Gymnasier har brug for nyt taxameter og flere penge, mener politikere

Der skal penge på bordet. Det er et af hovedbudskaberne, når regeringens støttepartier SF, Radikale Venstre og Enhedslisten skal forhandle med børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) om taxameter- og tilskudssystemet inden for de kommende måneder.

Oppositionspartiet Venstre mener også, regeringen skal smide flere penge på bordet og lave en decideret taxameterreform.

Partiernes ordførere på området har den tilgang, at både små og store forbedringer af tilskuds- og taxametersystemet nødvendigvis må betyde, at nogle skoler og institutioner skal have flere penge. De penge skal ikke tages fra andre skoler, siger de.

“Vi mener ikke, at der er nogen skoler, som har for meget. Det må ikke blive en besparelse på området at lave forbedringer,” siger Radikale Venstres ungdomsuddannelsesordfører Anne Sophie Callesen.

Jakob Sølvhøj, undervisningsordfører ordfører for Enhedslisten, er enig.

“Alle institutioner er voldsomt presset efter omprioriteringsbidraget fra 2016. Derfor må det ikke blive et nulsumsspil,” siger han om de kommende forhandlinger.

Regeringen har afsat en reserve på 62 millioner kroner årligt til nye tiltag på taxameter- og tilskudssystemet fra 2023.

Det er dog ikke nok, mener Venstre.

“Vi mener, der er behov for en reform af taxametersystemet, og så er 62 millioner kroner ikke nok. Vi har foreslået, at der afsættes 150 millioner til en taxameterreform,” siger partiets undervisningsordfører Ellen Trane Nørby.

Minister slår et lille brød op
Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) lægger ikke op til en gennemgribende reform af hele taxameter- og tilskudssystemet, som hun tidligere har gjort. Det skyldes, at et flertal i Folketinget sidste år lavede en elevfordelingsaftale, som blandt andet sikrer elever til gymnasier, der har været ramt af elevnedgang. Det sker blandt andet via en stram styring af elevkapaciteten på skolerne. 

“Jeg tror, at jeg indledningsvis havde tænkt at slå et større brød op, end det jeg tænker nu,” udtaler Pernille Rosenkrantz-Theil i en artikel i det nye nummer af Gymnasieskolen og uddyber: 

”Jeg synes, man skal passe meget på med at kaste gymnasiesektoren op i luften. Men det betyder ikke, at der ikke er nogle ændringer, der kan være behov for at lave nu. Man behøver faktisk ikke kaste det hele op i luften for at lave nogle enkelte, men ret betydningsfulde forandringer.”

Læs: Taxametersystemet giver huller i økonomien for mange skoler

Støttepartier: Mindre konkurrence
Støttepartierne SF, Radikale Venstre og Enhedslisten, som har været med til at lave elevfordelingssaftalen med regeringen og Dansk Folkeparti, Kristendemokraterne og Alternativet, ønsker dog stadig, at taxametersystemet ændres, så det giver mindre konkurrence mellem skolerne.

“Vi mener, at vi skal finde smarte løsninger, som giver mindre konkurrence og mere stabilitet. Ude på skolerne skal man ikke have ondt i maven over, hvis næste års årgang bliver mindre. Det kan for eksempel gøres ved at uddele langt mere i grundtilskud og uddele klassetaxameter, så man ikke fylder klasserne til bristepunktet,” siger Astrid Carøe, som er ungdomsuddannelsesordfører for SF.

Hun erkender dog også, at elevfordelingsaftalen betyder store omvæltninger for flere skoler, og ændringer af tilskud og taxametre skal derfor finansieres med nye midler.

“Det er vores klare opfattelse, at vi skal have et system, som lægger op til mindre konkurrence i fremtiden, men det må ikke blive et nulsumsspil. Spørgsmålet er, om vi kan lave den store aftale nu, eller om vi skal lave det i etaper,” siger Astrid Carøe.

EL: Holdtaxameter
Jakob Sølvhøj mener også, at der er behov for en omlægning af tilskuds- og taxametersystemet.

“Elevfordelingsaftalen løser nogle problemer, og den fjerner noget af konkurrenceelementet og hjælper flere af de mindre institutioner, men aftalen løser ikke alt. Vi mener stadig, der er behov for et taxameter, som er væsentligt mindre baseret på elevaktivitet, og hvor der er skrues op for grundtilskud  og holdtaxameter,” siger Jakob Sølvhøj, som dog understreger, at sådan en omlægning kræver et væsentligt beløb, så det ene gymnasium ikke skal betale til det andet.

Radikale Venstre vil også “presse på” for at få et system, hvor den enkelte elev betyder mindre for skolens økonomi.

“Vi ønsker et højere grundtilskud, men det skal finansieres,” siger Anne Sophie Callesen og peger på, at hvis pengene ikke kan findes nu, så kan det eksempelvis blive på den næste finanslov.

Venstre: behov for flere penge
Venstre var ikke med i elevfordelingsaftalen. Ellen Trane Nørby mener ikke, at aftalen fjerner behovet for en reform af taxametersystemet.

