
Mere end halvdelen af landets gymnasieelever bliver altid eller ofte bekymrede, når de arbejder med klimaforandringerne i undervisningen, og hver tredje føler sjældent eller slet ikke, at klimaundervisningen gør dem handlekraftige.
Det viser en ny spørgeskemaundersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA), som stiller skarpt på unges viden om klimaforandringerne, og hvordan de oplever undervisningen i klima og bæredygtighed på deres uddannelse.
”Det er tal, som kalder på handling ude på gymnasierne,” siger konsulent hos EVA Gustav Egede Hansen, der står bag undersøgelsen.
Han mener, at lærere og ledere bør kaste et kritisk blik på, hvordan man griber undervisningen i klima og bæredygtighed an.
”Der er umiddelbart ikke noget i vejen med, at eleverne oplever en vis bekymring. Men risikoen er, at det kammer over og bliver til klimaangst eller resignation,” siger Gustav Egede Hansen.
Klima og miljø blev i august 2023 skrevet ind i formålsparagraffen for de gymnasiale uddannelser som et centralt dannelsesperspektiv. Det er altså emner, der skal ind i fagene.
I alt har 6.849 elever deltaget i undersøgelsen, Unges perspektiver på klimaforandringer og klimaundervisning – en undersøgelse blandt elever på ungdomsuddannelserne. 4.273 af dem er gymnasieelever (stx, hf, hhx og htx). Resten er i gang med en erhvervsuddannelse.
Tænder på forskellige ting
Gustav Egede Hansen mener, at undervisningen i klimaforandringerne i langt højere grad bør give eleverne håb og lyst til at handle, end det sker i dag.
Skal det lykkes, skal lærerne huske, at elevgruppen er bred og bliver fanget og engageret af vidt forskellige ting, lyder hans råd.
”Nogle elever tænder på at se, hvordan man politisk kan skabe forandring. Andre bliver engagerede af at finde ud af, hvad de selv kan gøre i hverdagen, og andre igen er optagede af, hvad nye teknologiske løsninger kan betyde.”
Og så er det altid udbytterigt at gøre eleverne til aktører, påpeger han.
”Projekter med for eksempel lokale virksomheder kan både aktivere eleverne og gøre arbejdet med klima og bæredygtighed konkret og relevant,” siger Gustav Egede Hansen.
Der er brug for nogle greb, så undervisningen åbner for håb og handling.
Han anbefaler desuden, at lærerne i det hele taget fokuserer meget mere på løsninger og fremhæver de mange grønne job, som venter gymnasieeleverne ude i fremtiden, og som er så meget andet end at bygge vindmøller og opsætte el-ladestandere.
Det er dog ikke udelukkende negativt, at eleverne bliver bekymrede, når de arbejder med klimakrisen i undervisningen, indskyder Gustav Egede Hansen.
”Det ser ud til, at jo mere eleverne ved, jo mere bekymrede er de. Så bekymringerne kan også ses som udtryk for, at de her elever har et realistisk syn på klimaforandringerne. Desuden kan vi se, at de mest bekymrede elever bliver mere handlekraftige af undervisningen end resten af eleverne.”
Mangler viden
Undersøgelsen fra EVA viser, at nogle gymnasieelevers vidensniveau i forhold til klimaforandringerne er begrænset. 81 procent af eleverne mener – i overensstemmelse med den videnskabelige konsensus – at klimaforandringerne hovedsagligt er menneskeskabte, og 83 procent mener, at den øgede mængde CO2 i atmosfæren skyldes afbrænding af fossile brændstoffer.
”Men dermed er der jo altså henholdsvis 19 og 17 procent af eleverne, der ikke har den viden. Så der er en form for klimaforvirring, og det er problematisk,” siger Gustav Egede Hansen.
34% bliver sjældent eller aldrig handlekraftige
45% bliver sjældent eller aldrig håbefulde
69% bliver altid eller ofte klogere
Kilde: Unges perspektiver på klimaforandringer og klimaundervisning - en undersøgelse blandt elever på ungdomsuddannelserne, EVA
I undersøgelsen svarer hele 40 procent af gymnasieeleverne, at de har begrænset tillid til de informationer om klimaforandringer og bæredygtighed, der kommer fra deres lærere.
Undersøgelsen viser samtidig, at der er en klar sammenhæng mellem mistillid til lærerne og elevernes egen uvidenhed om klimaforandringerne. Gustav Egede Hansen peger på, at mange unge i stigende grad får deres informationer om klimaforandringerne fra sociale medier, hvor misinformation nemt spredes. Det kan føre til øget klimaskepsis.
