på, at de skal holde sig fra hvedebollerne, men i Florida, der er Amerikas hårdest ramte stat, når det gælder tvangsauktioner, har ejendomsmæglerne opgivet at få solgt husene. Der er slået brædder for vinduerne, og håbløsheden hænger som en tung dyne over de beboelsesområder, der tidligere var næret af optimisme. Spørgsmålet er, om USA nogensinde genvinder fordums storhed – et emne, som bogen også sætter fokus på.

Demokrati i krise
USA’s udfordringer har også et kapitel om, hvordan det politiske system er skruet sammen. Hvad er kongressen, senatet og repræsentanternes hus? Og ikke mindst stiller de to forfattere spørgsmålet: Er det amerikanske demokrati i krise? Hvis valget bliver afgjort af, hvilket parti der kan mobilisere flest penge, er det så omsonst at stemme? Her er Annegrethe Rasmussen imidlertid fortrøstningsfuld.
”Partierne kan rejse nok så mange penge og mobilisere nok så mange nye vælgere, men man kan se i valgkampen, at i sidste ende afhænger udfaldet af kandidaternes kvalitet og personlige evne til at overbevise. Det er et demokratisk sundhedstegn. Vælgerne går også meget op i værdipolitikken. Om kandidaterne er for abort, ægteskab mellem homoseksuelle og for offentlige sundhedsforsikringer.”
Men gør det egentlig den store forskel, hvem der vinder? Det mener Annegrethe Rasmussen:
”Hvis Barack Obama bliver præsident, vil amerikanerne få universel sundhedsforsikring, en grønnere miljøpolitik og højere indkomstskatter. Hvis Mitt Romney vinder, vil amerikanerne få skattelettelser, og sundhedsreformen vil blive aflyst. Udenrigspolitisk er det tvivlsomt, om der vil være den store forskel, også selv om de lyder forskelligt her under valget,” siger hun og tilføjer:
”Der er mange flere penge i dette valg end tidligere, på grund af en ny højesteretsdom, der tillader nye organisationer at modtage enorme beløb til kampagner. Republikanerne har langt flest støtter, men så længe Mitt Romney ikke selv overbeviser, kan man tvivle på, om han har en chance. Uanset kampagnemidlerne. Det giver mig et stærkt håb for det amerikanske demokrati! ”

Om Annegrethe Rasmussen

Annegrethe Rasmussen er uddannet cand.scient.pol. og har tidligere været redaktør på Weekendavisen og Berlingske Tidende. Hun bliver ofte brugt som udenrigspolitisk kommentator af Deadline og P1.
I den kommende tid holder hun foredrag på danske gymnasier op til det amerikanske valg.
Hun kan bookes på anra@information.dk.
Peter Brøndum og Annegrethe Rasmussen: USA’s udfordringer, Forlaget Columbus, 2012. Bogen kan bestilles via forlagets hjemmeside, www.forlagetcolumbus.dk.

Kommentar til artiklen

Skriv et svar

Her kan der stå en kort tekst om søgning

Anbefalede stofområder
Anbefalede emner

Artikler

Meninger

Anmeldelser

Ingen resultater