“Hvis vi skal sikre stærke uddannelsesudbud i hele landet, så er vi nødt til for eksempel at sætte grundtilskuddet væsentligt op,” siger hun og lægger op til, at skolernes økonomi skal være mindre afhængig af den enkelte elev.

Ellen Trane Nørby mener også, der er behov for et gennemgribende eftersyn og muligvis en ombygning af taxametersystemet.

“Det nuværende taxametersystem er resultatet af knopskydninger over mange år. Der er blevet justeret lidt op eller lidt ned på de forskellige uddannelser. Taxametrene er ikke videnskabeligt udregnet, og der er ingen logisk forklaring på, at de er præcis, som de er,” siger hun.

Hun peger på, at to gymnasiale uddannelser, som ligger i den samme by, får forskellige bygningstaxametre, selv om udgifterne til bygningerne kan være nogenlunde ens.   

“Taxametrene mellem de forskellige uddannelser er ikke altid ligestillede. Det er klart, at teknisk tunge fag koster mere, men der er ikke altid en logisk forklaring på forskellene,” siger Ellen Trane Nørby.

Hun ønsker ikke, at løsningen skal være en knopskydning på de mange knopskydninger.

“En del af taxametersystemet bør ombygges, andet kan justeres,” siger hun.

Hun nævner for eksempel A-fagstaxameteret, hvor stx får et tilskud for, at elever afslutter fysik, kemi, biologi, geologi, bioteknologi eller musik på A-niveau, mens htx, der udbyder nogle af de samme fag, ikke modtager det tilskud.

Forbedringer er nødvendige
De tre ordførere fra regeringens støttepartier understreger, at selv om børne- og undervisningsministeren ikke lægger op til en decideret reform af taxametersystemet, så forventer de, at der bliver indgået en aftale med forbedringer på området.

Partierne har flere ting at byde ind med.

“Noget er så presserende, at det ikke kan vente. Udkantstilskuddet for de små handelsgymnasier er for småt. Og så mener vi, at modellen for det sociale taxameter skal laves om,” siger Astrid Carøe og peger på, at det er forkert, at ganske få frafaldstruede elever kan afgøre, om en skole får et millionbeløb eller mister det.

“Vi skal have en form for trappesystem, som er mere gennemskueligt,” siger hun.

Radikale Venstre er helt enige i forhold til det sociale taxameter. Desuden peger partiets ordfører Anne Sophie Callesen på, at det er nødvendigt at få afklaret, om taxameteret til hhx og htx er højt nok i forhold til uddannelsernes reelle udgifter.

“Vi skal have afdækket, om der er uforklarlige forskelle på taxametrene for de forskellige uddannelser. Der er forskellige opfattelser af, om taxametrene er høje nok, og det skal vi have afklaret,” siger Anne Sophie Callesen, som også nævner, at partiet ønsker bedre muligheder for at kunne tilbyde eksempelvis “psykisk sårbare unge” en gymnasial  uddannelse på fire år.

VUC har brug for hjælp nu
Jakob Sølvhøj peger på, at VUC særskilt skal have bedre vilkår.

“VUC har behov for et økonomisk system, som er langt mindre følsomt over for konjunkturer i samfundet. Det er dog ikke sikkert, at det skal løses i de kommende forhandlinger om taxameter, men skal laves som en selvstændig aftale om VUC,” siger han og understreger, at ekstra midler til VUC ikke skal findes i andre dele af uddannelsessektoren.

Elevfordelingsaftalen: Mindre elevafhængigt taxameter
Da partierne lavede elevfordelingsaftalen, blev de samtidig enige om, at der skal gennemføres “justeringer af det nuværende taxameter- og tilskudssystem på ungdomsuddannelsesområdet.”

Der skal blandt andet gennemføres en “En markant højere aktivitetsuafhængig basisbevilling, så en mindre del af institutionernes tilskud er elevafhængigt,” skrev partierne under på.

Men nu mener børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil som bekendt, at elevfordelingsaftalen skal have lov at virke, inden der bliver lavet væsentligt om på de elevafhængige taxametre.
            
DF: Vent at se
Dansk Folkeparti, som også står bag aftalen, bakker ministeren op.

“Det lyder  fornuftigt at vente med en større reform og i stedet tage det i flere tempi. Elevfordelingsaftalen aflyser noget af den konkurrence, der er i sektoren nu,” siger partiets gymnasieordfører Marie Krarup.

I en mail til gymnasieskolen.dk oplyser Børne- og Undervisningsministeriet, at der er afsat 62 millioner kroner årligt, som er tiltænkt at kunne anvendes i forbindelse med de kommende forhandlinger om taxameter- og tilskudssystemet.

“Der er ikke på forhånd afsat yderligere midler hertil på finansloven. Der er ikke indkaldt til forhandlinger om taxameter- og tilskudssystemet endnu, og derfor kan der ikke siges noget om et eventuelt udfald af disse forhandlinger,” skriver ministeriet.