”Jeg forestiller mig, at der tit kan opstå situationer, hvor lærerne taler positivt om grønne løsninger, som eleverne har hørt noget negativt om på de sociale medier. Her er det vigtigt, at lærerne går i dialog med eleverne, tager deres kritik seriøst og kommer med modargumenter. Men det kræver, at de fagligt er klædt tilstrækkeligt på.”
Samlet set viser undersøgelsen ifølge Gustav Egede Hansen, at klimaundervisning er en kompleks opgave, og at der er behov for efteruddannelse af lærerne.
”Der er brug for at styrke lærernes konkrete viden om klima og grøn omstilling samt deres evne til at koble klimaforandringerne til fagene. Og så er der brug for nogle greb, så undervisningen åbner for håb og handlekompetence frem for bekymringer og klimaangst,” siger han.
Vi skal rykke klimaundervisningen dybere ind i kernen af fagene.
Lavthængende frugter er plukket
Mange gymnasier har i de seneste tre år taget den grønne dagsorden til sig – især når det gælder den daglige drift.
90 procent af skolerne har indført energisparetiltag, 80 procent har indført affaldssortering, og 47 procent har ændret menuen i kantinen og indført vegetardage. Og flere gymnasier sender eleverne på studietur med bus i stedet for fly. Det viser en undersøgelse, som Danske Gymnasier sidste år gennemførte blandt foreningens 167 medlemsskoler.
”Mange af de lavthængende frugter på driftsområdet har gymnasierne plukket. Nu er udfordringen, hvordan vi får klima, miljø og bæredygtighed ind i fagene – og på en fagligt kvalitativ god måde, så eleverne får nogle indsigter,” siger Maja Bødtcher-Hansen, der er rektor på Frederiksberg Gymnasium og formand for Danske Gymnasier.
Hun forstår godt, hvis lærere og ledere synes, det er en svær opgave.
”Både elever, lærere og ledere kan løbe lidt sur i arbejdet med klima. For at holde fast i motivationen tror jeg, vi skal rykke klimaundervisningen dybere ind i kernen af fagene,” siger Maja Bødtcher-Hansen, der understreger, at klima og miljø ikke nødvendigvis skal ind i alle gymnasiets fag, men at det er ”et perspektiv, eleverne løbende skal møde i uddannelsen”.
Maja Bødtcher-Hansen er enig i, at gymnasierne bør fokusere mere på løsninger og på at lære eleverne, hvordan de selv kan handle og gøre en forskel. Det er langt mere håbefuldt, som hun siger.
Hun mener, at der er brug for efteruddannelse af lærerne og for aktionslæringsprojekter, som eleverne skal være med til at evaluere.
”Elevernes oplevelse er vigtig. Jeg tror, at unge i dag har en anden opfattelse af, hvad det for eksempel vil sige at være handlekraftig, end min generation har,” siger rektorformanden.
Og så skal de unge ud i naturen, mener hun. På hendes egen skole er et par lærere begyndt at tage grupper af elever med i Hareskoven, hvor de laver bål og sover i shelter.
”Der er meget stor forskel på, hvilken relation vores elever har til naturen. For nogle er det noget meget fjernt. Når vi tager dem med ud i skoven og giver dem oplevelsen af at være en del af naturen, så får de også lyst til at passe bedre på den,” siger Maja Bødtcher-Hansen.
Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.
Det er en evig balancegang at undervise i klima. Jeg oplever årligt, når jeg kører mit klimaforløb i engelsk, at eleverne ikke ved, hvor slemt det står til. De kender ikke til planetære begrænsninger, den sjette massedød eller prognoserne for klimaforandringerne. De har ofte hørt en hel masse om at genbruge affald, det individuelle ansvar og CSR. Når jeg nævner “climate change” som emne, så er de ved at kaste op.
Når vi alligevel så afslutter forløbet i engelsk, hvor vi læser Poe, Lovecraft, Atwood og snakker om benægtelse og “angsten for det fremmede” og lærer om hvor kritisk det står til, så får de alligevel en forståelse for det – og en måde at snakke konstruktivt om klimaangsten og døden, som de alligevel påduttes af medier og oplever.
Jeg er derfor enig med Gustav Egede Hansen – der er brug for opkvalificering blandt lærerne. Jeg tror dog ikke at man behøver at være håbefuld eller optimist – men eleverne skal dannes som realististiske samfundsborgere.
Jeg kan anbefale Dark Pedagogy fra 2019 og Pedagogies of Collapse fra 2025 som læsning for humanistiske lærere der vil undervise i klima.